Fagbevægelsens syn og reaktion på den nye SVM-regering
Faglige lederes velkomst til SVM-regeringen og påstande som, at regeringsgrundlaget "deler sol og vind lige" og er "afbalanceret socialt og fordelingsmæssigt" har intet med høflighed at gøre, men er udtryk for en kedelig behagesyge overfor den magtelite, som man selv er en del af.
Mens vi venter på de igangværende overenskomstforhandlinger, kunne vi passende kaste et blik på fagtoppens reaktioner på SVM-regeringen og dens politiske grundlag “Ansvar for Danmark”.
Vi skal helt tilbage til 1978-79 for at finde en sammenlignelig regering, en SV-regering, som kun holdt i halvandet år. Fagbevægelsen var på det tidspunkt voldsom modstander af denne “brede regering”. Thomas Nielsen, som dengang var formand for LO, udtalte på et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde: “Dette er forræderi”. (1).
LO’s kraftige modstand mod SV-regeringen var medvirkende til regeringens korte levetid.
Lad os kaste et blik på nogle reaktioner fra fagbevægelsen i dag på den nye SVM-regering 2.0:
FH: Det er ingen gavebod
I en pressemeddelelse fra FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) lyder det blandt andet under ovennævnte overskrift: “Jeg vil ikke stå her og påstå, at det er en gavebod for lønmodtagerne. Men jeg hæfter mig ved, at der er fundet et bredt forankret kompromis i dansk politik, som tager fat på de udfordringer, vi står overfor,” udtaler FH-formand Lizette Risgaard og påpeger blandt andet retten til tidlig pension, søgsmålet mod EU om mindsteløn og en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne.
Men det vil være en forringelse at afskaffe en helligdag, tilføjer hun.
3F: Regeringsgrundlaget er faktisk ganske afbalanceret
I et indlæg i Politiken i juledagene lyder det fra Henning Overgaard, 3F’s forbundsformand: “Mette Frederiksen har formået at skabe en regering hen over midten, der fordeler sol og vind nogenlunde lige”, og videre: “selv om der er knaster og torne at rive sig på, så ser det overordnet fornuftigt ud for de tusinder af almindelige danske lønmodtagere, som jeg repræsenterer.”
Henning Overgaard fortsætter: “Det nye regeringsgrundlag er faktisk ganske afbalanceret, både socialt, ideologisk og fordelingsmæssigt.” …… “Jeg vil gerne kvittere for fornemmelsen af, at der i den nye regering er en fælles respekt for den danske model.”
Og så konstaterer forbundsformanden: “Mette Frederiksens regering nummer to er kommet godt fra start. Humlebien flyver – mod alle odds.” (2)
FOA – FOA’s formand er samlet set glad for regeringsgrundlaget
Sådan kunne man læse i en overskrift i FOA’s fagblad den 15. december 2022.
Og nede i artiklen kunne man læse følgende udtalelse fra forbundsformand Mona Striib:
“Jeg er meget tilfreds med, at den nye regering fastholder velfærdsløftet og lader pengene følge med, når der kommer flere ældre og børn. Det har været afgørende for FOA, fordi vores velfærd og medarbejderne allerede i dag er under et voldsomt pres.”
Mona Striib glæder sig over, at valgløftet om at bruge tre milliarder på at løfte løn- og arbejdsvilkår for offentligt ansatte har fundet vej ind i det nye regeringsgrundlag, og at regeringen vil hæve fradraget for fagforeningskontingentet, som Mette Frederiksen nævnte på pressemødet.
“Rekruttering af medarbejdere bliver afgørende for, at vi kan sikre en værdig pleje, sundhed og omsorg i de kommende år. Løn og gode arbejdsvilkår spiller naturligvis en vigtig rolle for at skabe attraktive arbejdspladser. I FOA har vi kæmpet for at skabe et ekstra lønløft til de offentligt ansatte, og vi ser frem til at tage del i forhandlingerne via trepart,” siger Mona Striib videre. (3)
Til gengæld kalder hun det en “bitter pille at sluge”, når regeringen ønsker at afskaffe store bededag.
Udtryk for behagesyge
Sådan lød velkomsthilsenerne fra nogle af de faglige ledere. Nu er det god stil at være høflig og byde velkommen, men at påstå, at regeringsgrundlaget “deler sol og vind lige” og er “afbalanceret socialt og fordelingsmæssigt” har intet med høflighed at gøre, men er udtryk for en kedelig behagesyge overfor den magtelite, som man selv er en del af.
Det bliver interessant, om 3F’s og FOA’s medlemmer deler denne begejstring for “humlebien der flyver”!
Folkelig vrede og modstand mod at fjerne store bededag
Efter en alt for kort juleferie blev det hverdag igen. Overenskomstforhandlingerne skulle i gang, og virkeligheden bankede for alvor på døren. “Gud og hvermand” havde i juleferien udtrykt voldsom utilfredshed med at fjerne en fridag/helligdag. Og ligefrem at kæde fjernelsen af en fridag med, at det er nødvendigt for at sikre flere kroner til krudt og kugler, blev opfattet som helt i skoven.
Så på denne baggrund blev omtalen om “en bitter pille at sluge” nu til, at det var et brud på den danske model, og at fastholde afskaffelsen af en fridag kunne kaste overenskomstforhandlingerne ud i kaos og mulig konflikt!
Lidt af en kovending på bare få uger!
Der var nu ikke grænser for opfindsomhed fra den faglige top til mulig erstatning for at fjerne en fri-/helligdag: “Nu måtte regeringen indkalde til 3-part-forhandlinger.” “Vi deltager gerne med at finde løsninger.” Og senest med FH-forslaget om at droppe de planlagte skattelettelser, hvilket kun kan fortolkes som ren desperation!
De planlagte skattelettelser, som på ingen måde er socialt afbalancerede, er jo netop det kit, som får den nye SVM-regering til at flyve!!
Vi skal forberede os på, at regeringen står fast, og med fjernelsen af fridagen/helligdagen og den dermed påtvungne længere arbejdstid er der hældt benzin på det bål, som i forvejen brænder lystigt.
Noter:
- LO-beretning 1978. Kbh. s. 22
- Politiken 25. december 2022
- FOA Fagbladet 15. december 22
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
23% af 750.000 DKK
170.281 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
