Mange af de budgetforlig, som kommunalpolitikere indgår i disse uger, indeholder nedskæringer på centrale velfærdsområder som ældrepleje, daginstitutioner, fritidsordninger, skoler og handicapområdet.
En foreløbig opgørelse fra Danske Kommuner viser, at kommunerne samlet set sparer 3,5 milliarder kroner til næste år.
Flere fagforbund har undersøgt omfanget af planlagte nedskæringer nærmere.
Fire ud af fem kommuner har været tvunget til at udarbejde et sparekatalog for at få budgetterne til at holde, viser en rundspørge, Megafon har lavet for FOA. Undersøgelsen baserer sig på økonomidirektørernes forventninger til budgettet for 2023. Den er lavet i august, inden kommunerne har vedtaget budgetterne.
– Desværre tegner økonomidirektørernes besvarelser et billede af en kommunal velfærd, der ikke kan følge med befolkningsudviklingen. Den økonomi, de har fået tildelt, slår simpelthen ikke til, siger Thomas Enghausen, næstformand i FOA.
Omkring en tredjedel af økonomidirektørerne forventer ikke engang, at økonomiaftalen vil kunne dække den demografiske udvikling, det vil sige det stigende antal børn og ældre.
– Det ligner en massakre, når vi ser på forventningerne til den kommunale velfærd. Befolkningen har en naturlig forventning til, at stat og kommuner afsætter de nødvendige midler til at sikre en ordentlig pleje af vores ældre og udvikling af vores børn. Når der kommer flere ældre og unge, må og skal økonomien simpelthen følge med, mener Thomas Enghausen.
Slagelse er en af de kommuner, der sparer kraftigt på ældreplejen. Her er lavet et budgetforlig, som betyder, at ældre fremover kun kan få hjælp til bad en gang om ugen mod to gange i dag, og hjælp til rengøring bliver fremover hver tredje uge i stedet for hver anden uge som nu.
Bag budgetforliget i Slagelse står Venstre, Konservative, SF, Radikale og Nye Borgerlige.
Stram økonomiaftale med regeringen
Det fremgår ellers af økonomiaftalen fra juni mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, at der er afsat penge til at dække stigende udgifter til velfærd som følge af, at der kommer flere børn og ældre.
Men allerede i juni stod det klart, at det ikke ville forhindre nedskæringer i velfærden, da regeringen ikke ville sikre kommunerne flere penge til at dække det hastigt stigende behov for hjælp på handicapområdet og i psykiatrien.
Læs også
Ekstra penge til militær betyder færre penge til velfærd i kommuner og regioner
Oveni er kommunerne ligesom alle andre presset økonomisk af den galoperende inflation. Stigende udgifter til el, varme, brændstof og indkøb betyder, at kommunerne allerede i år står med ekstra udgifter på 1,4 milliarder kroner. Regeringen har afvist at yde økonomisk nødhjælp til kommunerne i den ekstraordinære situation.
Konsekvensen er nedskæringer i mange kommuner. Presset på den kommunale økonomi viser sig også ved, at en række kommuner i år har været nødt til at genåbne budgettet og omprioritere for at kunne håndtere stigende udgifter. Det gælder både på social-, ældre- og børneområdet, viser Megafons rundspørge.
På kollision med minimumsnormeringer
Fagforbundet BUPL har set nærmere på, hvad de kommunale budgetter betyder for daginstitutioner, skolefritidsordninger og fritidsklubber. Her er der udsigt til, at sparekniven rammer hårdt.
I over halvdelen af landets kommuner er det enten allerede besluttet at spare på daginstitutioner, skolefritidsordninger og fritidsklubber, eller også er der planer om det. Undersøgelsen omfatter både de kommuner, hvor der er indgået budgetforlig, samt dem, hvor der stadig er tale om forslag, som kan nå at blive ændret.
58 af landets 98 kommuner har besparelser på daginstitutionsområdet med i deres spareplaner.
Der er tale om forskellige former for nedskæringer. I Fredensborg og andre steder er der direkte store forringelser i normeringerne. Det vil sige, at der bliver færre voksne i forhold til antallet af børn. Andre kommuner skærer i åbningstiden og sparer på støttetimerne til udsatte børn, som for eksempel i Stevns. Helsingør har valgt at lade forældrene betale for frokostordningen til de 0-2-årige børn.
Desværre tegner økonomidirektørernes besvarelser et billede af en kommunal velfærd, der ikke kan følge med befolkningsudviklingen. Den økonomi, de har fået tildelt, slår simpelthen ikke til.
Thomas Enghausen, næstformand i FOA
Kun seks kommuner går mod strømmen og har planer om at forbedre budgetterne i daginstitutionerne.
Det er paradoksalt, at mange daginstitutionerne skal holde for, samtidig med at kommunerne får ekstra penge, så de om lidt over et år kan leve op til loven om minimumsnormeringer, mener BUPL’s formand Elisa Rimpler.
– Det her viser med al tydelighed, hvorfor minimumsnormeringer er så vigtige, hvorfor den lov er fuldstændig afgørende for at få standset den deroute, som har ramt dagtilbudsområdet med den ene besparelse efter den anden, siger hun på BUPL’s hjemmeside.
Flere kommuner som for eksempel Allerød erkender selv, at nedskæringerne kan få den konsekvens, at de ikke kan overholde loven om minimumsnormeringer.
Også på det i forvejen pressede fritidsområde er der spareplaner. 54 kommuner har fritidsinstitutionerne på radaren, når der skal findes nedskæringer for at få budgettet til at hænge sammen.
Kun en kommune, Samsø, har planer om at løfte fritidsområdet. Det sker ved at fastholde det nuværende budget, selvom børnetallet er dalende.
Skolelukninger og pres på lærerne
Også folkeskolen bliver ramt af mange nedskæringer. Her er for eksempel planer om skolelukninger, forringelse af specialundervisning og flere undervisningstimer til lærerne.
Danmarks Lærerforening har i en rundspørge spurgt formændene for de lokale lærerkredse om planerne på skoleområdet i de lokale budgetter.
Rundspørgen viser, at der er udsigt til nedskæringer på folkeskolen i to ud af tre kommuner. Kun i ni procent af kommunerne er der planer om at bruge flere penge på skolebudgettet.
Nogle kommuner er meget hårdt ramt af besparelser. Det gælder blandt andet i Slagelse, hvor fire lokale skoler skal lukke, samtidig med at der gennemføres en lang række nedskæringer på mange områder.
18 procent af landets kommuner planlægger at spare ved at lade folkeskolelærerne have flere undervisningstimer og altså mindre tid til forberedelse og andre opgaver som for eksempel forældresamarbejde.
Ringsted er en af de kommuner. Her er der landet et budgetforlig, som betyder, at den lokale arbejdstidsaftale bliver sagt op, fordi budgettet er baseret på, at lærerne skal undervise en lektion mere om ugen. Til gengæld bliver lærernes løn løftet et enkelt løntrin.
– De tager med den ene hånd og giver med den anden. Det her er en forringelse af lærernes arbejdsforhold, siger formand for Ringsted-Sorø Lærerforening Lise Vadsager til Folkeskolen.dk.
Hårdt presset handicapområde
Mange kommuner har svært ved at få enderne til at mødes på det specialiserede socialområde, hvor der er et stigende antal mennesker med handicap eller psykiske lidelser, som har behov for hjælp og støtte. Her var der ingen ekstra penge i regeringens økonomiaftale.
“Regeringen anerkender, at kommunerne oplever et udgiftspres på det specialiserede socialområde. Det begrænsede råderum i dansk økonomi medfører et øget behov for økonomiske prioriteringer”, konstateres der kort og kontant i økonomiaftalen.
Der er endnu ikke lavet en opgørelse over omfanget af nedskæringer på det sociale område i de kommunale budgetter for næste år.
Men facebookgruppen #enmillionstemmer dokumenterer løbende de store mangler, som mennesker med handicap eller psykiske lidelser oplever i den kommunale velfærd.
Enhedslisten Aarhus vil afskaffe serviceloft
Mange kommuner er nødt til at skære ned, selvom de faktisk har penge til at sikre en bedre velfærd. De er tvunget til at overholde de lofter over serviceudgifter og anlægsudgifter, der er en konsekvens af budgetloven, som stammer tilbage fra 2012.
- Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges etårige lofter over serviceudgifterne i kommuner og regioner. I juni 2022 blev budgetloven ændret, så det offentlige underskud nu må udgøre en procent af BNP. Det skete som led i finansieringen af beslutningen om øget oprustning.
- For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU’s finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.
- EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer.
- De danske sanktionsregler betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.
- Oprindelig skulle budgetloven evalueres i 2018-2019. Det er efterfølgende blevet udskudt flere gange. Med ændringen af budgetloven i juni 2022 blev det samtidig besluttet at skubbe evaluering og eventuelt andre ændringer til 2033.
Enhedslisten i Aarhus mener, at kommunerne skal lægge pres på regering og Folketing for at få afskaffet serviceloftet. Partiet har stillet et forslag, der skal behandles i byrådet den 28. september.
Forslaget lyder således: Aarhus Kommune retter henvendelse til regering og relevante politiske udvalg på Christiansborg med henblik på at få afskaffet serviceloftet. En lignende henvendelse rettes til Kommunernes Landsforening.
Som det er nu, bliver kommunerne holdt fast i en skruestik, der fører til nedskæringer. Enhedslisten vil meget gerne have sat kommunerne fri, forklarer Thure Hastrup, Enhedslistens politiske ordfører i Aarhus Byråd.
– I Enhedslisten håber vi på støtte fra de øvrige partier i byrådet til, at vi på denne måde kan styrke det kommunale selvstyre. Og vi tror optimistisk på, at vi kan få opbakning til vores forslag, siger han.
Thure Hastrup henviser til, at Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard for nylig har erklæret sig villig til at udfordre budgetloven på et andet punkt, nemlig vedrørende skatteudskrivningen. Det skete i byrådsdebatten om at hæve skatten i Aarhus på byrådsmødet den 17. august i år. Her sagde borgmesteren, at “skatteudskrivningsretten er jo blevet enormt begrænset af budgetloven, og det vil jeg gerne være med til at udfordre.”
Forslaget fra Enhedslisten kommer i kølvandet på et hårdt forløb omkring budgetforhandlingerne i Aarhus Kommune. Det er endt med et forlig, hvor nedskæringerne på velfærden bliver mindre end først planlagt, men der er stadig tale om markante forringelser.
Enhedslisten Aarhus kan på den baggrund ikke støtte budgetaftalen. Alligevel har to af partiets tre byrådmedlemmer valgt at gå med i aftalen, mens det tredje medlem som det eneste byrådsmedlem står udenfor aftalen. Thure Hastrup og Katrine Vinther er med i aftalen, mens Solveig Munk følger partiets beslutning.
– Vi har fået besparelserne reduceret, og vi har fået med, at kerneydelserne så vidt muligt bliver undtaget for besparelser. Det vil vi holde de andre partier fast på, siger Katrine Vinther Nielsen.
Hun peger sammen med Thure Hastrup også på, at de har fået tiltag på klimaområdet med i aftalen.
Rundt omkring i landets kommuner er Enhedslisten med i mange budgetforlig. Det gælder for eksempel i København, Svendborg, Fanø, Frederiksberg, Roskilde, Gribskov, Guldborgsund og Ringsted.
Andre steder har Enhedslisten valgt at stå udenfor budgetaftalen. Det gælder blandt andet i Fåborg-Midtfyn og Favrskov.
Alle kommunale budgetaftaler skal være på plads senest midt i oktober.
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.