Forfatningsdomstol baner vej for forbud mod Tyrkiets tredjestørste parti
Det kurdisk-tyrkiske venstreorienterede parti HDP står i meningsmålingerne til fremgang. Partiet støtter terrorister og kurdiske separatister, lyder det fra Forfatningsdomstolen, der indstiller til, at sagen mod det lovlige parti går videre, så det kan blive forbudt.
Protest mod mordet på et medlem af det progressive HDP-parti, Deniz Poyraz, den 17. juni. Nu vil en domstol forbyde HDP.
FOTO: Dilara Senkaya/Reuters/Ritzau Scanpix
FOTO: Dilara Senkaya/Reuters/Ritzau Scanpix
Protest mod mordet på et medlem af det progressive HDP-parti, Deniz Poyraz, den 17. juni. Nu vil en domstol forbyde HDP.
Det politiske mord på den 38-årige kvinde Deniz Poyraz den 17. juni er betegnende for den syge og særdeles giftige situation for demokratiet i Tyrkiet. Det mener det kurdisk-tyrkiske venstreorienterede parti HDP (Folkets Demokratiske Parti).
Den dræbte kvinde var medlem af HDP og passede partiets lokale kontor i bydelen Konak i Izmir i den vestlige del af landet, da en mand klokken 11.50 sendte en sværm af kugler gennem hendes krop.
17. juni blev Deniz Poyraz fra HDP skudt ned og dræbt i Izmir. Foto: HDP
Det skete næsten samtidig med, at en dommer i Forfatningsdomstolen satte sin underskrift på et dokument, der giver grønt lys til at indlede en sag om gradvist forbud mod netop HDP.
HDP er i dag Tyrkiets tredjestørste parti i parlamentet. Partiet fik 11,7 procent af stemmerne ved parlamentsvalget i 2018. Det svarer til seks millioner stemmer. HDP har i dag 55 parlamentsmedlemmer, 1200 pladser i byrådene og en medlemsskare på anslået 40.000.
Meningsmålinger spår partiet fremgang til 15 procent af stemmerne ved et kommende valg, der skal foregå om to år.
Forfatningsdomstolen besluttede officielt i den 21. juni, at HDP kan anklages ved en domstol for at være en legal politisk front for det forbudte Kurdistans Arbejderparti (PKK).
HDP afviser anklagen.
Målet er ikke bare at ramme den kurdiske befolkning , men også at ødelægge håbet om demokrati i Tyrkiet.
Mithat Sancar, næstformand HDP
Ifølge anklageskriftet skal næsten 500 af HDP’s ledere forbydes i at ytre sig, og partiets bankkonti skal lukkes, rapporterer TV-stationen Al Jazeera.
Voldsomt undertrykt
Siden 2015 har omkring 16.000 af HDP’s medlemmer været tilbageholdt, og over 5000 af dem er sendt i fængsel. Det er især gået ud over partiledere, medlemmer af parlamentet, snesevis af valgte borgmestre samt utallige medlemmer overalt i partiafdelinger, skriver sammenslutningen af kurdiske foreninger i Danmark, Feykurd.
Årsagen til, at presset mod partiet er så hårdt, er, at regeringen frygter, at HDP efter et valg vil komme til at spille en afgørende parlamentarisk rolle, vurderer Feykurd.
80 millioner indbyggere.
Hovedstad: Ankara med cirka 4,6 millioner indbyggere.
Majoriteten er tyrkere, men følgende minoriteter anerkendes af den tyrkiske forfatning: jøder, armeniere og grækere.
Andre etniske grupper indbefatter kurdere, som udgør 15-20 procent af befolkningen, kaukasere, romaer og bosniere.
98 procent af landet er muslimer. Majoriteten er sunnimuslimer, mens det anslås, at 10-15 procent er alawitter.
BNP per indbygger: 15.300 dollars.
Regeringspartiet AKP har siddet ved magten siden 3. november 2003.
Største partier i parlamentet 2021:
AKP (Retfærdigheds- og Udviklingspartiet), konservativt. 288 mandater
Det vil nemlig betyde døden for den nuværende politiske alliance af to partier, det nationalistisk, konservative Retfærdigheds- og Udviklingsparti AKP med præsident Recep Tayyip Erdoğan i spidsen – og det ekstremt højreorienterede støtteparti MHP.
Morder havde bånd til fascister
Netop MHP er kommet under pres i debatten i Tyrkiet, fordi morderen, der nedskød Deniz Poyraz i Izmir, øjensynligt ligger tæt på den fascistiske gruppe “De Grå Ulve”, der igen har tætte politiske bånd til MHP.
På et foto, offentliggjort af den engelsksprogede tyrkiske onlineportal Duvar, udfører morderen, Onur Gencer, det kendte håndtegn fra “De Grå Ulve”.
MPH har gentagne gange krævet HDP forbudt.
Protest i Istanbul mod mordet på Deniz Poyraz. Foto: Dilara Senkaya/Reuters/Ritzau Scanpix
De fleste tyrkiske aviser betegner HDP som “terrorsympatisører” og for at have forbindelse til det forbudte kurdiske arbejderparti PKK. For eksempel skriver det borgerlige dagblad Hürriet, at PKK i 35 år har gennemført “en terrorkampagne med mere end 40.000 menneskers – herunder spædbørns – død til følge.
HDP kriminaliseret
De fleste af de aktuelle anklager mod HDP, fremsat ved forfatningsdomstolen, vedrører Kobane-protesterne i 2014. Her opfordrede hundreder af HDP’ere både tyrkere og kurdere til at vise solidaritet med indbyggerne i den syriske by Kobane, der var under angreb af Islamisk Stat.
Under solidaritetsprotesterne i Tyrkiet blev over 50 mennesker dræbt. Et overvældende flertal af disse var HDP-medlemmer eller sympatisører, som blev skudt ned af tyrkisk politi. To tyrkiske politifolk døde, og 139 betjente blev såret, skriver det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu Agency.
Siden er retssager rejst mod 108 HDP-politikere, herunder dets tidligere formænd Selahattin Demirtaş og Figen Yüksekdağ. De havde begge opfordret folk til at protestere i solidaritet med befolkningen i Kobane. De anklages for at have opfordret til “terror og vandalisme”. Begge har været fængslet siden 2016.
Samme dag som forfatningsdomstolen gav grønt lyst til en retssag mod HDP for at få det forbudt, blev HDP’eren Ömer Farauk Gergerlioglu frataget sin plads i det tyrkiske parlament.
Lynchstemning
Ifølge HDP’s udenrigspolitiske talsperson Feleknas Uca er forfatningsdomstolens beslutning om at tillade en retsag for at få partiet forbudt forkastelig.
Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan. Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
– Den er helt klart kulminationen på en proces for at nedbryde HDP, som har været i gang i flere år med hundreder af terrorrelaterede anklager. Den adskiller sig ikke fra tidligere forsøg på forbud mod andre politiske partier af samme tradition som HDP. Mens regeringer har ændret sig med tiden, er mentaliteten den samme.
– Alle disse anklager er udarbejdet i en fart under politisk pres, siger hun og tilføjer, at “truslerne og den politiske lynchkampagne mod vores parti fortsætter”.
For en af HDP’s næstformænd, Mithat Sancar, er sagen dårligt nyt for demokratiet.
– Målet er ikke bare at ramme den kurdiske befolkning og dets vilje, men sigter også mod at ødelægge håbet om demokrati i Tyrkiet, kvæle længslen efter frihed og helt begrave drømmen om fred.
Fortsætter kamp for demokrati
Da den myrdede kvinde Deniz Poyraz blev begravet, sagde en af HDP’s næstformænd, Pervin Buldan, ved hendes kiste, at der er en sammenhæng mellem mordet og forbudssagen mod HDP.
– Den mentalitet, der herskede hos morderen, er den samme, som eksisterer blandt dem, der søger HDP forbudt. Vi lover dig, Deniz, at vi for enhver pris vil arbejde videre for demokrati, frihed, retfærdighed og fred, sagde hun ifølge et opslag på Facebook.
HDP har klaget over, at Deniz Poyraz uhindret blev skudt ned, selv om der var posteret tre civilklædte politifolk udenfor lokalkontoret i Izmir, efter at der var indkommet gentagne trusler.
Kurderne er et folkeslag, der er hjemmehørende i grænseområdet mellem Tyrkiet, Irak og Iran samt i områder i Syrien og Armenien.
Der findes ikke en præcis folkeoptælling over, hvor mange kurdere, der findes. Men tallet vurderes at være cirka 40 millioner.
De 40 millioner er fordelt på 18 millioner i Tyrkiet (Nordkurdistan), 13 millioner i Iran (Østkurdistan), fem millioner i Irak (Sydkurdistan), halvanden million i Syrien (Sydvestkurdistan), en million i Kaukausus og to millioner fordelt over resten af kloden.
– Mens politiet ventede ved hoveddøren, myrdede gerningsmanden indenfor. Angrebet skete med myndighedernes viden, mener HDP’s parlamentsmedlem fra Izmir, Serpil Kemalbay.
Tre af den afdøde kvindes brødre sidder i fængsel for støtte til terrorisme.
I HDP’s politiske program skal alle minoriteter og religioners rettigheder respekteres. I modsætning til det officielle Tyrkiet anerkender HDP kurderne som en befolkningsgruppe i Tyrkiet.
I 2009 forbød Forfatningsdomstolen landets største kurdiske parti Det Demokratiske Samfundsparti (DTP) for at have påståede forbindelser med kurdiske oprørere i PKK og dermed true landets enhed.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
HDP står for bortförelser af unge fra tyrkisk muslimske foräldre. Det sidste tal, der er nävnt i tyrkisk presse, er 40.000 bortförelser via PKK. PKK er offer for heroinhandler”Nato”, da de har skulle financere deres våbenköb over tid. Ligeledes sidder PKK og deres organisationer og sälger syrisk olie til heroinhandler”Nato”s bagmänd.
I efteråret 2020 var der et seimisk arrangeret “jordskälv” af Nsa, der i Izmir kostede i hundrevis af muslimer livet.
Det demokrati der pläderes er i fare i Tyrkiet har ingen eksistensmulighed, så länge heroinhandler”Nato” (läs EU tillige) opretholder besättelsen af det norvestlige Syrien (Itleb og andre) og fortsätter med at skabe splid mellem Tyrkiet og Syriens Assad. Heroinhandler”Nato” holder ligeledes olierigeste Östsyrien mod Irans gränser besat.
Indtil der findes en lösning på besättelsen, bliver der intet parlamentarisk repräsentativt demokrati i Tyrkiet. Men Tyrkiet er et gennemdemokratiseret muslimsk land. De er mere demokratsik indstillede og mere gennemfört sociale end nogen af dem, der udefra mener, at demokratiet i Tyrkiet og i Syrien er i fare.
HDP er gennemfört kriminelle; de organiserer sammen heroinhandler mafia-“Nato” en mängde byområder i Istanbul med butiksboder, hvor der kun sälges to ting, enten sko eller heroin til gadens börn. Eksemplet her fra Kakeröy-havneområdet, hvor färgerne lägger til på östsiden af Bosperos. Men det foregår mange andre steder i Istanbul, särligt langs metrolinien, der går ud til gamle lufthavn.
Det tyrkiske dilemma er medlemskabet af “Nato” og på den anden side den heroinmafia-organisering som “Nato” (Itchelik-basen) har begået siden indmeldelsen i 1953. Der er en hel del heroinhandler”Nato” tegn rundt om i Istanbul, hvor tallet “1953” indgår i “Nato”-organiserede “firmaet” fra nazisiden af atlanten. Når HDP begynder at ekspandere på heroinökonomien, bringes tyrkernes demokratiske rettigheder i fare. Derfor imödegås denne for muslimer livsfarlige “udvikling” ved at eliminere HDP. Det sker kun af hensyn til det tyrkiske demokratis bog dermed Tykiets overlevelse.
Så, hvem har myrdet kvinden i Izmir? Det skulle ikke väre så svärt at begribe.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
