Rød kulturpris
København skulle have været verdens første CO2-neutrale by i 2025. Det sker ikke. Danmark skulle være klimaneutralt i 2030. Det sker ifølge Klimarådet heller ikke. Paris-aftalen skulle få de globale temperaturstigninger til ikke at overstige 1,5 grader. Det sker ifølge IPCC højst sandsynligt heller ikke. Det er den nøgterne statusrapport for den førte klimapolitik lige nu – på lokal, nationalt og internationalt plan.
Alt imens buldrer vejret derudaf med tørke og oversvømmelser. Udtørrede floder med dystopiske beskeder fra fortiden, der advarer imod hungersnød, og senest en regulær stormflod, der har dræbt flere tusinder og berørt over 33 millioner mennesker i Pakistan. Den klimadystopiske fremtid er blevet til nutid. Og det hurtigere end selv de fremmeste forskere havde forudset.
Alligevel holdes der fra politisk side fast i en forestilling om teknologiske løsninger som drivkraft for reducering af drivhusgasser. Alt satses på, at Carbon Capture and Storage (CCS) formår at opfange CO2’en, inden den når ud i atmosfæren. Og på sin vis giver det mening for politikere at spænde håbet fast til maskinen, for det er den eneste løsning, der forudsætter, at man ikke skal ændre på status quo. Man kan bare sætte et filter på udledningen og skifte motoren på bilen og så ellers fortsætte et ukontrolleret forbrugsparadigme.
Ingen visioner om en anden fremtid leveres, ingen ideer der rækker ud over køledisken med industriel kød og fyldte motorveje.
Ingen visioner om en anden fremtid leveres, ingen ideer der rækker ud over køledisken med industriel kød og fyldte motorveje, ingen politik der tør gentænke vores måde at forholde sig til naturen og til os selv. Kort sagt: Intet mod til reelt at gøre noget ved et problem, der kommer til at danne rammerne for det 21. århundrede.
Den danske fødevareminister tør ikke gøre op med et animalsk landbrug, selvom det på sigt er det mest klimadestruktive og samtidigt ødelægger grundvandet og det danske havmiljø. Den danske udenrigsminister tør ikke røre ved de handelsaftaler, der fører til større udledninger, som for eksempel den såkaldte EU-Mercosur-aftale, der vil medføre en klapjagt på Amazonas. Den danske klimaminister tør ikke røre ved olieindustrien før 2050, selvom FN klart og tydeligt siger, at oliejagten skal stoppes snarest muligt.
Med den form for politisk konfliktskyhed er vi som samfund løbet ind i en klimafælde, hvor maskiner er løsningen, selvom de ikke sætter en prop i udledningen. Det er en fælde, vi som samfund bliver ved med at hoppe ind i ved at tro, at klimakrisen er en teknisk udfordring og ikke et eksistentielt og socialt problem.
Det illustreres bedst ved, at klimaet behandles som endnu en mulighed for et forretningseventyr med grønne fly og Power-to-X, der mest af alt kan ses som statsstøtte til, at danske rederier fortsat kan sejle råstoffer fra Afrika til fabrikker i Asien og videre til forbrugerne i Vesten. Et forretningseventyr, der fastholder det globale udbytningsforhold mellem nord og syd og rige og fattige, så Congos lithium ender i rige danskeres Teslaer.
Som samfund skal vi ikke tolerere denne falske grønne politik, der ikke for alvor har vist nogen CO2-reducerende effekter. Hvad der i stedet skal indføres er en politik, der møder sociale og økologiske mål, der sætter mennesker og miljø før profit.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
