Læserbrev
Der er ingen, der som englænderne kan lave køkkenvaskrealistiske film om dagliglivet med dets sorger og glæder blandt dem, der lever i samfundets nedre regioner. Mest kendte er Mike Leigh og Ken Loach, men yngre kræfter har taget tråden op, og en af dem er Clio Barnard.
Hendes seneste film er Ali & Ava, der udspiller sig i arbejderbyen Bradford i Yorkshire. Ali er fra en pakistansk, muslimsk familie, der ejer nogle udlejningsboliger. Han er noget af et legebarn, har tidligere arbejdet som DJ og elsker rap- og elektronisk musik, men er nu ansat som en slags vicevært og huslejeopkræver for familien. Han er ikke, som det nok ville have været tilfældet hos Ken Loach, en led karl, men derimod sådan en som kommer fint ud af det med lejerne, fordi han er sjov, rar og hjælpsom.
Ava er, om man så må sige, en rigtig engelsk arbejderpige, der blev tidligt gravid, har børn med flere fædre og skaffede sig af med den sidste, da han også blev voldelig over for hendes datter. Hun har trods alt klaret at få en uddannelse som hjælpelærer, hendes hjem og hjerte er altid åbent for børn og børnebørn, og hun er i det hele taget en glad og generøs person.
En dag mødes Ali og Ava, da han henter et af sine lejeres børn på den skole, hvor Ava arbejder. Det øsregner, vi er jo i England, og han tilbyder Ava at køre hende hjem. Og så kører det bare, for de falder straks for hinanden. Fælles for dem er passionen for musik, men desværre er smagen ikke fælles. Alis har vi været inde på, mens Ava holder sig til folkemusikken. De hører hinandens musik, vrænger og vrisser, men går så over til at høre efter med åbent sind og hjertet og det hjælper meget, men det skal desværre vise sig, at der er andre og større problemer i deres forhold.
For Alis vedkommende er der det ved det, at han faktisk er gift med Runa, men de er vokset fra hinanden, som man siger, og er på vej til at blive skilt i al hemmelighed, for det er ikke acceptabelt i deres familier. Avas søn Callum reagerer voldsomt på deres forbindelse, for han forguder sin far, der er død af druk, og har i hans ånd nærmet sig højreekstremistiske kredse. Han kender ikke noget til faderens voldelige adfærd over for moren og søsteren og føler, at Ava besudler farens minde ved at komme sammen med en pakistaner.
Ud over de familiære konflikter, så kan det måske blive et problem, at Ava har ambitioner om at videreuddanne sig til lærer, mens Ali er totalt blottet for ambitioner i nogen retninger, men de elsker hinanden og har måske begge lært noget hen ad vejen, ligesom deres familier også må gøre det.
Filmen er fuld af fine detaljer, varme og britisk humor og fortæller en god historie om sen kærlighed versus fordomme, racisme og falske illusioner.
Ali og Ava har præmiere 18. august 2022. Manuskript og instruktion: Clio Barnard.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
