Til samråd med Ane Halsboe-Jørgensen
Naturen skal have sin egen lov – en biodiversitetslov.
Sådan lyder kravet fra 17 miljøorganisationer op til folketingsvalget 1. november.
Hvis politikerne efter et valg reelt ønsker at gøre noget for at bremse naturens krise, er det vigtigste redskab en ambitiøs naturlov, som kan sikre mere plads til naturen.
Maria Reumert Gjerding, Danmarks Naturfredningsforening
– I Danmark bryster vi os af at være et grønt foregangsland. Men når det kommer til naturen, er vi som nation håbløs bundskraber. Hvis politikerne efter et valg reelt ønsker at gøre noget for at bremse naturens krise, er det vigtigste redskab en ambitiøs naturlov, som kan sikre mere plads til naturen og en bedre beskyttelse af vores eksisterende og værdifulde naturområder, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.
Sammen med Bangladesh er Danmark det mest opdyrkede land i verden, og over 60 procent af vores landareal er landbrug. Samtidig er biodiversiteten under pres, og der bliver færre og færre arter i Danmark.
Under én procent vild natur
Ifølge miljøbevægelserne er Danmark det EU-land, der har mindst EU-beskyttet natur, og Danmark ligger helt i bund, når det kommer tilstanden for de forskellige typer natur samt dyre- og plantearter.
Hvis udviklingen skal vendes, skal naturen beskyttes bedre og have mere plads, mener de.
Derfor er de 17 danske miljøorganisationer gået sammen om et opråb til politikerne og et krav om, at Folketinget efter et valg skal vedtage en dansk naturlov.
– Lige nu er under én procent af Danmarks landareal vild natur. Alle lande har et ansvar for at standse tabet af biodiversitet, og Danmark er ingen undtagelse, siger politisk rådgiver hos Verdens Skove, Pil Christensen.
– Danmarks biodiversitet er især presset af, at vi som nation mangler at prioritere plads til naturens frie udfoldelse til lands og til havs. Vores nuværende lovgivning beskytter slet ikke levestederne for vores truede arter effektivt imod skadelige virkninger fra menneskelige aktiviteter. Vi har derfor brug for en biodiversitetslov med bindende mål for, hvor meget af Danmarks areal der skal prioriteres til natur, samt en plan for, hvordan vi opnår dem, siger formand i foreningen Vild Med Vilje, Philip Hahn-Petersen, til Arbejderen.
Læs også
Han mener, at det er oplagt, at en ny regering følger EU’s mål om at sikre 30 procent beskyttet natur til lands og til vands senest i år 2030. I dag findes der mindre end 10 procent strengt beskyttet natur, hvor biodiversitet har førsteprioritet i Danmark.
– En biodiversitetslov skal både sikre, at naturen får mere plads, og at den bliver bedre beskyttet imod udnyttelse og forurening. Vi skal genoprette økosystemer i stor stil, så naturen kan blive rigere og vildere igen til gavn for alle de arter, vi deler landet med og til glæde for os mennesker. Det er et ambitiøst mål, men også helt nødvendigt, hvis vi skal stoppe tabet af arter og ødelæggelsen af naturområder og kalde Danmark et grønt foregangsland, siger Philip Hahn-Petersen.
Med klimaloven som forbillede
De 17 organisationer foreslår, at en biodiversitetslov bliver opbygget over samme model som klimaloven, hvor det nuværende Biodiversitetsråd bliver styrket, så det kan spille samme rolle, som Klimarådet gør i klimaloven, forklarer Pil Christensen fra Verdens Skove:
– Det er vigtigt, at vi får et stærkt og uafhængigt fagligt organ, som kan være med til at sætte ambitiøse mål for naturen. Vi foreslår derfor, at Biodiversitetsrådet gøres permanent og uafhængigt med opgaver om at rådgive regering og Folketing om den nødvendige indsats og sørge for at målene opfyldes.
Ligesom klimaloven sigter mod CO2-neutralitet i 2050, skal en biodiversitetslov også sætte langsigtede mål. Organisationerne mener, at al natur skal trives og have en gunstig tilstand i 2050. I 2019 var kun 5 procent af danske naturtyper i gunstig tilstand.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
