Underbetalt arbejdskraft
Sygeplejerskers løn er et problem for os alle
Efter rapporten fra Lønstrukturkomitéen har flere medier haft travlt med at fortælle de offentligt ansatte, at de ikke skal have højere løn, men i stedet slås indbyrdes. Det vil imidlertid være en katastrofe for den offentlige velfærd, hvis ikke sygeplejersker og andre får højere løn.
|
“Det er ikke skatteydernes problem, at grupper af offentligt ansatte er sakket bagud i løn. I stedet må de offentligt ansatte lære at slås om lønstigningerne mellem hinanden.”
Sådan lød det i en leder i Berlingske den 6. juni efter et læk fra Lønstrukturkomitéen. Men de offentlig ansatte skal have mere i løn, hvis ikke sundhedsvæsenet og den øvrige offentlige velfærd skal bryde sammen – de skal ikke slås mod hinanden.
For det er lige netop alle skatteyderes problem, at det er så svært at rekruttere og fastholde personale i store dele af den offentlige sektor – ikke mindst i sundhedsvæsenet, hvor der især er mangel på sygeplejersker.
Skandale skyldes mangel på sygeplejersker
Det viser kræftskandalen fra Aarhus, der breder sig til resten af landet, tydeligt. Også i Nordjylland har kræftpatienter ventet længere, end loven foreskriver. Det er da i den grad et problem for patienterne, der jo som bekendt er de samme som skatteyderne.
Kræftskandalen skyldes især personalemangel – især mangler der sygeplejersker til at passe patienterne efter operation. Lønstrukturkomitéen konkluderer, at den alvorlige mangel på sygeplejersker vil fortsætte i mange år fremover.
Komitéen når også frem til, at hvis man ikke medregner genetillæg, så er sygeplejerskers løn for lav i forhold til ledelsesansvar, erhvervserfaring og uddannelsesniveau. Det får sygeplejerskerne til at søge væk – mod bedre løn- og arbejdsforhold i den private sektor eller i helt andre fag.
Ifølge en helt ny analyse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingsenhed, så forlod 13,3 procent af sygeplejerskerne i sygehusvæsenet deres stillinger i 2022. Især de yngre og ældre søgte videre i livet. Tallene er en smule højere uden for Nordjylland, men også i vores region søger et skræmmende stort antal sygeplejersker væk fra sygehusene.
Det skaber ventelister, forsinkede behandlinger og dårligere patientsikkerhed for skatteyderne – dem jeg plejer at kalde patienter og borgere. Forskningen viser tydeligt, at for få sygeplejersker går ud over kvaliteten og chancen for at overleve sin sygdom og behandling.
Politisk ansvar, ikke slagsmål
Tror Berlingskes lederskribent virkelig, at det kan løses ved at lade de offentligt ansatte slås mod hinanden? Det gør man i øvrigt heller ikke på det private arbejdsmarked, hvor hver faggruppe i langt højere grad forhandler hver for sig – ikke i kamp mod hinanden.
Nej, det er et politisk ansvar. Det skal altså løses af skatteydernes valgte repræsentanter. Det var dem, der i 1969 indplacerede kvindedominerede fag lavere end fag med mange mænd. Havde vi haft ligeløn i Danmark, stod vi måske ikke med så massiv mangel på sygeplejersker, som vi gør i dag.
Det er politikerne, der i alt for mange år har accepteret, at der ikke er reel ligestilling mellem mænd og kvinder på det meget kønsopdelte arbejdsmarked. Og det er politikerne, der fastsætter alt for snævre rammer for overenskomstforhandlingerne i det offentlige.
Ikke et pakkespil
Hvordan kan det blive sygeplejerskernes ansvar at hugge lønstigninger fra læger og lærere? Det er jo ikke et pakkespil.
Hvis velfærden og sundheden skal sikres, så starter det med lønnen. Sygeplejerskerne har tydelig vist, at de ikke længere vil finde sig i lav løn og pressede arbejdsforhold.
De unge har også opdaget, at lønnen er for lav i forhold til det store ansvar og de mange opgaver. I foråret kunne professionshøjskolen UCN fortælle, at ansøgertallet til sygeplejerskeuddannelserne i Nordjylland var faldet med 13 procent.
De unge ser nemlig i høj grad på løn og arbejdsvilkår, når de skal vælge uddannelse. Derfor bliver en fremtid som sygeplejerske valgt fra. Jeg kan kun frygte, hvordan det ser ud, når de nye optagelsestal snart kommer.
Katastrofale konsekvenser
Konsekvenserne risikerer at blive katastrofale. Uden kvalificerede sygeplejersker kan sygehusene ikke gennemføre operationer. Uden sygeplejersker, der er villige til at arbejde både aften, nat og weekend, kan patienterne ikke få den fornødne pleje, når de er indlagt. Og uden veluddannede sygeplejersker i kommunerne kan patienterne ikke vende tilbage til eget hjem.
Så risikerer vi endnu flere skandaler med overskredne behandlingstider, lange ventelister og mere ulighed i sundhed.
Der skal selvfølgelig mange ting til – forbedring af arbejdsmiljøet, fokus på kompetent ledelse, uddannelse, ny teknik og godt samarbejde.
Men nu og her skal der skaffes tilstrækkeligt og kompetent personale. Første skridt er, at politikerne påtager sig ansvaret for at skabe ligeløn mellem køn og fag. Sygeplejersker og andre skal reelt have penge for vores store ansvar og mangeartede opgaver. Og så skal det selvfølgelig give ekstra at arbejde, når andre holder fri.
Derfor starter det med lønnen.
26. juni 2023 | 06:18
