Boganmeldelse
At Liz Truss den 6. september tiltrådte posten som ny premierminister i Storbritannien, får i dén grad fagforeningerne på dupperne. Det skyldes især premierministerens syn på fagforeningernes rolle, blokader og strejker.
– Liz Truss vil møde enorm modstand fra arbejderbevægelsen, hvis hun forsøger at angribe arbejdernes rettigheder, advarer Frances O’Grady, leder for landets centrale fagforbund (TUC).
Vi har brug for hård og beslutsom handling for at begrænse fagforeningers evne til at lamme vores økonomi.
Liz Truss, Storbritanniens premierminister
Ordene kommer, efter at Liz Truss denne sommer har sagt, at hun ønsker at bremse og slå ned på arbejdskampe, som for alvor brød ud i juli og august. Medierne har kaldt det Utilfredshedens Sommer.
Søfolk, jernbanearbejdere, postvæsen, lærere, buschauffører, stilladsarbejdere og rengøringsfolk har gennemført strejker for højere løn under inflationen, der har set priser på energi og fødevarer stige med historisk hast. I juli lå Storbritanniens inflationsrate på 10,1 procent sammenlignet med samme måned sidste år.
“Parat til at hive Tory-regeringen for retten”
Som en del af sin valgkampagne for premierministerposten mod sin partikammerat Rishi Tunak udtalte Liz Truss i juli, at hun i løbet af de første 30 dage som premierminister ville indføre minimumsservice på “kritisk national infrastruktur” under strejker.
På den måde vil lærere, jernbanearbejdere, postarbejdere og ansatte i energisektoren ved lov kunne blive tvunget til at møde ind på arbejde, selv hvis deres fagforening har organiseret strejke.
Da BBC denne sommer spurgte Liz Truss, om hun går ind for at forbyde strejker, svarede hun “ja”. Kort efter tilføjede hun, at hun havde i sinde at gøre strejker “potentielt ulovlige”, oplyser det britiske magasin Tribune.
Læs også
– Vi har brug for hård og beslutsom handling for at begrænse fagforeningers evne til at paralysere vores økonomi. Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for at sikre, at militante aktioner fra fagforeningerne ikke længere kan lamme de vitale tjenester, som hårdtarbejdende mennesker er afhængige af, sagde Liz Truss ifølge det britiske dagblad The Guardian.
Det har fået Storbritanniens centrale fagforbund TUC til at reagere overfor Det Konservative Parti, der i Storbritannien bliver kaldt “The Tories”. Partiet har leveret de seneste tre premierministre og har haft regeringsmagten uafbrudt siden 2007.
– Vi er parate til at hive Tory-regeringen for retten, hvis Liz Truss søger at begrænse strejkeretten yderligere, advarer fagforbundets leder Frances O’Grady ifølge det britiske dagblad Morning Star.
Andre angreb
TUC advarer også imod Liz Truss’ ideer om, at der fremover skal være 50 procent ja-stemmer blandt alle medlemmer af fagforeningen på de pågældende fagområder, før en strejkeaktion kan blive til virkelighed. I dag er tallet 40 procent.
Desuden vil Liz Truss have, at fagforeninger skal varsle strejker fire uger før, at strejken finder sted. I dag skal fagforeninger varsle strejke to uger før.
Hun mener også, at det er forkert, at fagforeningerne kan arrangere så mange strejker, de vil, i de seks måneder efter en afstemning om konflikt.
Flere af hendes forslag indgår i De Konservatives valgmanifest fra 2019, som nu er blevet genoplivet på baggrund af, at arbejdere i en række sektorer truer med yderligere strejker dette efterår under inflationen.
Jernbanearbejdere, postansatte og bagere havde varslet strejker i september, men har kortvarigt udskudt dem på grund af sørgeperioden efter monarken Elizabeth II’s død.
“Krig mod fagbevægelsen”
Hvis Liz Truss’ ideer bliver realiseret, betyder det, at Storbritannien får en endnu mere streng lovgivning mod fagforeningernes aktiviteter, lyder det fra juristen og forfatteren David Renton.
– Landet har allerede de mest drakoniske anti-fagforeningslove i Europa og har for nyligt styrket dem gennem lovgivning, der gør det muligt at erstatte strejkende arbejdere med vikarer, skriver han i magasinet Tribune.
Ifølge Sharon Graham, generalsekretær for fagforeningen UNITE, har Liz Truss med sine ideer “erklæret krig mod fagbevægelsen og det arbejdende folk”.
Foto: sharongraham.org
– I en tid med leveomkostningskrise, hvor profitterne driver inflationen og ikke lønningerne, har denne eventuelt kommende premierminister i stedet valgt at bringe Storbritanniens arbejdspladser tilbage til det 19. århundrede, sagde hun ifølge det britiske netmedie Left Foot Forward, før Liz Truss havde vundet prermierministervalget.
Fagforeningen UNITE nægter at “bøje sig for trusler og mobning, og ethvert forsøg på at gøre vores kamp for jobs, betaling og vilkår ulovlige vil blive mødt med hård, langvarig modstand”, fortsatte Sharon Graham.
Også transportarbejderforbundet RMT’s leder, Mick Lynch, er vred.
– Liz Truss’ forslag er det største angreb på fagforeningsrettigheder og borgerrettigheder, siden fagforeninger blev lovliggjort i 1871, siger han og fortsætter:
– Truss foreslår at gøre effektiv fagforeningsvirksomhed ulovlig i Storbritannien og at fratage arbejdende mennesker en vigtig demokratisk rettighed…. Hvis disse forslag bliver lov, vil der blive tale om den største modstand fra hele fagbevægelsen.
Gavner de rige
I en artikel i det britiske dagblad The Sun beskriver Truss sig selv som “en frihedselskende, skattesænkende konservativ”.
Hun forklarer, at hun vil hjælpe Storbritannien “igennem disse hårde tider ved at satse på vækst” og “modige handlinger som skattelettelser, afgørende reformer og nedskæring på meningsløst bureaukrati”.
– Jeg vil udnytte den frie virksomheds kraft til at genoplive de områder, der har mest brug for det, ved at oprette nye investeringszoner med lav beskatning og lav regulering, uddyber Liz Truss.
Med Truss som statsminister kan britiske firmaer desuden se frem til en suspendering af de grønne afgifter, som erhvervslivet har måttet betale for at imødegå klimaforandringer.
Disse tiltag vil uden tvivl gavne de rigeste husholdninger og de største virksomheder fremfor dem, der står over for de værste konsekvenser af den nuværende krise, skriver magasinet Unherd under overskriften “Liz Truss’ zombiepolitik”.
Lader de fattige betale
For at imødegå inflationens prisstigninger på elektricitet har Liz Truss ifølge The Guardian lovet at fryse elregninger på over 20.670 kroner i to år, således at man maksimalt kan blive opkrævet 20.670 kroner for elektricitet om året.
Forretninger, skoler og hospitaler vil også få en ukendt mængde økonomisk støtte i seks måneder.
Ifølge Carl Emmerson, direktør for Instituttet for Skattemæssige Studier, kan planen komme til at koste 100 milliarder pund alene det første år. I den forbindelse bliver Liz Truss kritiseret for ikke at hente pengene fra olie- og gasgiganternes overskud.
Det britiske olie- og gasfirma BP tjente mellem april og juni en profit på 57,5 milliarder kroner. Det er tre gange så høj en profit, som BP tjente samme periode sidste år, oplyser BBC.
Det er “ærligt talt bemærkelsesværdigt, at premierministeren beder arbejdstagerne om at betale for energiselskabernes store overskud”, siger UNITE’s generalsekretør Sharon Graham, ifølge det britiske dagblad Morning Star.
Simon Francis, medkoordinator for koalitionen End Fuel Poverty Coalition, mener heller ikke, at Liz Truss’ plan er en tilstrækkelig hjælp for den fattige del af befolkningen i Storbritannien.
– Uden yderligere investeringer i foranstaltninger som eksempelvis energieffektivitet for de hjem, der er hårdest ramt af brændselsfattigdom, vil planerne blot være et dyrt plaster på såret, siger han.
Beundrer jernladyen
Den nye britiske premierminister Liz Truss har åbent erklæret, at hun beundrer Margaret Thatcher, der som britisk premierminister fra 1979 til 1990 var kendt for at slå hårdt ned på arbejdernes rettigheder.
Thatcher, der blev kaldt jernladyen, anklagede fagforeninger for at være udemokratiske og skadelige for samfundet, og hun indførte lov efter lov for at mindske arbejdernes indflydelse.
Thatchers regering erklærede blandt andet de britiske minearbejderes strejke i 1984-85 for at være ulovlig og slog ned på den med hård hånd. Det var efter Thatchers sejr over minearbejdernes fagforening NUM, at fagbevægelsen i Storbritannien blev svækket af faldende medlemstal.
Liz Truss gentager igen og igen ordene “de frie markedskræfter”. Har hun i den forbindelse tænkt sig at gøre som Margaret Thatcher, betyder det flere privatiseringer i det britiske samfund.
Thatcher stod i spidsen for en privatiseringsrevolution, som solgte tusindvis af statsejede virksomheder og tjenester til private. Alt fra statsejede banker til flyselskaber, hospitaler, postvæsen samt stål-, gas-, el- og vandselskaber blev privatiseret.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
