Krig i Ukraine
Kvinderne i Tingbjerg
I Tingbjerg har vi stærke kvinder, der alle på forskellig vis kæmper for beboerne og for vores bydel.
|
Jeg er kvinde, og jeg bor i Tingbjerg.
Når jeg ser mig omkring, har mange ting ændret sig gennem tiden – også når det gælder kvinderne.
For år tilbage dominerede kvinderne Tingbjergs kaldenavne, og at vores bydel blev (med kedelige undertoner) kaldt “de enlige mødres by” var nok ikke dét, arkitekt og byplanlæggere havde i tankerne, da bydelen i 50’erne tog form.
Tiden er gået siden “de enlige mødre”, og Tingbjerg er hen ad vejen blevet kaldet dét, der er langt værre.
Der er dog, trods elendige kaldenavne og stigmatisering af en dejlig bydel, sket positive ting, når man betragter det ud fra en ligestillingsvinkel. Ikke at man helt ekstraordinært er nået i mål i Tingbjerg, men noget er sket.
Tingbjergs stærke kvinder
Kvinder har taget teten i stillinger, der ellers tidligere hovedsageligt var “forbeholdt” mænd: Formændene i de to afdelingsbestyrelser i SAB og fsb er nu blevet til forkvinder, kontaktpersonen mellem fsb’s afdelingsbestyrelse og fsb er en kvinde, projektlederen på helhedsplanen i fsb Tingbjerg er en kvinde, direktøren for Drift, Byg og Jura i fsb er en kvinde, bydelschefen/byudviklingschefen er en kvinde, vi har foreninger med forkvinder, chefen for den boligsociale helhedsplan er en kvinde og så videre …
Det gælder om at holde fast, presse på og i fremtiden tage kampene. Til alle de kvinder der kæmper derude: Rigtig god kampdag fra Tingbjerg!
Som kvinde ved man, at der ikke er noget odiøst eller fantastisk i, at kvinder bestrider poster som dem, der er nævnt herover, for selvfølgelig kan vi bestride enhver post, der eksisterer – det odiøse ligger i, at vejen til at kunne indtage disse poster har været uendelig lang og med mange kampe, og det fantastiske ligger i, at kvinderne ikke har givet op.
I Tingbjerg har vi stærke kvinder, der alle på forskellig vis kæmper for beboerne og for vores bydel – ingen herude tænker over, at vi som kvinder endnu ikke er ligestillede med mænd.
Vi gør, hvad vi gør uden hensyn til forvrængede holdninger til kvinder, der rumsterer “derude”. Vi er ikke underlagt fortidens (og til dels nutidens) normer i forhold til kvinder.
Jeg sætter pris på, at vi ikke længere har hekseafbrændinger, jern-mundkurve, tvangsindlæggelser på tosseanstalter og meget andet “lækkert”, for så ville det jo se helt anderledes ud med kvinderne på barrikaderne. Geden er dog langt fra barberet. Ser man ud over landskabet af ansatte i vores drift, er fordelingen stadig langt hen ad vejen traditionel.
Et stykke vej endnu
Der sidder kvinder i sekretærstillingerne, og ud af 16 ejendomsfunktionærer er kun to af dem kvinder. Selv om jeg finder det positivt – og helt berettiget – at kvinderne i højere grad repræsenteres i det almene og i Tingbjerg, så mener jeg i virkeligheden, at det burde været irrelevant, hvordan fordelingen er; sagt på den måde, at først den dag, hvor kvinderne ikke længere skal kæmpe, og hvor det ikke længere er “interessant” at tale om kvinder/mænd, ligestilling og alt, der hører med, først da er vi nået i mål med en godt barberet ged.
Jeg er stolt af at være kvinde, og at jeg – sammen med alle andre kvinder, der er i live i dag – kan nyde godt af frugten af de alt for ofte hårde kampe, tidligere tiders kvinder har kæmpet.
Der er dog et stykke vej endnu, til målet er nået, også i det almene.
Så det gælder om at holde fast, presse på og i fremtiden tage kampene. Til alle de kvinder der kæmper derude: Rigtig god kampdag fra Tingbjerg!
08. marts 2023 | 00:01
