Læserbrev
1.300 danskere dør årligt som følge af sygdomme relateret til asbest. Det viser nye beregninger fra et europæisk samarbejde mellem journalister, som TV2 Nord har deltaget i.
Hidtil har antagelsen været, at omkring 300 danskere hver år dør af sygdomme, som skyldes det livsfarlige materiale asbest. Mange af dødsfaldene skyldes kræft i lunger, strube og æggestokke.
At det nu viser sig, at langt flere dør af asbest end tidligere antaget, overrasker ikke forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet Henrik W. Petersen. Tallene bekræfter forbundets mistanke og giver anledning til bekymringer.
– I Blik- og Rørarbejderforbundet møder vi alt for ofte kollegaer, der er blevet syge af at have arbejdet med asbest. Hvert eneste sygdomstilfælde og hvert eneste dødsfald er en tragedie for det enkelte menneske, deres familie og deres kollegaer, siger Henrik W. Petersen.
Blik- og Rørarbejderforbundet har de senere år været ekstra offensive for at få lovgivningen omkring håndtering af asbest strammet op. Forbundet satte sig for alvor i bevægelse, da den lokale fagforening i København i 2017 gik offentligt ud og fortalte, at mindst 100 medlemmer havde været udsat for asbest, fordi deres arbejdsgivere ikke overholdt lovgivningen.
Det vedholdende fokus på asbestproblemet resulterede i maj 2021 i et udspil fra Blik- og Rørarbejderforbundet –‘Vejen mod et asbestfrit Danmark’ – der indeholdt otte konkrete anbefalinger, blandt andet en autorisationsordning på asbestarbejde.
Dagen før folketingsvalget blev udskrevet, aftalte et bredt flertal i Folketinget, at der skal indføresen autorisationsordning på asbestarbejde, hvilket betyder, at de virksomheder og mennesker, som arbejder med asbest, skal sørge for, at alle regler og krav bliver overholdt.
Foto: Jonas Krøner
Det er imidlertid det tidligere tal på anslået 300 årlige asbestrelaterede dødsfald, der har dannet afsæt for den politiske aftale, og derfor haster det, ifølge Henrik W. Petersen, med at sætte gang i udviklingen af autorisationsordningen så hurtigt som muligt.
– Ordningen skal selvfølgelig skrues sammen på en måde, så ingen risikerer at blive udsat for asbest – hverken derhjemme eller på arbejdet, siger Henrik W. Petersen.
Risikoen for at udvikle dødelige asbestrelaterede sygdomme rammer ikke alene personer, der kommer i direkte berøring med asbest på deres arbejde. Det er tidligere kommet frem, hvordan det også kan gå ud over pårørende og elever på skoler tæt på Eternitten i Aalborg, hvor der tidligere blev produceret byggematerialer indeholdende asbestfibre.
Hvor der førhen har været særlig fokus på de faggrupper, som håndterer asbest, så tyder de nye tal, der er kommet frem i forbindelse med det europæiske journalistsamarbejde, på et stort mørketal og manglende registrering af dødsfald udløst af asbest. Det udtaler ledende overlæge og forskningsansvarlig på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital Jakob Hjort Bønløkke til TV2 Nord.
Det nordjyske medie skriver, at man i Danmark indtil nu har haft en forventning om, at antallet af personer med lungehindekræft ville toppe mellem 2010 og 2020, men at Danmark i 2019 og 2020 havde de højeste tal nogensinde for lungehindekræft.
Hvad sker der i årene frem?
Og måske kommer vi i årene frem til at se endnu flere udvikle dødelige sygdomme på grund af asbest, der findes i tagplader, fliselim, isoleringsmateriale og i mange andre materialer brugt i bygge- og anlægsbranchen. Der findes ifølge Blik- og Rørarbejderforbundet asbest i omkring en tredjedel af den eksisterende bygningsmasse i Danmark, og asbesten dukker typisk op i forbindelse med renoverings- eller nedrivningsarbejde.
Byggefagforeningerne har gentagne gange rejst forslag om, at der udarbejdes en kortlægning af, hvor asbesten befinder sig, og en national handleplan for at få asbesten fjernet på sikker vis. Det har arbejdsgiverne hidtil modsat sig.
Læs også
En lang række sager afslører, at firmaer, der skal håndtere asbesten ansvarligt, i stedet sjusker og dermed bringer andre menneskers liv i fare. Det skete eksempelvis på en byggeplads og nærliggende legeplads i Brønshøj, hvor nedrivningsfirmaet Bergmann Gruppen fremvist hele 24 asbestprøver, taget af virksomheden selv, som var helt rene. Efterfølgende viste det sig, at der var asbest, og at tømrersvende, lærlinge, pædagogisk personale og over 100 børn var blevet udsat for asbest gennem flere måneder.
– Vi ser igen og igen, at nedrivningsfirmaer fifler med prøvetagningen. Vores medlemmer er blevet udsat for en stor fare ved at arbejde i asbest, udtalte Carsten Bansholm, formand for Byggegruppen i Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening.
Læs også
Fagligt
Asbestskandale i København
Håndværkere, pædagoger og 100 børn udsat for asbest på byggeplads i København
Carsten Bansholm mener, at politikerne på Christiansborg er medansvarlige, og at lovgivningen på asbestområdet halter alvorligt.
– Vi skal hurtigst muligt have indført lovkrav om autorisation, kortlægning af asbest i hele vores bygningsmasse, krav om uvildige tests i forbindelse med renoveringer, forbud mod indkapsling af asbest og et opgør med, at man skelner mellem asbest udendørs og indendørs. Den her sag viser netop, at asbest udendørs spreder sig uhyggelig nemt.
Borgerforslag
Den konkrete sag med Bergmann Gruppen har resulteret i et borgerforslag med krav om, at det skal være uvildige, der tester for asbest på byggepladserne.
“Resultatet af de nuværende regler er et utal af sager, hvor asbestprøver bliver forfalsket, så tømrere, nedrivningsarbejdere, blikkenslagere, murere, malere med flere arbejder på byggepladser, hvor der er asbest. Vel at mærke i god tro om at byggepladsen er ren og asbestfri. Og det stopper ikke der. Borgere, som bor og færdes i nærheden af en byggeplads med asbest, bliver også udsat for det dødelige støv – senest flere hundrede børnehavebørn fra en udflytterbørnehave på Kobbelvænget i Brønshøj,” argumenterer håndværkerne, der står bag forslaget.
Forslaget, der kræver 50.000 underskrifter for at blive taget op i Folketinget, kan du skrive under på her.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
