Ny udvikling i asbestsag
Forsvarsforliget presser den kollektive velfærd
Med det nye forsvarsforlig stiger de årlige militære udgifter med cirka 20 milliarder kroner til knap 60 milliarder kroner om året regnet i 2023-værdier. Samlet over ti år investeres der 143 milliarder. Det er mange penge at bruge på militær, som kan bruges mere fornuftigt i den offentlige social- og sundhedssektor.
|
Skiftende danske regeringer har brugt krigen i Ukraine til at ændre den officielle danske holdning til både internationale alliancer og til at øge de årlige militære udgifter.
Først fik den rent socialdemokratiske regering fjernet det danske forbehold mod at være en aktiv del af EU’s militære samarbejde.
Siden har SVM-regeringen udbygget den danske position til at være en proaktiv faktor i opbygningen af EU’s udenrigs- og militære politik. En politik som den netop har fået stadfæstet i det nye forsvarsforlig.
Øget militær værnepligt vil være med til at skærpe kampen om arbejdskraften og dermed øge presset på den offentlige sektors rekrutteringsproblem.
Samtidig har SVM-regeringen fået vedtaget, at Danmark skal hæve de militære udgifter til NATO’s målsætning på to procent af landets samlede produktion, BNP, senest i 2030.
Dermed styrker regeringen Danmarks rolle og regeringens eget ønske om at være en del af NATO’s inderkreds. Forslaget om de øgede militære budgetter indgik som et ultimatum i forbindelse med forhandlingerne om det nye forsvarsforlig.
I de sidste 10 år har statens udgifter til militær ellers svinget mellem 1,1 til 1,4 procent, på trods af at Danmark har deltaget i militære invasioner som besættelsen af Afghanistan. Med det nye forsvarsforligs markante beslutning stiger de årlige militære udgifter med cirka 20 milliarder kroner til knap 60 milliarder kroner om året regnet i 2023-værdier.
Samlet over ti år investeres der 143 milliarder, hvoraf de 129 milliarder kroner kommer fra det såkaldte økonomiske råderum.
Det er mange penge at bruge på militær, som kan bruges mere fornuftigt i den offentlige social- og sundhedssektor.
Til sammenligning har regeringen annonceret, at den vil afsætte fem milliarder kroner ekstra om året til sundhedssektoren i 2030. Det finansieres også af det økonomiske råderum, som afspejler, at dansk økonomi har masser af overskud.
Gennem flere år har den offentlige sektor i Danmark haft et overskud på over 90 milliarder kroner, hvilket ser ud til at fortsætte. For første kvartal af 2023 har Danmark Statistik netop offentliggjort det første skøn for de offentlige finanser, der viser et overskud på godt 19 milliarder kroner alene for første kvartal.
Den største trussel mod den kollektive velfærd ligger efter min vurdering i det faktum, at regeringen ikke prioriterer den offentlige sektors produktion af velfærdsgoder.
Regeringen tager normalt mere hensyn til privat produktion og lønpresset der i stedet for at bruge dele af det store overskud på at skaffe konkurrencedygtige arbejdsforhold i den offentlige sektor.
Et af de største problemer i den offentlige sektor er netop mangel på arbejdskraft.
Det nye løft til sundhedssektoren frem mod 2030 rækker ikke langt i den forbindelse.
I det nye forsvarsforlig er der også lagt op til, at Danmark skal øge den militære værnepligt, så flere unge mennesker skal tages ud af arbejdsmarkedet. Det vil derfor være med til at skærpe kampen om arbejdskraften og dermed øge presset på den offentlige sektors rekrutteringsproblem.
Ifølge Fredsakademiets ordbog er krigsøkonomi kendetegnet ved, “at store andele af en stats offentlige udgifter anvendes i forbindelse med oprustning, krigsførelse og besættelse af andre stater”.
Nu er begrebet “store andele” selvfølgelig et meget elastisk begreb, men det nye forsvarsbudget betyder ikke, at Danmarks økonomi kan betegnes som en krigsøkonomi, eller at den er på vej til det. De 60 milliarder kroner om året vil fortsat kun udgøre cirka fem procent af den offentlige sektors budget og to procent af Danmarks BNP.
Ifølge den statiske hjemmeside “STATISTA” er billedet helt anderledes for Ukraine, der i 2022 brugte mere end 35 procent af landets BNP på militære udgifter, og som det eneste land det år brugte mere end 10 procent.
Til sammenligning brugte Rusland “kun” 4,1 procent af landets BNP på militær, selv om det er den anden part af konflikten. Det er kun lidt mere end USA, som officielt ikke er i krig, men alligevel brugte 3,5 procent af landets BNP på militær.
USA’s militære budget er verdens største og er alene lige så stort som de 10 næststørste militære budgetter tilsammen.
Et land som Kina bruger cirka 1,7 procent af landets produktion på militære udgifter, hvilket meget naturligt sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor NATO-landene, som generelt er rigere samfund pr. indbygger, skal bruge to procent.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
01. juli 2023 | 06:00
