En regering bør kæmpe for arbejderklassen – ikke imod den
Lad os sammen med fagbevægelsen stå fast og sige fra over for en regering, der ikke kæmper for arbejderklassen, men imod den.
Efter 12 år som koncernchef i Tryg Forsikring kunne Morten Hübbe i januar takke af. I en alder af 51 år har Hübbe besluttet, at han har arbejdet længe nok.
Han vil nemlig hellere til Canada, se på bjørne og flyve i vandflyver. Som han udtrykker det: “Der er andet i livet end arbejde.”
Jeg giver Hübbe ret. Men det efterlader spørgsmålet, skal alle dem, der ikke er direktører, også have tid til andet end at arbejde?
Hübbe er ikke alene om at kunne tænke sig et tidligt otium. Maersk-direktøren Engelstoft ventede, helt til han var blevet 55, før han takkede af.
Det er dejligt for dem. Hvad der desværre ikke er så dejligt er, at vi andre ikke kan se frem til sådanne tidlige pensioneringer. Vi skal i stedet arbejde længere og længere.
Pension på den anden side af 70 år
Det er nemlig en del af SMV-regeringens plan for fremtidens arbejdsmarked, at pensionsalderen skal stige yderligere.
Min egen generation ser med denne plan frem til først at kunne komme på pension, ikke som-nogle-og-50-årig. Ej heller i 60-årsalderen, men først efter vi er rundet de 70 år.
Regeringen går dog ikke “bare” efter den brede arbejdsbefolkning med sine nyeste udspil. En særlig overraskelse har den gemt til landets mest nedslidte.
Den socialdemokratisk ledede regering har nemlig bebudet, at den vil afskaffe seniorpensionen.
Det efterlader spørgsmålet, skal alle dem, der ikke er direktører, også have tid til andet end at arbejde?
Seniorpension er en visitationsordning målrettet borgere over 60 år, der vurderes ikke at kunne arbejde mere end 15 timer om ugen. Gennem denne ordning kan de undslippe det kafkaske beskæftigelsessystem, man ellers skal igennem for at få tildelt en førtidspension.
Da det er under fem procent af dem, der tildeles seniorpension, der kommer direkte fra arbejdsmarkedet, er mange allerede så mærkede af arbejdslivet, at de ikke længere kan varetage et arbejde.
Der er altså tale om borgere, der på egen krop har mærket konsekvenserne af den reform, Mette Frederiksen stod i spidsen for i 2012, da hun var beskæftigelsesminister. Her udhulede den daværende regering retten til fleksjob og førtidspension, og trods anger i pressen er et årti gået med ansvarsfralæggelse.
“Forbedring” er rent spin
Jeg blev derfor også provokeret, da en storsmilende Mette Frederiksen på pressemødet om pensionsreformen præsenterede en klar forringelse af disse menneskers tilbagetrækningsmulighed som en forbedring. Endda med det latterlige navn Arne+-pensionen. Mage til spin skal man lede længe efter.
For selvom regeringen i deres fælles grundlag lægger op til, at retten til “tidlig pension” (som Arne-pensionen formelt hedder) forbedres, så vil de have, at det sker på bekostning af særligt to grupper. Den ene er dem, der har indbetalt til efterlønnen.
Denne foreslår regeringen forringet ved at fjerne retten til seniorjob. Den anden er de mennesker, der ville være berettiget til en seniorpension, og som formentligt ikke har optjent retten til en Arne-pension.
Sidstnævnte gruppe skal efter regeringens mening miste tre års pension, samtidigt med at deres økonomiske levegrundlag sænkes markant. Og det er, hvis de overhovedet kan komme i betragtning til den nye ordning.
På finansloven er der råd til at forgylde de rigeste og give skæve skatterabatter
Heldigvis har fagbevægelsen helt historisk turdet trodse Socialdemokratiet og protesteret mod afskaffelsen af seniorjob og seniorpension. Efter at have grebet ind mod den danske model i store bededags-spørgsmålet, har regeringen nu indkaldt fagbevægelsen til en trepartsforhandling, så den på dette område kan deltage i beslutningen om, hvordan vi alle skal arbejde mere.
Forventningen er nu, at fagbevægelsen skal vise, at den ud over at protestere også kan spise af hånden.
Trepartsforhandlingerne kan derfor vise sig at være en åleruse. Risikoen er stor for, at fagbevægelsens ledere kommer til at tage ejerskab for beslutninger på bekostning af egne medlemmer, fordi konsekvensen ellers er, at regeringen siger, at fagbevægelsen ikke vil tage ansvar, og det dermed også er deres skyld, hvilke fatale beslutninger regeringen så ellers skulle ende med at tage.
Her skal vi bare lige huske på, at regeringen sagtens mener, at der er råd til at forgylde de rigeste og give skæve skatterabatter, som vi netop har set det med seneste finanslov.
Denne kamp om pensionen vedrører os alle. Som ung fordi det er din fremtid, det handler om. Hvad hvis du ikke kan arbejde, til du er over de 70? Og, kære seniorer, det der sker lige nu, det påvirker dig.
Så lad os sammen med fagbevægelsen stå fast og sige fra over for en regering, der ikke kæmper for arbejderklassen, men imod den.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
23% af 750.000 DKK
170.281 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
