Et nyt syn på den offentlige sektor er nødvendigt
Den offentlige sektor har samlet set haft store overskud gennem flere år, så pengene er der til at prioritere den offentlige sektor og løse de kollektive velfærdsopgaver på en tilstrækkelig kvalificeret måde. Skal det ske, er der brug for, at politikerne prioriterer den offentlige sektor, også selv om det går ud over dele af det private erhvervsliv.2.500 sygeplejersker har stemt med fødderne og valgt arbejdsforholdene i sundhedssektoren fra.
Ifølge en analyse fra DR har 2.500 sygeplejersker forladt sundhedssektoren alene indenfor det sidste år til fordel for et andet job i det private eller et andet sted i den offentlige sektor.
Lønnen har ikke stået mål med opgaverne, og presset på arbejdspladsen har været for stort med udbredt stress til følge.
Tilliden til politikerne fik et alvorligt knæk efter sygeplejerskernes strejke i forlængelse af de sidste overenskomstforhandlinger. Her var politikerne hverken imødekommende over for sygeplejerskernes krav eller gav klare løfter, om eller hvordan de ville løse problemerne i den offentlige sektor.
Nyheden om de 2.500 sygeplejersker har fået flere partier på banen med løfter om ekstra milliarder til sundhedssektoren, men problemet er, at det ikke kun er sygeplejerskerne og sundhedssektoren, der er presset som følge af dårligere normeringer og bevillinger. Det er et gennemgående træk indenfor det offentlige.
Vi risikerer, at den kollektive velfærd knækker over i en discountudgave for dem, der ikke kan betale selv, og en mere luksuriøs udgave i privat regi for dem der kan betale.
Skiftende regeringer har gennem mange år skåret og presset den offentlige sektor via de såkaldte forhandlinger mellem staten, kommuner og regioner. Det er ikke fordi, der ikke er penge nok, for den offentlige sektor har samlet set haft store overskud gennem flere år, men hensynet til presset på arbejdsmarkedet i den private sektor har vejet tungere.
Situationen råber på et skift i opfattelsen af den offentlige sektor og det grundlæggende vigtige arbejde for velfærdssamfundet, som bliver udført her. Der er brug for, at politikerne prioriterer den offentlige sektor, også selv om det går ud over dele af det private erhvervsliv. Der er brug for, at vi som samfund prioriterer og fremmer de vigtigste dele for vort samfund her og nu og i fremtiden.
Som formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm, konstaterede i en kommentar til regeringens 2023-plan: ”Mangel på arbejdskraft er den største udfordring for fremtidens velfærd”.
BUPL gjorde i samme forbindelse opmærksom på, at der mangler op mod 14.000 pædagoger for at leve op til kravene om minimumsnormeringer frem mod 2030, hvor det forventes, at der kommer 50.000 flere børn i institutionerne.
Hvis den offentlige sektor ikke er i stand til at løse opgaverne på en tilstrækkelig kvalificeret måde, risikerer vi, at den kollektive velfærd knækker over i en discountudgave for dem, der ikke kan betale selv, og en mere luksuriøs udgave i privat regi for dem der kan betale.
Da regeringen op til udskrivningen af folketingsvalget fremlagde sin økonomiske plan for landets økonomi frem til 2030, understregede den, at den i modsætning til De Konservative ville sikre, at bevillingerne ville følge med, i takt med at der i Danmark bliver flere ældre, der kræver pleje, og der kommer flere børn, der skal i institutioner.
Regeringen forventer derfor, at der er 5.000 flere ansatte i den offentlige sektor i 2030, men der er ikke tale om et løft af kvaliteten, men blot om en videreførelse af det nuværende niveau, i takt med at der bliver flere, som fællesskabet skal pleje og udvikle. Og dog.
For samtidig understregede regeringen, at den ikke vil dække de ekstraudgifter, som kommuner og regioner har fået på grund af de stigende priser som følge af inflationen. Det fører naturligt til et nedadgående pres på kvaliteten af ydelserne og arbejdsforholdene.
Med andre ord lagde regeringen op til at fortsætte nedprioriteringen af opgaverne i den offentlige sektor.
Det har sygeplejerskernes afgang måske sat en midlertidig stopper for i dele af sundhedssektoren.
Der er ingen tvivl om, at arbejdsgiverne vil kæmpe voldsomt imod en almen opprioritering af den offentlige sektor.
Allerede i forbindelse med fremlæggelsen af regeringens 2030-plan reagerede arbejdsgiverforeningerne med stor modstand mod flere ansatte i det offentlige, blandt andet fordi regeringen samtidig forventede, at der i 2030 ikke længere er et opsving, og at der derfor vil være færre ansatte i det private, end det er tilfældet i dag.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.