Ny udvikling i asbestsag
Regeringen prioriterer privat profit højere end offentlig velfærd
Den samlede offentlige sektor i Danmark havde i 2022 et overskud på cirka 93 milliarder kroner. Hvorfor bruger den danske regering ikke flere penge til den offentlige velfærd i kommunerne og i regionerne, hvor der er hårdt brug for dem i år alene på grund af inflationen?
|
Den samlede offentlige sektor i Danmark havde i 2022 et overskud på cirka 93 milliarder kroner.
Det var tredje gang på fire år, at den offentlige sektor havde et overskud på over 90 milliarder kroner i følge Danmarks Statistik, DS.
I corona-året 2020, hvor regeringen investerede i en ekstra sundhedsindsats samt understøttede økonomien i den private sektor med forskellige støtteordninger, var overskuddet på “kun” syv milliarder kroner. Men der var stadig overskud!
I forhold til de andre EU-lande har Danmark da også det største overskud i forhold i landets samlede produktion, BNP, i alle de sidste fire år. I 2022 er det danske overskud på 3,3 procent af BNP. Alle 27 EU-lande set som en samlet økonomi havde til gengæld et underskud, der er større end de tre procent, som Maastricht-traktaten tillader.
Hvorfor bruges der ikke flere penge på velfærd?
Men hvorfor bruger den danske regering ikke flere penge til den offentlige velfærd i kommunerne og i regionerne, hvor der er hårdt brug for dem i år alene på grund af inflationen?
Kommunernes samlede udgifter steg i 2022 med 2,5 procent i forhold til året før, men priserne steg 7,7 procent, så reelt var de samlede omkostninger mindre end året før i faste priser.
Regionernes samlede udgifter til sundhed steg i 2022 til samlet 131 milliarder kroner, hvilket var en stigning på 4,4 procent, men stadig med en inflation på 7,7 procent.
Finansminister Nikolaj Wammen har ved flere lejligheder nægtet at kompensere kommuner og regioner for den stigende inflation, som de ikke selv er årsag til, men som derimod har sit udspring i ekstraprofitter på blandt andet el og fragt.
Hvorfor bruger den danske regering ikke flere penge til den offentlige velfærd i kommunerne og i regionerne, hvor der er hårdt brug for dem i år alene på grund af inflationen?
Man kan i lyset af de store overskud også undre sig over, hvorfor regeringen brugte så mange ressourcer på at trumfe afskaffelsen af store bededag igennem, som de mener giver mindre end fem milliarder kroner i ekstra indtægter om året?
Kernen i regeringens tankegang er tæt forbundet med den private sektors behov for tilstrækkelig tilgang af arbejdskraft, der er så billig som mulig. Det sidste behov gælder specielt i brancher med kortuddannet arbejdskraft som eksempelvis i servicesektoren.
Øgede offentlige aktiviteter i en tid med økonomisk opsving kan være med til at presse lønningerne op i det private erhvervsliv eller helt erstatte privat aktivitet med offentlig service.
Det sidste burde også være et naturligt valg for en regering at sikre offentlig service i en situation, hvor flere dele af den offentlige service indenfor sundhed, daginstitutioner og ældreplejen er så hårdt presset, at det offentlige system er i fare for at bryde sammen.
Men det er ikke det, som regeringen har valgt gennem de seneste år. Her har det private erhvervslivs muligheder for at udfolde sig og tjene profit haft forrang frem for at sikre den offentlige service.
To former for værdisætning
Regeringen har været under stort politisk pres fra erhvervslivets organisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv, der har mange servicevirksomheder blandt sine medlemmer.
For ifølge almindelig borgerlig økonomisk tankegang er det nemlig i den private sektor, at de værdier, som landet skal leve af, bliver produceret. Og den tankegang er den nuværende og tidligere socialdemokratisk ledede regering også bærer af.
Det udmønter sig blandt i, at man i det økonomiske apparat bruger to forskellige former for værdisætning, afhængig af om produktet sælges, og der er realiseret en bytteværdi, eller om produktets brugsværdi stilles gratis til rådighed for offentligheden.
I det første tilfælde er det produktets salgspris, som registreres som værdi, men i det andet tilfælde værdisætter man efter, hvilket forbrug man haft for at skabe produktet.
Et sådan økonomisk tankesæt vil altid prioritere varen og salgsprisen frem for den offentlige service, der stilles gratis til rådighed.
Desværre er den holdning også gældende langt ind i den socialdemokratiske top i fagbevægelsen.
De offentlige ansatte bør bruge deres fagforeninger til at rejse debatten indenfor fagbevægelsen, så der kan komme et politisk pres på den konservative økonomiske tankegang hen imod en reel værdiansættelse af det, som den offentlige sektor skaber.
Det vil underbygge presset for at udbygge den offentlige service i overensstemmelse med de reale behov og muligvis på bekostning af privat foretagsomhed i jagten på profit.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
04. maj 2023 | 12:37
