Læserbrev
Siden det mandag den 14. juni stod klart, at sygeplejerskerne med nej nummer to var klar til at gå i strejke for højere løn ved OK21, er støtteudtalelser fra andre faggrupper, faglige klubber, arbejdspladser og fagforeninger strømmet ind.
Generelt udtrykker udtalelserne stor respekt for den indsats, som sygeplejerskerne og andre sundhedsansatte har ydet under coronakrisen. Arbejderen er dykket ned i nogle af dem, og her kommer et udpluk af indholdet.
Murersvendenes Brancheklub København ser sygeplejerskernes kamp for højere løn i en tæt sammenhæng med ønsket om et ordentligt og retfærdigt velfærdssystem.
“Det indbefatter også, at dem, der udfører kerneopgaverne, får en ordentlig løn. Vi ved, at der er penge, det er blot et spørgsmål om, hvordan værdierne i vores samfund skal fordeles. Når markedet kræver det, er politikerne villige til at punge ud – men når sundhedspersonalet kræver et løft, er de tilbageholdende,” mener de københavnske murersvende.
3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København har cirka 9.000 medlemmer fordelt på mange forskellige brancher på både det private og offentlige arbejdsmarked. Fagforeningen stiller sig skulder ved skulder med sygeplejerskerne og lover at stå bag dem hele vejen:
“Sygeplejerskerne er en af hjørnestenene i vores velfærdssamfund, og selvfølgelig fortjener de bedre betaling. Forandring sker, når man – i dette tilfælde sygeplejerskerne – tager stilling og gennem aktiv faglig kamp handler i fællesskab. Vi beundrer deres mod og giver dem al den opbakning, de har brug for i strejken.”
3F København er med cirka 16.000 medlemmer blandt de største 3F-afdelinger i landet. Formand John Ekebjærg-Jakobsen udtaler på vegne af bestyrelsen:
“Vi opfordrer alle vores medlemmer, klubber og brancher til at støtte sygeplejerskernes aktiviteter og til at deltage i deres demonstrationer. Vi støtter sygeplejerskernes kamp for højere løn og ligeløn – en kamp og et krav, der kan løfte den kollektive velfærd i hele vores sundhedsvæsen.”
Den opfordring har Brancheklubben for kantiner i Storkøbenhavn taget til sig. Klubben bakker op om sygeplejeskerne og kræver ligeløn nu:
“Og ikke bare lige løn for lige arbejde, men lige løn for arbejde af samme værdi. Afskaf ideen om kønsbestemt jobs og lønnen efter hvor mange mænd og kvinder, der arbejder i et fag.”
“Vi bakker op om jeres lønkamp. I er mere værd,” skriver lærergruppen på Albertslund Ungecenter i en solidaritetshilsen.
Tjenestemandsreformen fra 1969
Flere af udtalelserne kommer ind på Tjenestemandsreformen fra 1969, som OK21 i den grad har været med til at bringe i fokus. Den er skyld i, at de kvindedominerede fag blev indplaceret nederst på lønskalaen, hvor de har været lige siden, og den ses – mere end 50 år senere –som den afgørende hindring i kampen for ligeløn.
“Den tid, hvor der eksisterede kvinde- og mandefag, hører fortiden til,” fastslår Den Faglige Byggeklub Vejle Trekanten, der fortsætter:
“Det er nu, der skal gøres op med de sidste levn fra vores patriarkalske og intolerante fortid – alle mennesker er lige. At acceptere, at sygeplejerskernes lønudvikling bliver holdt tilbage på baggrund af en reform fra 1969, er fuldstændig absurd. Sygeplejerskerne er en del af fundamentet i vores alles velfærdssamfund.”
Den jyske byggeklub lover at stå bag de strejkende hele vejen, inden Steffen Nyland Jensen, formand for Den Faglige Byggeklub Vejle Trekanten, slutter med en påmindelse:
“Historien viser, at det kun er igennem hårde kampe, man kan nedbryde undertrykkende samfundsstrukturer.”
- Tjenestemandsreformen er en omfattende reform af tjenestemandsområdet vedtaget af Folketinget den 18. juni 1969. Forud for vedtagelsen lå fem års kommissionsarbejde.
- Formålet med reformen var blandt andet at sikre en større ensartethed i ansættelsesforholdene og en øget central styring med lønudviklingen på tværs af den offentlige sektor. Reformpakken bestod blandt andet af en revision af tjenestemændenes pensionsordning.
- Det blev fastsat som et forhandlingsmæssigt princip, at staten forhandlede sine forhold først – og at tjenestemændenes forhandlinger gik forud for de overenskomstansattes.
- Ved siden af Tjenestekommissionens arbejde var der en selvstændig forhandling, hvor Folketingets politikere besluttede indplaceringen af de forskellige offentligt ansatte faggrupper på lønskalaen. Her blev de kvindedominerede fag indplaceret omkring 18 procent under de mandedominerede fag.
Kilder: Kvindefag i historisk skruetvinge – en analyse at tjenestemandsreformens betydning for hierarkiet i offentlige lønninger fra 1969 til 2019 samt arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen
Struktør- og Betonklubben udtrykker fuld forståelse for sygeplejerskernes behov for at sige, at nok er nok. Og så understreger også den, at forbedringer og ordentlige vilkår aldrig er kommet af sig selv:
“Det er gennem aktiv, faglig kamp og sammenhold, at forandringerne sker. Sygeplejerskerne tager ansvar – det er smukt! Sygeplejerskerne fortjener mere end honningkagehjerter! Derfor er der fra de københavnske byggepladser fuld opbakning til strejken.”
Landsklubben for Murer-, Stenhuggere- og Stukkatørsvende mener, at sygeplejerskerne viser både mod og styrke ved to gange at stemme nej til et overenskomstresultat, som ikke gør op med uligelønnen i den offentlige sektor.
“Tjenestemandsreformen fra 1969 er politisk skabt og løntrinnene politisk inddelt. Derfor er det også på tide, at både arbejdsgiverne og dem, som laver arbejdsgivernes budgetter, politikerne, vågner op og gør op med fortidens synder!”
Landsklubben bakker 100 procent op om den “retfærdige kamp for lige løn og et opgør med den forældede Tjenestemandsreform fra 1969.”
Læs også
Hvis de kvindedominerede fag nogensinde skal have en chance for at få gjort op med den skæve indplacering, som skete med Tjenestemandsreformen fra 1969, så skal sygeplejerskerne have al den støtte, de kan få, mener Snedker-Tømrernes Brancheklub i København og Vestegnens Tømrer- og Snedkerklub, der har vedtaget en støtteudtalelse på et bestyrelsesmøde:
“Kære sygeplejersker, tak for at I tager kampen. Vi står bag jer hele vejen,” skriver de to brancheklubber.
Fra Jernbanearbejdernes Landsklub lyder det helt kort: “Vi støtter og bakker op om sygeplejerskernes rimelige krav og kamp for ordentlige løn- og arbejdsvilkår.”
En lige så kortfattet, men klar hilsen lyder fra det faglige netværk i 3F, der består af 14 jyske afdelinger. Fra et møde i Esbjerg “sender de en kæmpe støtte til sygeplejerskerne i deres lønkamp.”
Heller ikke Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 i København behøver mange ord: “Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 bakker op om sygeplejerskernes kamp for anstændige løn- og arbejdsvilkår. Alle har ret til varme hænder…!”
Århus Stilladsarbejderklub kommer sågar med en “kærlighedserklæring” til de strejkende.
“Århus Stilladsarbejderklub elsker Danmarks helte…. Vi synes, I skal have mere, meget mere i løn for dette vigtige arbejde,” lyder det fra den jyske hovedstad.
De tillidsvalgte fra Københavns Lærerforening og de politisk aktive til stormøde i BUPL Storkøbenhavn fremhæver det politiske spor i kampen for ligeløn:
“Der er brug for en politisk løsning på de lavt- og ligelønsproblemer, som er tydelige blandt medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd. Det kræver et opgør med Tjenestemandsreformen, som i 1969 indplacerede en række faggrupper urimeligt lavt,” hedder det i støtteudtalelsen fra lærerforeningen.
Sygeplejerskerne er som bekendt den eneste faggruppe, der på grund af deres to gange nej til overenskomstresultatet er gået i strejke for et lønløft. Det afføder respekt i Malernes Fællesklub Storkøbenhavn.
“Vi er også trætte af, at man tilsyneladende kun ønsker at betale lønarbejdere håndører, mens eliten på Strandvejen vælter sig i millionformuer og skattelettelser. Derfor mener vi, at det er helt på sin plads med et pænt lønløft til sygeplejerskerne. Ligesom vi støtter et pænt lønløft til alle arbejdere i den offentlige sektor, inklusiv rengøringspersonalet, SOSU’erne, køkkenpersonalet, portørerne, pædagogerne, pædagogmedhjælperne og så videre.”
Malerklubben advarer mod, at man lader sygeplejerskerne slås alene. I stedet er der brug for at stå skulder ved skulder og vise solidaritet på tværs af fagene:
“Vi mener, at fagbevægelsens styrke udelukkende bygger på vores solidaritet og sammenhold på tværs af fag…. Derfor opfordrer vi Fagbevægelsens Hovedorganisation til at forberede sympatistrejker, hvis arbejdsgiverne mod forventning ikke opfylder sygeplejerskernes rimelige krav.”
På byggepladserne i Aalborg er det også bemærket, at sygeplejerskerne har stemt nej til et overenskomstresultat, der ikke gjorde noget ved lønefterslæbet.
“I en alt for lang periode har vi set, hvordan offentligt ansatte har måttet påtage sig mere og mere arbejde for den samme løn, arbejde under skandaløse forhold og høre på det ene politiske løfte efter det andet. Som bygningsarbejdere er vi meget bevidste om, at forandringer ikke kommer af sig selv. De skabes af dem, som handler,” skriver Murersvendenes Brancheklub Nordjylland, Betonklub Nord, Stilladsarbejdernes Brancheklub Nordjylland, Nordjyske Tagdækkere og Aalborg Tømrer-Snedkerklub i en fælles støtteudtalelse.
De nordjyske bygningsarbejdere er medlemmer af 3F Aalborg, der også giver sit besyv med: “I 3F Aalborg støtter vi op om lønmodtageres faglige kampe – selvfølgelig også sygeplejerskernes. Vi står 100 procent bag sygeplejerskerne. Jeres kamp er vores kamp,” lyder det i en hilsen underskrevet afdelingsformand Allan Busk og Marianne Kristensen, der er fællestillidsrepræsentant for rengøringen på Aalborg Sygehus.
Tagpaparbejdernes Brancheklub København undrer sig over, hvordan en Tjenestemandsreform fra 1969, der baserer lønsatser på baggrund af køn, har kunnet overleve så længe:
“Den (Tjenestemandsreformen, red.) burde have været ændret for flere årtier siden. Forandringer sker ikke af sig selv, men kræver handling. Det er præcis det, der sker nu,” mener Tagpaparbejdernes Brancheklub København.
Mange tal har været fremme i debatten om, hvad det vil koste at bringe lønnen i de kvindedominerede fag på niveau. Mellem 15 og 20 milliarder kroner hvert år er blevet nævnt.
Murer og Murerarbejdsmændenes faglige klub køber ikke argumentet om, at der ikke er råd til en ordentlig løn.
“Hvor der er politisk vilje, er der penge – det har vi endnu engang bevidnet under coronakrisen. Imens sundhedspersonalet gik forrest, løb ekstra stærkt og tog store risici ved deres arbejde, blev de belønnet med honningkager. Samtidig blev der åbnet for skattekisten og rundhåndet delt ud til erhvervslivet…. Det her er klassekamp. Det handler om, hvordan vi skal fordele de værdier, som er i vores samfund. Hvis vi skal have råd til ordentlig velfærd og til at betale vores sundhedspersonale en ordentlig løn, skal der en anden politik til.”
Sygeplejerskerne skød strejken i gang med aktiviteter over hele landet lørdag den 19. juni. Hvor længe strejken varer er uvist. Sidst sygeplejerskerne var i strejke i 2008, varede strejken syv uger.
At dømme ud fra udtalelserne, som der hele tiden kommer flere af, skorter det ikke på opbakning til sygeplejerskernes kamp for en bedre løn og for ligeløn. En del af udtalelserne slutter med opfordring til at stå sammen på tværs af fag og støtte “dem, der tager kampen” ved at deltage i deres aktiviteter og ved at være med til “at præge debatten, hvor det er muligt.”
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
