det er da noget vrøvl at : den Russiske invasion har bragt krigen til Europa, inden da havde der jo været krig i Europa i 8 år, nemlig den Ukrainske krig imod de lokale russere (Donbass) og dermed er det jo også rent vrøvl når vi får at vide at det russiske indgreb i krigen er : “et uprovokeret? overfald på et fredeligt? demokratisk? land” men den løgn bliver jo gentaget nærmest i det uendelige, og formålet er selvfølgelig at vi skal forveksle løgnen med sandheden om krigen. .
De næste ti år skal dansk militær have tilført 143 milliarder ekstra kroner.
Og så skal NATO’s målsætning om, at Danmark hvért år skal bruge to procent af sit bruttonationalprodukt, gøres permanent.
Vi kan med denne aftale se frem mod at få de nødvendige kapaciteter til at øge Danmarks kampkraft.
Mads Fuglede, forsvarsordfører for Venstre
Det er konsekvensen af det nye såkaldte forsvarsforlig, som regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har givet hinanden håndslag på.
Kun Enhedslisten og Alternativet er ikke med i aftalen.
Forsvarsforlig opruster NATO’s styrke
De ekstra milliarder betyder, at Danmark lever op til NATO’s målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet (BNP) på militæret senest i 2030.
Med forsvarsforliget forpligter partierne sig desuden til permanent at opruste dansk militær: “Partierne er enige om, at Danmark varigt skal leve op til to procent-målsætningen senest fra 2030 og frem”, lyder det i forsvarsforliget.
Partierne lover samtidig, at hvis “NATO’s styrkemål og målsætninger” ændrer sig, så kan det blive nødvendigt at finde endnu flere milliarder til militæret.
Partierne bag aftalen kalder den store militære oprustning for “en bunden opgave”, som vi skylder vores allierede.
Konkret vil Danmark allerede fra næste år stille en bataljon (700-1200 soldater) udstationeret i Letland samt fregatter, helikoptere og kampfly til rådighed for NATO.
Regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige fremlagde den 28. juni et ti-årigt forsvarsforlig for perioden 2024 til og med 2033.
Hovedpunkterne i forliget er:
- 143 milliarder kroner ekstra til dansk militær. De ekstra milliarder betyder, at Danmark lever op til NATO’s målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet (BNP) på militæret senest i 2030.
- NATO’s målsætning om, at Danmark hvért år skal bruge to procent af sit bruttonationalprodukt, gøres permanent.
- Der skal indkaldes flere værnepligtige.
- 20 procent af forsvarsbudgettet skal bruges på at opruste militæret med indkøb af nyt militært udstyr.
- Der afsættes yderligere 21,9 milliarder kroner til militær støtte til Ukraine i perioden 2023-2028.
- Der oprustes militært i Grønland og i Færøerne.
- Danmark skal fortsat bakke op om NATO’s såkaldt fremskudte tilstedeværelse i de baltiske lande.
Nyt krigsmateriel
Forsvarsforliget indeholder også en aftale om, at 20 procent af de mange milliarder kroner, som er afsat til krigsbudgettet, skal gå til indkøb af nyt militært materiel.
– Det nye forsvarsforlig er en milepæl for Danmark. Forsvaret vil i de kommende år fylde meget mere, end det har gjort tidligere. Og det er på høje tid. For det er en bunden opgave, at vi passer på Danmark og danske interesser. Vi skal ruste os til en usikker fremtid, og vi kan med denne aftale se frem mod at få de nødvendige kapaciteter til at øge Danmarks kampkraft. Det skylder vi danskerne og ikke mindst vores allierede, siger forsvarsordfører for Venstre Mads Fuglede.
Det nye forlig betyder, at Forsvarets budget i 2033 vil være cirka 20 milliarder kroner højere end i dag, hvor budgettet er omkring 36 milliarder kroner.
De 143 milliarder – ekstra – kroner til militæret bliver afsat få uger efter, at regeringen har indgået økonomiaftaler med landets kommuner og regioner, der ikke afsætter én krone til ekstra velfærd i kommunerne og regionerne i 2024.
Læs også
Helhjertet opbakning til EU-militær
Med det nye forsvarsforlig binder partierne (der tilsammen udgør 158 ud af Folketingets i alt 179 medlemmer) sig til at bakke op om EU’s militære udvikling – herunder at danske soldater skal være en del af EU’s kampgrupper.
– Med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet er partierne enige om, at vi i fremtiden kan engagere Danmark helhjertet i EU’s sikkerheds- og forsvarssamarbejde. Det er afgørende, at Danmark kan og vil bidrage til freds- og stabiliseringsindsatser i Europas nærområder, siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
I aftalen om forsvarsforliget erklærer partierne sig enige i, at “Danmark også skal kunne bidrage til EU’s kommende reaktionskapacitet samt EU’s kampgrupper”.
Aftalen nævner konkret EU’s militære missioner og operationer på Vestbalkan, i Nordafrika og Sahel samt “andre af EU’s nærområder”.
Partierne forpligter sig også til at “tilvejebringe det lovgivningsmæssige grundlag, der måtte vise sig nødvendigt for at understøtte fuldt engagement i EU’s forsvarssamarbejde. Det vil sige, at partierne vil støtte mandater og aktstykker til Europaudvalget og Finansudvalget, der har til hensigt fuldt ud at engagere Danmark heri”.
Mens partierne bag det såkaldte forsvarsforlig er klar til at afsætte milliarder af kroner til oprustning af EU og NATO – så er der tavshed om FN.
FN bliver således blot nævnt én enkelt gang i den 18 sider lange aftale om forsvarsforliget. NATO er til sammenligning nævnt 51 gange.
Det historisk milliardstore boost af dansk militær begrundes især med Ruslands invasion af Ukraine:
“Danmark står ved et historisk forsvars- og sikkerhedspolitisk vendepunkt. Ruslands invasion af Ukraine har bragt krig tilbage til Europa. Det har understreget vigtigheden af, at Danmark står sammen med vores allierede og partnere i NATO og EU”, skriver partierne blandt andet i forsvarsforliget.
Læs også
Tavshed om FN i regeringens 143 milliarder store udkast til forsvarsforlig
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.