Det var altid en glæde at modtage Land & folk i weekenden og særlig Hans Scherfigs kommentarer var et af højdepunkterne. Du kan bestille bogen på bibliotek.dk : https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A135911267
I foråret 2023 har jeg udgivet bogen Demokrati eller oligarki? Den er inspireret af den nyere udvikling i Danmarks historie, som viser stærkt betænkelige træk i retningen af en afvikling af demokratiet.
Det politiske liv på Christiansborg lever sit eget liv, som oftest løsrevet fra det der foregår i befolkningen, og dikteret af kapitalinteresser eller udenlandske magter. Retningen og indholdet i de politiske beslutninger er også tydelig; det handler om afvikling af sociale og demokratiske rettigheder.
I den anledning har jeg lavet en samling af Hans Scherfigs kommentarer i Land og Folk fra 1970’erne, en skæbnesvanger tid der skulle komme til at forme udviklingen mange år fremefter.
Kan man virkelig genbruge kommentarer, der er skrevet for 50 år siden, og sidestille dem med nutidens spørgsmål? Det vil jeg overlade til læseren at vurdere, om det er lykkedes.

Den første halvdel af bogen er et udvalg af Scherfigs kommentarer, og den 2. halvdel af bogen er et udvalg af mine essays, som behandler de samme temaer, eller rettere hvordan det gik med Hans Scherfigs forudsigelser og prognoser fra 1970’erne.
I år 507 før vor tidsregning indførte den athenske leder Kleisthenes et system af politiske reformer, som han kaldte demokratia, eller “regering af folket” (fra demoer, “folket” og kratos eller “magt”).
Det var det første kendte demokrati i verden.
Dette system bestod af tre separate institutioner: ekklesia, et suverænt styrende organ, der skrev love og dikterede udenrigspolitik; boulen, et råd af repræsentanter fra de ti athenske stammer og dikasteria, de folkelige domstole, hvor borgere argumenterede sager for en gruppe af lotteriudvalgte nævninge.
Selvom dette athenske demokrati kun overlevede i to århundreder, var dets opfindelse af Kleisthenes, “Demokratiets Fader”, et af det antikke Grækenlands mest varige bidrag til den moderne verden.
Det græske system med direkte demokrati banede vejen for repræsentative demokratier over hele kloden. Ernest Renan skrev et digt i mødet med Akropolis:
– Fredsstifter, lovgiver, ophav til retfærdige forfatninger, Demokratia, du, hvis grundsætning er at alt godt kommer fra folket, og hvor der ikke er folk til at nære geniet, er der ingenting . . . (Uddrag fra Hans Scherfig essay Bønnen på Akropolis, 1979)
Det har i århundreder været idealet for de borgerlige forfatninger siden den franske revolution i 1789. Men et er idealer, noget anden realiteterne.
De essays af Hans Scherfig, som er udvalgt til denne bog, er alle om lyssky foretagender og skandaler, der er knyttet til Danmarks tætte relationer til USA.
Allerede i “Skorpionen” får vi et indtryk af Atlantpagtens konsekvenser for landets borgere. Som alle ved, er det kun blevet forværret, så man i dag forbereder oprettelsen af amerikanske baser på dansk jord.
Scherfigs essays blev bragt i Land og Folk i 1970’erne, og de er derfor også en skildring af folkeafstemningen om EF i 1972. Det er lærerigt at følge, hvordan folkeafstemningen foregik, og hvordan det gik med de mange løfter fra afstemningen.
Mine essays omhandler udviklingen i Danmark cirka 50 år senere, hvor EU’s direktiver og forordninger er slået fuldt igennem, og hvor det imperialistiske USA fører krige i alle verdensdele.
Det medfører også begrænsninger i borgernes muligheder for at ytre sig og deltage i den demokratiske proces – det der burde være kernen i et folkestyre. Jeg kan sige med fuld overbevisning, at Scherfigs advarsler fra 1970’erne om konsekvenserne af EF/EU og NATO er blevet bekræftet og endda overgået.
Det er også baggrunden for at udgive bogen som en opfordring til at rejse modstanden mod et forældet samfundssystem, hvor den ene krise afløser den anden.
Jeg bringer her et uddrag fra Hans Scherfigs ugekommentar Grundlovsdagen i Land og Folk fra den 4. juni 1977:
“I DAGENE lige før Grundlovsdagen er det for fuldt alvor blevet drøftet, hvorvidt det danske kongerige skal administreres af en udenlandsk magt. Det udvalg af lokale økonomiske eksperter, som man lidt overdrevent kalder vismænd, har kundgjort, at det går mod fallit. At gælden til udlandet hvert år vokser med milliarder.
At kreditorernes overbærenhed nu er forbi, og at de vil stille hårde politiske betingelser for at holde landet i live. Det forudsiges, at vores lille stat vil blive sat under administration. Danskerne er til grundlovsfesten blevet forberedt på fremmed formynderskab og forvaltning. I de vise mænds rapport til Det økonomiske Råd er det beregnet, at Danmarks underskud ved handel med udlandet frem til 1980 vil være mere end ti milliarder kroner om året.
Og hvis dette underskud blot skulle halveres, må 50.000 danskere gøres arbejdsløse – ud over de 160.000, som på forhånd skønnes at skulle være arbejdsløse under alle omstændigheder.
Desuden skal det danske folks levestandard og forbrug forringes med seks procent. Det anbefales, at den danske krone devalueres — ikke voldsomt og påfaldende — men lidt efter lidt i små portioner — som det blev iværksat i oktober i fjor og i april i år. En gradvis reduktion af kronens værdi er forlangt af Vesttyskland som betingelse for, at den danske krone kan anerkendes i den formelle valutasammenhæng med den overlegne vesttyske mark.
SÅDAN er tilstanden i Danmark i det femte forbandede år efter overgivelsen til det Europæiske Fællesskab. Hvor langt kan man huske tilbage? Kan man huske, hvad der blev sagt i 1972 af erhvervslivets vismænd? Der var for eksempel den kyndige arving og direktør Nils Foss med erfaring som medlem af tredive bestyrelser.
Han skrev i Politikens kronik den 16. september 1972, at vi i det Europæiske Fællesskab ville blive “frigjort fra vort nuværende tyngende afhængighedsforhold til det udenlandske pengemarked”, og at det fælles marked “vil styrke den europæiske valuta”, og at “tilliden til dansk økonomi vil vokse, og der vil komme mere tryk på kapitalens kilder”.
Dette tryk var tænksomt illustreret al tegneren Hans Bendix med en EF-plakat, som viste unge piger fra tyverne, der med dannebrogsflag i hænderne glade cyklede ind i fællesskabet. I Politikens leder den 1. oktober 1972 skrev en eller anden vismand, at “nogle helt uansvarlige EF-modstandere har kastet sig ud i en had- og skrækkampagne, som ikke blot overskrider grænsen for al sømmelighed, men også for sund fornuft – uden at vi skal dømme om, hvad der så er værst. – – Det er Politikens mening, at nej-sigerne ofte bevidst har undervurderet de økonomiske fordele ved medlemskab og bagatelliseret ulemperne ved at stå udenfor. – – ”
Fra Socialdemokratiet blev dette budskab udsendt i kæmpeannoncer : ” – – Når Socialdemokratiet siger ja til EF, er det for at sikre de svageste i samfundet. Et ja vil give Danmark langt bedre økonomiske forhold, og det betyder, at vi kan fortsætte de socialpolitiske fremskridt, der skal betrygge tilværelsen for vore ældre medborgere.” – “
Vi ved alle sammen, hvordan tingene er gået, og hvordan de sociale nedskæringer på en lang række områder er blevet en realitet. Jeg vil slutte med et digt af Henrik Ibsen, som i få og rammende ord skildrer den nyeste udvikling i Danmark:
Med glemte løfter med svegne ord
med traktaters forrevne ark
med brud fra i år på jer ed fra i fjor,
har I gødet historiens mark.
—-
En vilje vågner og holder dom
og knuser hvert løgnens ord, –
men ormen må først æde skallen tom
og tiden må først få krænget sig om
til sin egen karikatur.
PS. Bogen er udkommet på Forlaget Populi og kan ses på bibliotek.dk. Den er på 207 sider i pocket-book format.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.