Baggrund
Trods silende regn blev der tirsdag den 23. maj gennemført en demonstration i København under parolen ‘Skrot budgetloven – Gør den offentlige sektor god igen.’
Bag demonstrationen stod bevægelsen Skrot Budgetloven, der samler 24 lokale fagforeninger og brugerorganisationer.
Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS) havde opfordret til at møde op ved Trianglen med sin cykel for så at køre en rute gennem det indre København til Rigsdagsgården over for Folketingets hovedtrappe, hvor demonstrationen løb af stabelen.
Anledningen til demonstrationen er de igangværende forhandlinger mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om kommunernes og regionernes økonomiske rammer for 2024.
I øjeblikket bliver der skåret ned i kommunerne, selvom der er akut behov for at investere i kernevelfærd. Der er også eksempler på kommuner, der allerede i årets 5. måned har set sig nødsaget til at genåbne deres budgetter for 2023, fordi udgifterne er løbet fra dem.
Konkret har Københavns Kommune genåbnet sit budget, og der skal alene spares 114 millioner kroner på daginstitutioner, skoler og specialtilbud i Børne- og ungdomsforvaltningen.
Det må og skal løses i forbindelse med økonomiforhandlingerne, men budgetloven står i vejen for at gøre den offentlige sektor god igen for både borgere og velfærdsansatte, lyder det fra arrangørerne af tirsdagens demonstration. De advarer om, at velfærdsstaten ikke bare er truet, men krakelerer.
Folketinget vedtog budgetloven i 2012, efter at Thorning-regeringen tidligere samme år besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU’s finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.
Loven fastlagde, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner.
I juni 2022 blev budgetloven ændret, så det offentlige underskud nu må udgøre en procent af BNP. Det skete som led i finansieringen af beslutningen om øget oprustning.
- Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges etårige lofter over serviceudgifterne i kommuner og regioner. I juni 2022 blev budgetloven ændret, så det offentlige underskud nu må udgøre en procent af BNP. Det skete som led i finansieringen af beslutningen om øget oprustning.
- For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU’s finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.
- EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer.
- De danske sanktionsregler betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.
- Oprindelig skulle budgetloven evalueres i 2018-2019. Det er efterfølgende blevet udskudt flere gange. Med ændringen af budgetloven i juni 2022 blev det samtidig besluttet at skubbe evaluering og eventuelt andre ændringer til 2033.
Christiansborg sidder således tungt på kommunekasserne og bruger budgetloven til at holde den kommunale og regionale økonomi i et jerngreb, mener de faglige og politiske demonstranter.
De gør opmærksom på, at der ligger mere end 60 milliarder kroner i ubrugte midler i de kommunale pengekasser. De kan ikke bruges på pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere, SOSU’ere, HK’ere og andre velfærdsmedarbejdere på grund af budgetloven.
“Vi mener, at Folketinget må vågne op fra deres fantasi om, at budgetloven fortsat er gangbar. Derfor har vi hidkaldt nogle fantasidyr for at vise, at en anden kurs er mulig,” lød det med henvisning til de medbragte enhjørninger, som kun eksisterer i eventyr.
I årevis har både fagbevægelsen og kommunerne kæmpet for at få en ændring af de mekanismer i budgetloven, de ser som en trussel mod det danske velfærdssystem. Blandt ønskerne har været en hævelse af underskudsgrænsen for at skabe rum for flere penge til velfærd.
Nu er grænsen hævet, men pengene skal bruges til øget oprustning i stedet for bedre velfærd. Finansminister Nicolai Wammen gjorde meget klart, da han sidste sommer præsenterede økonomiaftalerne for 2023 for kommuner og regioner, at de ekstra penge til militæret betyder færre penge til velfærd.
Læs også
Samtidig med at underskudsgrænsen blev hævet, benyttede den daværende S-regering lejligheden til at få udskudt den længe ventede evaluering af budgetloven helt frem til 2033. Finansministeren argumenterede med, at med hævelsen af underskudsgrænsen var der jo sket en revision af budgetloven, og derfor kunne løftet om en revision godt udgå af loven.
– Med lovforslaget foreslås det desuden at fjerne revisionsklausulen fra budgetloven. Aftalepartierne bag Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik er enige om, at der vil være politiske drøftelser om evalueringen af budgetloven i 2033, sagde finansminister Nicolai Wammen, da han den 5. maj 2022 fremlagde lovforslaget om ændring af budgetloven.
Budskabet tirsdag fra demonstranterne til folketingspoltikerne er klart: Når budgetloven fortsat sætter den kommunale økonomi under mere og mere pres og udhuler de kommunale budgetter, så må føste skridt i retningen af igen at gøre den offentlige velfærd god være at skrotte budgetloven.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
