160 NGO'er i opråb:
Den 7. december 2022 sad Pedro Castillo på sit kontor på det, der skulle blive den sidste dag i hans embedsperiode som præsident for Peru. Hans advokater gennemgik regneark, der viste, at Castillo ville sejre over et forslag i Kongressen om at afsætte ham.
Det ville være tredje gang, Castillo skulle stå over for en udfordring fra Kongressen, men hans advokater og rådgivere – herunder den tidligere premierminister Anibal Torres – fortalte ham, at han havde en fordel i forhold til Kongressen i meningsmålingerne (hans godkendelsesprocent var steget til 31 procent, mens Kongressens kun lå på omkring 10 procent).
Lige siden Pedro Castillo blev valgt i juli 2021, har hans modstander ved præsidentvalget, Keiko Fujimori, og hendes kumpaner forsøgt at blokere hans vej til præsidentposten.
Castillo havde i det sidste år været under et enormt pres fra et oligarki, der ikke kunne lide denne tidligere lærer. I et overraskende træk meddelte han den 7. december pressen, at han ville “midlertidigt opløse kongressen” og “[oprette] en midlertidig nødregering”.
Denne foranstaltning beseglede hans skæbne. Castillo og hans familie skyndte sig mod den mexicanske ambassade, men blev arresteret af militæret langs Avenida España, inden de nåede frem.
Castillo under et enormt pres
Hvorfor tog Pedro Castillo det fatale skridt at forsøge at opløse kongressen, når det stod klart for hans rådgivere – såsom Luis Alberto Mendieta – at han ville sejre ved afstemningen om eftermiddagen?
Presset virkede på Castillo på trods af beviserne. Lige siden han blev valgt i juli 2021, har hans modstander ved præsidentvalget, Keiko Fujimori, og hendes kumpaner forsøgt at blokere hans vej til præsidentposten. Hun arbejdede sammen med mænd, der har tætte forbindelser til den amerikanske regering og dens efterretningstjenester.
- Den venstreorienterede lærer Pedro Castillo vandt præsidentvalget den 19. juli 2021 over modkandidaten, den højreorienterede Keiko Fujimoro.
- Indtog præsidentposten den 28. juli 2021.
- Det højreorienterede flertal i kongressen har modarbejdet præsidenten.
- Den 7. december 2022 skulle kongressen for tredje gang stemme om at rejse en rigsretssag mod den folkevalgte præsident Pedro Castillo for korruption.
- Kort før mødet i kongressen meddeler Castillo, at han opløser kongressen, nedsætter en overgangsregering, indfører udgangsforbud og opfordrer til at indlede arbejdet med at udforme en ny forfatning.
- Kongressens højreorienterede flertal rejser rigsretssag mod Castillo for oprør og højforræderi. Castillo bliver varetægtsfængslet i syv dage. I stedet indsætter kongressen landets vicepræsident Dina Boluarte som præsident.
- Den 16. december forlænger en dommer varetægtsfængslingen af Castillo til 18 måneder.
- Afsættelsen af Castillo bliver mødt af omfattende protester, strejker og blokader af veje, jernbaner og lufthavne.
- Demonstranterne kræver, at Castillo bliver løsladt, at kongressen opløses, og der udskrives nyvalg og valg til en grundlovgivende forsamling.
- Protesterne bliver massivt undertrykt af politi og militær, og mindst 25 mennesker er blevet dræbt.
- Dina Boluarte har indført 30 dages undtagelsestilstand for at stoppe protesterne og har foreslået at fremskynde det ordinære valg i 2026 til december 2023.
- 16. december afviser kongressen at fremskynde valget.
Et medlem af Fujimoris team, Fernando Rospigliosi, havde for eksempel i 2005 forsøgt at involvere den amerikanske ambassade i Lima mod Ollanta Humala, som stillede op til det peruvianske præsidentvalg i 2006.
Vladimiro Montesinos, en tidligere CIA-agent, der sidder i fængsel i Peru, sendte beskeder til Pedro Rejas, en tidligere kommandør i Perus hær, om at tage “til den amerikanske ambassade og tale med ambassadens efterretningsofficer” for at forsøge at påvirke det peruvianske præsidentvalg i 2021.
Hurtig anerkendelse af ny præsident
Lige før valget sendte USA en tidligere CIA-agent, Lisa Kenna, som ambassadør til Lima. Hun mødtes med Perus forsvarsminister Gustavo Bobbio den 6. december og sendte et fordømmende tweet mod Castillos skridt til at opløse kongressen den næste dag (den 8. december anerkendte USA’s regering – gennem ambassadør Kenna – Perus nye regering efter Castillos afsættelse).
En nøgleperson i pressekampagnen synes at have været Mariano Alvarado, operationsofficer for Military Assistance and Advisory Group (MAAG), der fungerer effektivt som USA’s forsvarsattaché.
Vi får at vide, at embedsmænd som Alvarado, der er i tæt kontakt med de peruvianske militærgeneraler, gav dem grønt lys til at gå imod Castillo.
- Peru ligger ud til Stillehavet på det latinamerikanske kontinent.
- Grænser op til Ecuador og Colombia mod nord, Brasilien mod øst samt mod Chile og Bolivia mod syd.
- Befolkning: 32,5 millioner i 2019.
- Gennemsnitlig levealder: 76 år.
- 27 procent lever i fattigdom.
- Bruttonationalprodukt: 226.848 milliarder dollars.
Kilde: Verdensbanken
Det siges, at det sidste telefonopkald, som Castillo modtog, inden han forlod præsidentpaladset, kom fra den amerikanske ambassade. Det er sandsynligt, at han blev advaret om at flygte til en venligtsindet magts ambassade, hvilket fik ham til at fremstå svag.
Denne artikel er produceret af Globetrotter.
Vijay Prashad er en indisk historiker, redaktør og journalist. Han er skribent og chefkorrespondent på Globetrotter. Han er redaktør af LeftWord Books og direktør for Tricontinental: Institute for Social Research. Han er senior non-resident fellow ved Chongyang Institute for Financial Studies, Renmin University of China. Han har skrevet mere end 20 bøger, herunder The Darker Nations og The Poorer Nations. Hans seneste bøger er Struggle Makes Us Human: Learning from Movements for Socialism og (sammen med Noam Chomsky) The Withdrawal: Irak, Libyen, Afghanistan, and the Fragility of U.S. Power.
José Carlos Llerena Robles er uddannet jurist og underviser, er medlem af den peruvianske organisation La Junta og repræsentant for den peruvianske afdeling af Alba Movimientos.
Oversættelse, billede, mellemoverskrifter, fremhævet citat og faktabokse udarbejdet og/eller indsat af Arbejderens redaktion.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
