KL indgår en dårlig aftale med regeringen
Den aftale om kommunernes økonomi i 2024, som regeringen for nylig har indgået med Kommunernes Landsforening, vil ikke forhindre nye nedskæringer på velfærden, konstaterer Peter Kay Mortensen i denne blog.
|
Regeringens økonomiaftale med Kommunernes Landsforening for 2024 løser ikke de problemer, der er på ældreområdet – hverken her og nu eller på længere sigt.
Vi oplever allerede nu, at flere kommuner genåbner deres budgetter for 2023 for at finde besparelser, og det går især ud over ældreområdet.
Kvaliteten i den pleje og omsorg, der ydes fra kommunerne til den ældre, sænkes lidt efter lidt. Det rammer både rengøring og personlig pleje, især i hjemmeplejen men også på landets plejecentre.
Den økonomi, der stilles til rådighed på ældreområdet, dækker ikke en udvikling med flere ældre og færre ansatte.
Kommunerne er under stort pres
Regeringen har afsat midler, så det skulle dække det demografiske træk forstået på den måde, at når der kommer flere ældre og flere børn, så følger pengene med.
Det kan godt være, at det er rigtigt på papiret, men i virkelighedens verden dækker det ikke.
En af de grupper af ældre, der bliver hårdest ramt af nedskæringer, er ældre med demens.
Kommunerne er utrolig pressede på det specialiserede socialområde, hvor næsten alle kommuner har haft stigende udgifter. For at dække de øgede udgifter her tages der penge fra blandt andet ældreområdet.
En af de grupper af ældre, der bliver hårdest ramt, er ældre med diagnosen demens. Her er der tegn på, at kommunerne foreslår besparelser for borgere med begyndende demens.
Det betyder, at de aktiviteter, som kommunen stiller til rådighed med blandt andet dagcentre og andet til lettere demente, bliver sparet væk, og det overlades til de pårørende at stå med opgaverne.
Det betyder så, at det bliver sværere for de pårørende at klare den almindelige hverdag. Samtidig udvikler demensen sig hurtigere, og den ældre bliver tidligere plejekrævende og derved dyrere for kommunen på sigt.
Der er penge til bedre velfærd
Det er måske underligt at forstå, at der skal findes besparelser i en tid, hvor pengene vælter ind i statskassen. Jeg har skrevet nogle gange, at det er budgetloven og den fastsatte serviceramme, der sætter begrænsninger for, hvad der kan bruges på service over for de ældre.
Men et andet problem, der presser sig på, er manglen på hænder i plejen. Alle statistikker viser, at der kommer til at mangle ansatte i sundhedssektoren, ikke mindst i hjemmeplejen og på plejecentrene.
Der er vel efterhånden ikke nogen brancher i den offentlige sektor, der ikke står over for at mangle arbejdskraft. Men hvad vil man gøre inden for pleje- og omsorgsområdet?
Desværre har kommunerne ikke de økonomiske muskler, der skal til for at løse problemet. Der burde oprettes et væsentligt større antal uddannelsespladser i kommunerne. Samtidig burde der iværksættes en ordentlig uddannelsesindsats, så ufaglærte fik en opkvalificering, så de kan fastholdes indenfor området. Men det koster, og det er der desværre ikke afsat penge til i den indgåede økonomiaftale.
Nu venter vi på ældreministeren og hendes bud på, hvordan ældreområdet får en opdatering. Ministeren har her i 2023 udgivet en redegørelse for ældreområdet. Vi har hørt meget om fritstilling af området. Nu ser vi frem til en ældrelov, som vil adressere alle de problemstillinger, der er indenfor området som et resultat af en mangeårig udsultning af ældreplejen.
Vi må håbe, at den kommende ældrelov vil sikre en større tryghed for de ældre medborgere, som er eller bliver afhængige af hjælp fra det offentlige.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
31. maj 2023 | 14:13
