I går den 23. august samledes over 100 mennesker foran Industriens Hus i København for at demonstrere mod en våbenmesse med over 300 gæster sponsoreret af den danske stat og førende våbenproducenter. Eksempelvis havde verdens største våbenfirma, Lockheed Martin, blandt andet sponsoreret et cocktailparty mandag aften, der skulle fungere som en icebreaker mellem våbenproducenterne, de danske politikere og folk fra Forsvaret.
Demonstrationen var arrangeret af fredsbevægelsen Fredsinitiativet, der er en sammenslutning af folk fra forskellige organisationer, partier og bevægelser. Blandt de fremmødte til demonstrationen kunne man finde folk fra Global Aktion, Internationalt Forum, Murerarbejdsmændenes Faglige Klub København, TID TIL FRED – aktiv mod krig, Extinction Rebellion, Demos, Socialistisk Ungdomsfront (SUF), Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU), Kommunistisk Parti (KP) med flere.
Til demonstrationen var der, på trods af udfordringer med lyd, flere taler af folk fra de forskellige organisationer. Mads fra Global Aktion var den første på den grønne talerbænk, før man havde løst lydproblemerne ved at anskaffe en megafon, hvilket betød, at folk stimlede sig helt tæt sammen foran Mads for bedst muligt at kunne høre den unge mands tale.
Mads fortalte om, hvordan Lockheed Martin, der som sagt er én af sponsorerne bag messen, har solgt våben til Saudi-Arabien for mange milliarder kroner, og hvordan de våben er blevet brugt til at sønderbombe Yemen, hvilket har sendt befolkningen ud i en af de største humanitære katastrofer, man har set i mange år.
– Flere af de firmaer, der står bag denne konference, har tilsammen solgt for omkring 3000 milliarder danske kroner til en anden krigsførende nation, Saudi-Arabien. Et land, der har over 377.000 liv på samvittigheden i deres krig i Yemen. Det er ikke for sjov, at jakkesættene derinde kaldes for dødens købmænd, sagde Mads til demonstranterne.
Han påpegede også dobbeltmoralen i, at Morten Bødskov, der er den nuværende forsvarsminister i Danmark, havde stået til en demonstration imod krigen i Ukraine, imens sangen “Kringsatt af fjender” blev sunget med teksten:
Krig er foragt for liv.
Fred er at skabe.
Kast dine kræfter ind:
Døden skal tabe!
Nu står Morten Bødskov til en våbenmesse for at netværke med multinationale våbenselskaber for bedst muligt at kunne leve op til NATO’s krav til det danske militær.
Mads fandt det også påfaldende, at mange milliarder til våben og forsvar blev fundet på en uge, mens sygeplejerskerne måtte strejke i to måneder med efterfølgende punktstrejker for blot en enkelt milliard.
– Bag enhver krig er der en våbenproducent. Og disse våbenproducenter sidder nu inde bag disse ruder og netværker med den danske forsvarsminister. Og de må være ret gode til at netværke, for det tog den længste strejke i Danmarkshistorien at sikre sygeplejerskerne en milliard kroner ekstra, mens det tog en uges tid for våbenproducenterne at udhule velfærden og sikre 18 milliarder ekstra om året, sagde Mads.
Også Stefani fra Internationalt Forum (IF) havde fokus på, hvilke slags firmaer der deltog i konferencen. Hun påpegede, at både Lockheed Martin og Bae Systems, der var stærkt repræsenteret inde ved messen, begge har tvivlsomme samarbejdspartnere. Hun fortalte blandt andet, at begge firmaer handler med Saudi-Arabien, samt at Lockheed Martin årligt handler for fire milliarder dollars med Israel.
På Lockheed Martins hjemmeside kan man også læse, at Lockheed Martin “er stolte af den vigtige rolle, som det har spillet i forhold til Israels sikkerhed.”
Stefani fra IF mente heller ikke, at den danske stat var uskyldig i dette spil. Hun nævnte, at den danske stat deler interesser med våbenindustrien, fordi messen delvist er sponsoreret af den danske stat. Som medlem af IF havde Stefani selvfølgelig også det globale perspektiv med, når det kom til hendes analyse af Danmarks interesse i en øget militærindustri.
– Øget militarisme er katalysator for fremmedhad og racisme, sagde Stefani ved gårsdagens demonstration.
Hun sluttede sin tale af med at råbe: “Nej til NATO-krigsførsel i USA’s marionetspil!” og startede derefter kampråbet: “Det danske forsvar har blod på sine hænder,” som flere stemte i med. Fra den anden side af vejen foran Dansk Industri var flere mænd i jakkesæt ude på rygepauser, og deres opmærksomhed blev vækket ved disse ord.
Til stede ved demonstrationen var også den 22-årige Camilla Dyre Frank, som mente, at det var ekstremt vigtigt at dukke op til aktioner som denne for at vise modstand mod idéen om, at forsvar og våbenindustri skal smedes endnu tættere sammen.
– Det er vigtigt at vise, at vi er uenige i dét, der sker i Industriens Hus lige nu. Det er vigtigt at støtte op, også selvom man måske ikke føler, at det gør en forskel i lige det øjeblik, man står her, siger hun til Arbejderen.
– Det kan gøre en kæmpe forskel på sigt, hvis der dukker flere og flere op. Hvis denne demonstration bare har aktiveret én person mere i kampen for fred, så er det en sejr, fortsætter hun.
Inden demonstrationen klokken 15.00 afholdte gruppen TID TIL FRED – aktiv mod krig en aktion foran Industriens Hus om morgenen, da konferencens deltagere ankom. De kaldte aktionen “Blood on your hands,” og her var formålet at vise, at man per automatik har blod på sine hænder, hvis man tjener penge på krige.
Ingen af demonstranterne blev anholdt for aktionen, men fik alle en bøde samt forbud mod at opholde sig i området de næste 24 timer.
Fra TID TIL FRED – aktiv mod krig var der mødt 22 mennesker op mandag aften til cocktailpartiet og 12 mennesker op tirsdag, hvor de fik delt flyers ud.
En anden taler, der var at finde til demonstrationen ved Industriens Hus, var Ayanle Farah fra SUF. Ét af Ayanle Farahs budskaber var, at de mange milliarder, Danmark bruger på militær, ville være langt bedre at bruge på velfærd, grøn omstilling og sociale spørgsmål. Han sagde, at pengene “burde bruges på liv og udvikling, ikke død.”
– Den øgede militarisme bidrager til voksende europæisk tilstedeværelse i Afrika og i Mellemøsten, men hvem har egentlig gavn af militarismen, sagde Ayanle Farah.
Hans svar var, at det gavner den herskende klasse, der profiterer på krigene, og af den grund sluttede han sin tale af med at sige: “Det er ondskab at tjene penge på død,” hvilket affødte højlydte klapsalver fra de fremmødte.
Demonstrationen sluttede med, at de to konferencierer, Tove Jensen, en del af Fredsinitiativet og forkvinde i Demos, samt Jan Mathisen, også en del af Fredsinitiativet og københavnsformand i KP, læste højt fra en oversat version af Masters of War af Bob Dylan for derefter at introducere en happening.
De fremmødte blev bedt om at henlægge en blomst ved et skilt med dødstallene fra blandt andet Irak-, Ukraine- og Afghanistan-krigene, som alle er krige, Danmark har været indblandet i.
Formålet med denne happening var at mindes alle de mennesker, der har været ofre for dansk krigsførelse, og den skulle ses som en begravelsesceremoni for den danske fredspolitik, som ifølge arrangørerne har været nærmest ikke-eksisterende i de sidste mange år.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.