Efter at have læst en artikel i Nørrebroliv om en gamle mand på 80 år der bor i et Mjølnerparken, der er omdannet til én stor byggeplads, og om, hvilke omkostninger det har for ham og de andre ældre i seniorbofællesskabet i Mjølnerparken, besluttede jeg mig for en cykeltur søndag morgen til Mjølnerparken for med egen øjne selv at se og opleve stedet lige nu, og jeg må sige, jeg blev dybt chokeret!
Der mødte mig en verden, som man ikke mente hører hjemme i Danmark. Beboerne lever under de værste forhold og ikke kun de ældre folk fra bofællesskabet. Alt er ét stort kaos og nogle steder med store udgravninger med dybe huller lige uden for vinduerne, hvor der stadigvæk bor folk.
Alle legepladser er lukkede, så børnene ikke kan lege. Skrald og affald ligger bare og roder, og selv på de steder, hvor affaldscontainerne står, er der overload af affald og udsmidte ting fra fraflyttede beboere. Stedet er ikke for mennesker, og de folk, der er tilbage, lever et dybt kritisabelt liv midt i al kaosset.
Jeg talte med flere beboere på min vej rundt i gårdene i Mjølnerparken.
De virkede opgivende og sagde: “Hvad kan vi gøre?” Den ene ventede på genhusning i Mjølnerparken med sin familie, alt imedens han boede i det værste svineri. En ung pige, jeg talte med, på 23 år var født i Mjølnerparken og boede med sine forældre og søster i en lejlighed i gård 2, hvor byggerodet og nedrivningen foregår lige over og ved siden af deres lejlighed. Hun fortalte, at de endnu ikke havde fået at vide, hvor de skulle genhuses, og at de var forvirrede.
Det, jeg i dag oplevede i Mjølnerparken, er værre, end jeg i min vildeste fantasi kunne forestille mig.
De fik intet at vide. Jeg spurgte ind til, om de havde råd til at flytte tilbage efter genhusning, når de nye lejligheder vil stå færdige, og hun svarede, at det ville blive svært at skulle betale 4000 kroner mere i husleje for en tre-værelses lejlighed, men at de fællesskab ville arbejde mere, hun og hendes søster, så det skulle nok gå! Men jeg kan ikke lade være at tænke på de folk, der muligvis er på overførelsesindkomst.

Kan de betale en husleje på 12.000 kroner for tre værelser? De lejligheder, der før kostede 8000 kroner, vil stige til 12.000 kroner. Det er jo helt vanvittigt at lade en husleje stige så meget, mener jeg. Og ikke alle vil have råd til det. Men – hvad sker der så med de mennesker!?
Det, jeg i dag oplevede i Mjølnerparken, er værre, end jeg i min vildeste fantasi kunne forestille mig. Og de mennesker, jeg snakkede med, fortalte ting, som aldrig kommer frem.
Lidelse, utryghed, etnisk udrensning samt udelukkelse af fattige mennesker. Hvis jeg havde boet i Mjølnerparken, ville jeg ikke have haft råd til at flytte tilbage til en ny bolig, der steg med 4000 kroner i husleje. Jeg er førtidspensionist. Hvad ville der så være sket med mig, og hvad sker der med alle lignende mennesker som mig, der bor i Mjølnerparken, og som skal genhuses?
Ghettoplanen, som den hed engang, har ødelagt så mange liv rundt omkring, og lige nu er det mennesker i Mjølnerparken, der lider. Jeg mener, boligselskabet og den danske stat burde stå til regnskab for alt det, de gør imod mennesker. Det er dybt, dybt umenneskeligt og også temmelig udansk og er i hvert fald ikke socialdemokratisk!

Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.