Man tænker ikke nyt på tom mave
Det er blevet populært at foreslå jobcentrene lukket. Men hvad skal sættes i stedet for jobcentrene, spørger formanden for socialrådgiverne i denne blog.“Luk jobcentrene” er blevet et populært forslag blandt politikerne. Desværre mangler vi svar på, hvor opgaverne i stedet skal ligge. Skal vi have Arbejdsformidlingen tilbage? Og hvem skal tage sig af de mange arbejdsløse med sociale og psykiske problemer?
Opgaverne forsvinder jo ikke med jobcentrene, og politikerne skylder at fremlægge en troværdig plan for, hvad de vil sætte i stedet.
Socialrådgivere udgør omkring en tredjedel af de ansatte på landets jobcentre. De arbejder med mennesker ramt af sociale, psykiske og fysiske problemer og yder hver dag en kæmpe indsats for at hjælpe dem så godt som muligt.
Det gælder for eksempel Hans på 55 år, der efter sin kones død har fået en svær depression og samtidig kæmper med smerter i ryggen, modtager psykologhjælp, smertebehandling og hjælp til at komme langsomt tilbage i job gennem jobcentret.
Forbud mod bestemte indsatser
Men på grund af rigid lovgivning, kommunale regler, kassetænkning og alt for lange ventetider i psykiatrien og sundhedsvæsnet bliver nogle mennesker desværre klemt i systemet.
I en rundspørge, vi har foretaget blandt socialrådgiverne på jobcentrene, svarer flere end halvdelen, at de enten bliver pålagt eller får forbud imod at bruge bestemte indsatser. De får med andre ord ikke altid lov til at bruge deres faglighed og i samarbejde med den enkelte ledige finde frem til den indsats, der giver bedst mening.
Skal der tænkes nyt og kreativt, kræver det et vist overskud. Med politikernes udsultningsstrategi amputerer de den nytænkning, de selv efterspørger.
Cirka samme andel oplever, at deres kommune har konkrete måltal for, hvor mange mennesker der skal i ulønnet virksomhedspraktik. Og over 80 procent oplever, at det tager for lang tid at afklare folk til fleksjob og førtidspension.
Der er altså masser af udfordringer at tage fat på – udfordringer som både vi, andre organisationer og borgergrupper har gjort opmærksom på i mange, mange år. Selvom udfordringerne er skabt af politikerne selv – deres behov for at kontrollere de ledige og styre hvilke indsatser, kommunerne skal bruge – har vi stadig til gode at se bud på troværdige løsninger fra Christiansborg.
Nedskæringer på jobcentre
I stedet foreslår de enten at lukke eller rundbarbere jobcentrene. Seneste eksempel er socialdemokraternes forslag om at spare tre milliarder, som skal bruges på skattelettelser. Venstre vil spare det samme beløb. Det er tre milliarder ud over de 1,1 milliarder om året, politikerne allerede har skåret væk. I alt vil de tage en tredjedel af jobcentrenes ressourcer og kalder det for “nytænkning”.
Jeg er ikke i tvivl om, at der kan frigives ressourcer ved at give medarbejderne og de ledige langt større frihed til i fællesskab at finde den rette vej frem.
Men hvis man begynder med at spare en tredjedel af ressourcerne væk, kommer det uvægerligt til at gå ud over den tid, medarbejderne har med hvert enkelt menneske – og som vi ved kan gøre en stor forskel. Skal der tænkes nyt og kreativt, kræver det et vist overskud. Med politikernes udsultningsstrategi amputerer de den nytænkning, de selv efterspørger.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.