Store brancher som byggeriet og transporten får lidt ekstra tid til at nå frem til et resultat af deres overenskomstforhandlinger.
Det er konsekvensen af, at Forligsmand Jan Reckendorff har besluttet at udsætte muligheden for strejke ved overenskomstforhandlingerne med 14 dage. Det oplyser Forligsinstitutionen på sin hjemmeside.
Fredag i sidste uge orienterede Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Forligsmanden om status på forhandlingerne.
Det såkaldte gennembrudsforlig aftalt mellem CO-industri og Dansk Industri er på plads og udstikker rammerne for alle øvrige områder.
– Mindstebetalingssatsen – den laveste løn, som ansatte i industrien kan modtage – stiger på to år med ni kroner i timen og kommer op på 136 kr.
– Fra 2023 skal arbejdsgiverne betale to procent mere og lønmodtagerne to procent mindre ind til pension.
– Tillidsrepræsentanterne får stærkere værktøjer til lokale lønforhandlinger.
– Fritvalgskontoen stiger fra syv til ni procent i 2024.
– Tillidsrepræsentanterne får bedre muligheder og flere rettigheder til at organisere.
– Barsel med fuld løn bliver forlænget med fire uger – fordelt på to uger til deling og to uger til den anden forælder.
– Fuld løn under deltagelse i selvvalgt uddannelse mod 85 procent i dag.
– Der bliver fremover ret til at udpege en uddannelsesrepræsentant på arbejdspladsen, der skal bistå tillidsrepræsentantens arbejde med uddannelse.
– Timelønnen til lærlinge stiger med otte kroner de kommende to år.
De to overenskomster, der er omfattet af forhandlingerne mellem Dansk Industri og CO-industri, er Industriens Overenskomst for faglærte og ikke-faglærte og Industriens Funktionæroverenskomst for tekniske og administrative funktionærer. De to overenskomster gælder direkte for cirka 6.000 virksomheder og omfatter cirka 230.000 ansatte.
Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation mødes igen tirsdag den 7. marts for at gøre status over de resterende forhandlinger.
Forligsinstitutionen har til formål at hjælpe arbejdsmarkedets parter med at afslutte overenskomster uden arbejdsretslige konflikter. Viser det sig, at parterne på de områder, der mangler, ikke kan blive enige, kan Forligsmanden erklære forhandlingerne for definitivt afsluttede. Herefter kan de faglige organisationer iværksætte de varslede strejker, der tidligst kan iværksattes på femtedagen efter forhandlingernes sammenbrud.
Læs også
Hvor realistisk er det, at de tillidsvalgte i industrien henter reallønsfaldet hjem ved lokale forhandlinger?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.