Folkefest sætter anden dagsorden
Er borgerløn stadig aktuel?
Muligvis er borgerløn ude af offentlighedens søgelys og henvist til facebookgrupperne, men burde den løftes op på agendaen igen?
|
“Jamen, var det ikke 7-8 år siden, den debat var aktuel,” sagde et ungt menneske til mig, da forskellige forslag til borgerløn skulle drøftes på Enhedslistens årsmøde.
Muligvis er borgerløn ude af offentlighedens søgelys og henvist til facebookgrupperne, men burde den løftes op på agendaen igen?
Borgerløn forstås normalt som en garanteret minimumsindkomst. Derudover er det en ret, borgerne får, ikke noget de skal kvalificere sig til via visiteringer og dokumentation af en social eller helbredsmæssigt uheldig situation.
Store bededags-tyveriet vidner ikke bare om, at ’kapitalinteresserne’ vil have mere arbejde ud af folk, men også at de har enorm magt til at få gennemført deres ønsker.
Så hører enigheden op. Skal alle have borgerløn, uanset indkomst – og i så fald, skal de højtlønnede og formuende opkræves mere i skat til gengæld? – eller er der blot tale om en form for ’topping up’, så alle sikres et vist minimum? Til det kender vi automatreaktionen fra arbejdsudbudsfolket: Det skal kunne betale sig at arbejde. Men der er også indvendinger fra venstrefløjen.
For det første er dilemmaet den politiske konjunktur lige nu. Store bededags-tyveriet vidner ikke bare om, at ’kapitalinteresserne’ vil have mere arbejde ud af folk, men også at de har enorm magt til at få gennemført deres ønsker. Samtidig er fagbevægelsen mere interesseret i fritid og højere løn end en form for sikring af et mindstemål, som vil komme de socialt svageste og prekære arbejdere til gode. Den frygter, at minimumsindkomsten bliver til en gennemsnitsløn.
For det andet er dilemmaet, at de forslag til borgerløn, der diskuteres, alle ligger inden for det kapitalistiske samfunds rammer. Nogle fortalere mener dog, der kan gås gradualistisk til værks for at komme nærmere på socialismen. Halvfjerdsernes Oprør fra Midten var til gengæld ikke anti-kapitalistisk, men en ren og skær utopi, der var gennemtænkt på alle niveauer, også med hensyn til arbejdets karakter og virksomhedsstrukturerne. Den feministiske marxist Frigga Haug har skrevet om, hvordan døgnets 24 timer burde opdeles i tid til omsorg, til arbejde, til søvn og rekreation og tid til at deltage i samfundslivet, og mener, at vi skal bevæge os henimod det ’ideal’ via partielle kampe. Ingen skal bare aflønnes.
Mange har prøvet at designe samfundet, men skitserne er forblevet på tegnebrættet. I både de mere omfattende utopier og forslagene til udvidelse af overførselsindkomsterne er den økonomiske basis og mulighedsrum behandlet meget overfladisk. Mange ideer har karakter af, at ’når vi har indført borgerløn’, så vil stress forsvinde, og folk vil på alle måder have det bedre.
Forsøg med borgerløn er gået mere eller mindre godt, men borgerløn er også dyr, og så kan enhver regering jo altid hitte ud af, at den ikke har råd, selvom den nemt kan finde pengene til oprustning, når det er en prioritet – som det er nu. Intet tyder på, at vi bevæger os i retning af et humant ligevægtssamfund.
Man kan naturligvis mene, at sociale ydelser burde lægges sammen i én bunke. Det er muligt, men så bliver det også nemmere at skære ned. Regeringen ønsker ikke bare at afskaffe seniorpensionen til fordel for Arne-pensionen, der godt nok kan ses som en form for borgerløn, men ikke er så socialt nødvendig som seniorpensionen. Lars Løkke har også på sin luskede måde så småt sat spørgsmålstegn ved vores elskede folkepension.
Realismen må indtræde, når man står med ryggen mod muren. Når det drejer sig om kamp mod nedskæringer og privatiseringer, åbne og skjulte, er det ikke tiden til fantasier.
Enhedslisten sendte årsmødets detaljerede forslag til hjørne og vedtog at komme med et klarere udspil senere. Kammerater, det er det gamle opråb om kamp til stregen, der er på dagsordenen!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
03. juni 2023 | 06:00
