Filmklub
Danmark har fået et nyt nationalkonservativt parti, Danmarksdemokraterne. Inger Støjberg har tilladt sig at misbruge ordet demokrat og har skabt et nyt ståsted for mange utilfredse borgere i Danmark. Hendes gamle læremestre fra tiden i Venstre – Bertel Haarder og Birthe Rønn Hornbech – fordømmer Støjbergs vidtløftige planer og mener ikke, hun kan tage patent på holdninger, som ellers tilhører det gamle Venstre. Og opdelingen af danskere i jyder i gummistøvler og københavnere i saloner bryder de to gamle venstreløver sig slet ikke om. Inger toner falsk flag og fremfører falske løfter.
Som barnefødt på en gård i det solide Salling var det givet, at Inger ville vælge partiet Venstre. Men hvorfor kunne hun ikke indordne sig under Venstres værdisæt? Hun bryster sig af at høre hjemme i den jyske muld nær Hadsund, men har samtidig i årtier kommet i de fashionable kontorer og sale på Christiansborg og fine stuer på Christianshavn.
Hertil har hun støttet sig til forskellige VL-klubber (stenrige erhvervsklubber). Da Inger fik sin rigsretsdom, blev hun smidt ud af nogle af disse fine klubber. Men har stadig fin kontakt til lignende VL-klubber i resten af landet – herunder ikke mindst i Jylland. Hun spiller med fordækte kort – Inger er en hykler.
Ingen borgerlig regering uden støtte fra Danmarksdemokraterne. Det er dem, der har træskoene på.
Nu har Søren Pape (K) meldt sig som statsministerkandidat. Hvordan han vil samle trådene i en splittet blå blok, står de fleste uforstående overfor. Sørens venskab med Inger hænger i en tynd tråd. Nu er han pinedød nødsaget til at søge forsoning med hende. Tilmed er det nu afsløret, at Pape har fortalt direkte løgne om mandens ophav og religiøse baggrund. En person med så meget rod på hjemmefronten kan ikke vælges som statsminister. Som justitsminister førte han endda Udenrigsministeriet bag lyset.
Med i dette borgerlige parnas er også Jacob Ellemann Jensen (V). Ellemann er i bedste fald en kompromisfigur i partiet Venstre. Fløjkrigene i det såkaldt liberale parti har været lang og blodig. Hvem kunne ellers sidde i spidsen af det førhen så magtfulde borgerlige parti? Som dark horse i hele dette morads kommer vi ikke uden om Lars Løkke Rasmussen. Måske den allerdygtigste taktiker af dem alle – men er han og Moderaterne også dygtige nok til at trække så mange stemmer, at de kan få en afgørende betydning, når en snarlig ny regering skal dannes?
Både Ellemann og Pape giver nu indrømmelse og vil ikke umiddelbart afskaffe Arne-pensionen. De udviser den værste form for eftergivenhed, populisme – og et knæfald for vælgerskaren.
Men den store joker er og bliver Støjberg. Ingen borgerlig regering uden støtte fra Danmarksdemokraterne. Det er dem, der har træskoene på.
Efter krigen skrev Piet Hein en nationalromantisk hyldest til Danmark med visen “Når de lyse lærker synger over Danmark”. Sidst i sangen skriver han: Jeg elsker dig, mit lille store land.
Det gør vi alle. Også Søren Pape elsker vores land. Og Ellemann og Løkke. Det gør Støjberg formodentlig også – men ingen af dem skal tage patent på det. Danmark er for os alle.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
