Flere og flere biogasanlæg dukker op i det danske landskab.
Og flere og flere steder begynder borgere at organisere sig lokalt og protestere over de enorme biogasanlæg på grund af lugtgener og en voldsom trafik af lastbiler – samt faldende huspriser og frygten for ikke at kunne sælge sin bolig.
Der er mange problemer med biogas. Biogasanlæggene er utætte og udleder mere end dobbelt så meget klimaskadelig metan som hidtil antaget.
Jacob Sørensen, NOAH
Biogasindustrien har planer om at opføre 30 nye anlæg i de kommende år. Et af dem skal ligge i landsbyen Tobberup, nord for Hobro i Jylland.
Det har fået lokale beboere til at organisere sig i “Bynær biogas i Hobro – nej tak!” for at protestere mod biogasanlægget.
– Vi har gået fra hus til hus og stemt dørklokker for at samle underskrifter mod planerne om at bygge et biogasanlæg. Hvis det bliver bygget, vil det være Danmarks suverænt største biogasanlæg med en kapacitet på 700.000 ton gylle om året, fortæller en af de aktive i borgergruppen, Anna Maria Dahlgaard, til Arbejderen.
Hun fortsætter:
– Sådan et anlæg er et kæmpe indgreb i ens dagligdag. Vi er dybt bekymrede for, hvad det vil betyde i forhold til lugt og ejendomspriser. Men vores største bekymring er støjforureningen fra de 162 lastbiler og traktorer, som ifølge kommunens egne beregninger vil køre forbi hvér dag.
I høstperioder vil færdslen med lastbiler og traktorer blive tredoblet, ifølge kommunens egne beregninger.
Borgergruppen har skrevet til samtlige 29 politikere i byrådet og spurgt dem, hvordan biogasanlægget hænger sammen med deres visioner om tiltrække flere borgere til Hobro.
Og de har indsamlet over 600 underskrifter fra bekymrede lokale borgere, som de har afleveret til borgmesteren.
Mandag eftermiddag mødte op mod 75 borgere op foran rådhuset i Odder for at protestere mod politikernes planer. Her sang de for politikerne: “De vil bygge en fabrik her ved vores by. Så nu skal vi leve i en stinke-gyllesky”.
Allerede inden biogasanlægget er bygget, vil firmaet bag anlægget, Generator Agro, udvide anlægget og bygge endnu større gylletanke, end det oprindeligt var planlagt. Anlægget skal også kunne omdanne spiselige afgrøder som majs til biogas.
Biogas er en gas, som består af metan og CO2. Typisk er der omkring 2/3 metan og 1/3 CO2 i biogas.
Metan dannes, når bakterier nedbryder organisk materiale under iltfrie forhold.
Hvis biogassen bliver renset for CO2, kan den bruges i ledningsnettet. Rensningen er energikrævende og dyr.
Ikke alt organisk materiale er lige godt til at producere biogas. Mængde og kvalitet af biogasproduktionen afhænger af, hvilken type organisk materiale der tilføres. Tilsætning af afgrøder som majs, roer, korn, græs, kløvergræs og jordskokker giver en mere effektiv produktion af biogas. Når afgrøder tilsættes et biogasanlæg, kaldes de energiafgrøder.
Ifølge Klimabevægelsen kan man ikke adskille produktionen af biogas fra det øvrige landbrug. Derfor kan biogas hverken være klimaneutral eller føre til negative udledninger.
Kilde: Stopgas.dk
Anlægget er placeret i det, der tidligere var kategoriseret som uforstyrret landskab.
Helle Schultz fra Nej tak til biogas på Haderslev Næs
Og det er ikke kun i Hobro, at borgerne kæmper imod biogasanlæg.
Ved Haderslev kæmper borgerne også mod det lokale biogasanlæg – der allerede er opført. Borgerne har dannet protestgruppen Nej tak til Biogas på Haderslev Næs.
– Anlægget er placeret i det, der tidligere var kategoriseret som uforstyrret landskab. Før anlægget blev bygget, blev vi lovet, at det ikke ville lugte. Men det lugter. Når vi vil klage over lugten, bliver vi bedt om at klage til anlægget. Trafikken er også meget større end beskrevet i projektet med temmelig ødelagte veje til følge. Vi blev lovet, at der kun ville blive kørt i bestemte tidsrum – men der køres på alle tider af døgnet, forklarer Helle Schultz fra Nej tak til biogas på Haderslev Næs til Arbejderen.
Også i den lille by Kværs ved Gråsten har borgere protesteret over, at lokalpolitikere vil oprette et nyt biogasanlæg i byen. Borgergruppen “NEJ TAK til placering af Biogasanlæg ved Kværs” har politianmeldt biogasfirmaet Nature Energy for at have overtrådt en række tilladelser – eller manglen på samme – ved byggeriet af anlægget.
På Sydsjælland protesterer borgerne over, at lokale politikere vil opføre et stort biogasanlæg ved Køng mellem Næstved og Vordingborg. Her har borgere oprettet protestgruppen Nej tak til biogasanlæg i Køng Mose.
Også i Vig ved Odsherred har borgere organiseret sig mod biogasanlæg.
Ifølge biogasindustriens lobbyorganisation, Biogas Danmark, findes der over 100 biogasanlæg i Danmark i dag.
Herudover er der planer om at bygge 30 nye anlæg og udvide 40 eksisterende anlæg, oplyser Biogas Danmark til Arbejderen.
Biogas er ikke klimaneutral
Biogas er en gas, der kommer fra husdyrgødning, såkaldte energiafgrøder og organisk affald. Biogassen kan efter opgradering pumpes ind i det eksisterende naturgasnet.
Regeringen, myndighederne og biogasindustrien betegner biogas som “en vigtig grøn energikilde, som kan bidrage til den grønne omstilling af Danmarks energiforsyning”.
Men biogas er langt fra klimaneutralt, advarer researcher og aktivist hos NOAH Jacob Sørensen.
– Der er mange problemer med biogas. Biogasanlæggene er utætte og udleder mere end dobbelt så meget klimaskadelig metan som hidtil antaget. Og anlæggene bruger energiafgrøder. Biogas bliver betragtet som klimaneutral – hvad det åbentlyst ikke er, siger Jacob Sørensen til Arbejderen.
Metan er en yderst skadelig klimagas, som er cirka 80 gange mere skadelig end CO2. Alligevel modtager biogasfirmaerne massiv statsstøtte til at opføre deres mange anlæg.
Men herudover bidrager biogasanlæggene til fastholdelsen af en alt for stor animalsk produktion. Landbruget producerer cirka 40 millioner ton gylle om året i Danmark.
– Med biogasanlæggene bliver der holdt fast i et klimaskadeligt landbrug, og man fortsætter med at lade industri og husholdninger bruge gas til varme. For at lave gylle har der været en klimabelastning. Produktionen af gylle udleder klimagasser. Det kan aldrig være klimaneutralt, siger Jacob Sørensen.
– Med biogas fortsætter samfundet med at bruge gas. Man fortsætter med at investere i infrastruktur, der er afhængig af gas. Det er med til at undergrave den grønne omstilling. Vi skal henimod at bruge energi fra solceller og vindmøller. Vi skal elektrificere produktionen i stedet for at bruge gas.
Ifølge Jacob Sørensen bruger myndighederne regnskabstekniske fiksfakserier for at give indtryk af, at biogas er klimaneutral.
– Det kan godt være, at det teoretisk kan føre til mindre belastning af klimaet at bruge gylle til biogas, sammenlignet med at sprede gyllen på markerne, men det gør ikke gylle til en klimaneutral energikilde. En lille bil bliver heller ikke klimaneutral, fordi der findes større biler med større CO2-udledning.
En anden kritik går på, at langt størstedelen af biogasanlæggene bruger spiselige afgrøder.
– Afgrøder er en fødevare. Det er etisk forkert at lave energi af mad. Og for det andet så har der været en klimabelastning ved at producere afgrøder, som man nu bruger til at producere biogas.
Jacob Sørensen mener, at biogas er med til at stikke en kæp i hjulet på den grønne omstilling:
– Gas bliver anvendt mange steder, hvor det samfundsøkonomisk og klimamæssigt ville være bedre at erstatte forbruget af gas med elektricitet eller udnytte andre alternativer.
Statsstøtte til klimaskadelig gas
Men trods lokale protester og tvivlsom miljøpåvirkning, er det en god forretning at oprette biogasanlæg i Danmark. Staten støtter nemlig biogasanlæggene med milliarder af kroner.
I december sidste år blev et politisk flertal enige om at afsætte yderligere fire milliarder kroner til udvikling af biogas.
Ifølge Energiministeriet vil den samlede støtte fra staten løbe op i 43 milliarder kroner i 2030.
– Vi kunne få væsentlig mere CO2-reduktion for 43 milliarder kroner ved at give statsstøtte til andre områder, mener Jacob Sørensen.
I september sidste år udgav Energistyrelsen en rapport, der fastslog, at 69 ud af landets 144 biogasanlæg havde et gennemsnitligt metantab på 2,5 procent – det er over dobbelt så meget som den ene procent, som Energistyrelsen har forudsat for at nå klimamålet i 2030.
Samtidigt ligger næsten 40 procent af anlæggene over den grænse på seks procent, som ifølge forskere fra Aarhus Universitet indikerer, at et biogasanlæg har en negativ klimaeffekt.
Alligevel er det regeringens mål at fordoble biogasproduktionen frem mod 2030, så biogas kan udgøre 70 procent af Danmarks gasforbrug.
NOAH er i fuld gang med en kampagne mod biogas og vil blandt andet lave videoklip om konsekvenserne af biogas og arbejder på at komme i kontakt med lokale protestgrupper for at få nogle debatmøder op at stå.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.