Boligaktionen/GO Globaloffice Analytics
– samtidig har vi fået skabt den stærkeste globale – europæiske og internordiske Anti-NATO kampagne nogensinde og demonstrerer i Bruxelles, så vel som i København nu og snart i Vilnius ved NATO-topmødet. De skal ikke komme udenom os.🕊
Når stats- og regeringsledere fra NATO’s 31 medlemslande 11.-12. juli samles til topmøde i Litauens hovedstad Vilnius, bliver der ikke meget albuerum for protester imod den vestlige militæralliance.
Ikke mindre end 12.000 soldater og betjente er udkommanderet for at passe på NATO-spidserne. Tysklands Forsvarsministerium har besluttet at sende Patriot-missiler til Litauen for at beskytte topmødet. Og Polen sender specialstyrker, der skal deltage i bevogtningen af topmødet.
Vi skal have flere styrker i højere beredskab, støttet af luft- og maritime kapabiliteter.
Jens Stoltenberg, NATO’s generalsekretær
Det danske Udenrigsministerium opfordrer danskere til at blive væk fra Vilnius, mens topmødet finder sted: “før og efter vil der være store begrænsninger på mulighederne for at færdes frit i byen, og lufttrafikken vil ligeledes være meget påvirket. I store dele af dagene 11.-12. juli vil luftrummet over Vilnius være helt lukket”, skriver ministeriet blandt andet på sin hjemmeside.
De litauiske politibetjente kommer dog formentlig ikke selv til at deltage i den totale nedlukning af Vilnius: De har nemlig tænkt sig at benytte topmødet til at protestere mod lave lønninger og dårlige arbejdsforhold.
Protester trods alt
Men på trods af den massive nedlukning omkring topmødet vil fredsaktivister i dagene op til topmødet afholde såvel onlinedebatter som protester i Bruxelles, der huser NATO’s hovedkvarter.
På lørdag den 8. juli og søndag den 9. juli arrangerer International Peace Bureau (IPB) og World BEYOND War en 24-timers “Fredsbølge“, hvor der bliver sendt live fra fredsmanifestationer rundt om i verden.
Kampagnen Global Women for Peace United against NATO og den belgiske fredsbevægelse Vrede har fra torsdag til søndag i denne uge arrangeret en række aktiviteter – eksempelvis onlinedebatmøder om NATO i det globale syd og alternativer til NATO.
Blandt deltagerne i de mange aktiviteter er Sophie Bolt fra Kampagnen for Nedrustning af Atomvåben (CND).
– Vi samles fra hele verden for at debattere alternativer til militarisme og nuklear eskalation. Fra Belarus til Lakenheath i Suffolk bliver der opstillet flere atomvåben, og NATO’s baser bliver opgraderet med atomvåben. Det er en alvorlig optrapning, der bidrager til et nyt våbenkapløb. Vi har en anden vision – og dét budskab tager vi med direkte til NATO, siger Sophie Bolt til Arbejderen.
Fælles udtalelse
Forud for topmødet har netværket Global Women for Peace United against NATO indsamlet underskrifter til en fælles udtalelse mod NATO – for fred.
Foreløbig har 325 individer og organisationer fra 36 lande skrevet under på udtalelsen.
Blandt underskriverne er formand for Kommunistisk Parti Lotte Rørtoft-Madsen.
– Al modstand mod NATO er velkommen i en tid, hvor NATO-modstandere bliver udskammet. I dag kan man ikke kritisere NATO uden at blive beskyldt for at gå skumle diktatorers ærinde, siger Lotte Rørtoft-Madsen til Arbejderen.
Deklarationen kommer i en tid, hvor NATO har sat fokus på, hvordan man kan få flere kvinder ind på militæralliancens topposter.
– Det er et smagløst forsøg på at renvaske NATO som krigsalliance ved at give den et feminint præg. NATO er godt klar over, at kvinder traditionelt set har været stærke modstandere af krig. NATO forsøger at vinde kvinderne for NATO’s patriarkalske krige, konstaterer Lotte Rørtoft-Madsen.
Hun advarer samtidigt mod den innovationsfond på en milliard euro, der skal styrke forskning og udvikling af militære teknologier, som NATO-topmødet forventes at oprette.
– Med fonden bliver grænserne mellem videnskabelig og militær forskning udvisket. Det er en farlig udvikling, siger Lotte Rørtoft-Madsen.
Flere penge til oprustning
På det to dage lange topmøde ventes militæralliancens stats- og regeringschefer at træffe en række vidtgående politiske beslutninger om oprustning.
– Et af hovedtemaerne på topmødet bliver at styrke vores afskrækkelsesstrategi og vores forsvar. På topmødet skal vi vedtage nye regionale planer – inklusive militære styrker, øvelser og kapabiliteter. Og vi skal have flere styrker i højere beredskab, støttet af luft- og maritime kapabiliteter. Og vi skal også vedtage en ny rotationsmodel for luft- og missilforsvar, fortæller NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg forud for topmødet.
Under dette års topmøde opretter NATO et såkaldt NATO Public Forum, der skal forsøge at “skabe bedre forståelse i offentligheden for NATO’s politikker, mål og beslutninger”, oplyser NATO.
Måske er NATO godt klar over, at det kan blive nødvendigt med befolkningernes forståelse for den militære alliance. I hvert fald stiller NATO’s generalsekretær med en klar forventning om, at medlemslandene er klar til at bruge endnu flere penge på militæret, end de gør i dag.
– Jeg forventer, at medlemslandene på topmødet bliver enige om et mere ambitiøst løfte, at bruge to procent af deres bruttonationalprodukt på Forsvaret skal være et minimum, ikke et loft, siger Jens Stoltenberg.
Den danske statsminister Mette Frederiksen erklærede sig allerede i marts klar til at bakke op om et eventuelt NATO-krav om at bruge tre procent af bruttonationalproduktet (BNP) på militæret.
Den nuværende NATO-målsætning er, at landene i dag bør bruge to procent af deres bruttonationalprodukt på militæret. Med det netop indgåede forsvarsforlig – der de næste ti år afsætter 143 milliarder ekstra kroner til militæret – opfylder Danmark NATO’s to-procentmålsætning senest i 2030.
Læs også
Bred enighed om 143 milliarder – ekstra – til militæret de næste ti år
Også Ukraine er på dagsordenen på topmødet. Blandt andet vil man øge støtten til Ukraine med en flerårig hjælpepakke og forstærkede politiske bånd “samt genbekræfte, at Ukraines rette plads er i NATO”, som Jens Stoltenberg formulerer det.
På NATO-topmødet sidste år besluttede NATO at øge andelen af soldater i højt beredskab fra 40.000 til 300.000. Herudover vedtog NATO et nyt strategisk koncept for de næste ti år.
Læs også
Når NATO-topmødet er slut, mødes statsminister Mette Frederiksen med USA’s præsident Joe Biden og stats- og regeringscheferne fra Sverige, Norge, Finland og Island til nordisk-amerikansk topmøde i Helsinki.
Statslederne skal blandt andet drøfte krigen i Ukraine og følge op på NATO-topmødet i Vilnius.
– I en tid, hvor den geopolitiske situation er i opbrud, og der er krig i Europa, er det vigtigt, at vi i Norden står tæt sammen med vores allierede. Og her er USA den vigtigste. Med Finlands optagelse i NATO står de nordiske allierede sammen som en stærk partner for USA. Jeg ser frem til, at vi i en tæt kreds kan drøfte de mange store udfordringer, vi står overfor, siger statsminister Mette Frederiksen.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.