Vinterpause i overenskomstkonflikt
International solidaritet og arbejderkamp er lig med stop for import af svinefoder og meget mere vegetarisk kost. I Paraguay står dansk og europæisk svineproduktion centralt i klassekampen og kampen for politiske rettigheder. Dansk landbrugspolitik og enorme import af soja til svinefoder fra Sydamerika betyder nemlig, at undertrykkelsen af småbønder i Paraguay er blevet intensiveret over de sidste år. Dansk kødproduktion tager nemlig jorden og dermed livsgrundlaget fra arbejderklassen.
Det er kun alt for godt beskrevet hvordan agroindustriens sojaproduktion fører til afskovning, og hvilke uoprettelige konsekvenser den har for klima og miljø. Det er konsekvenser, der øger den allerede eksisterende ulighed og rammer de fattigste hårdest.
Det, der ikke fylder så meget i debatten om dansk landbrugs import af svinefoder fra Sydamerika, er til gengæld hvordan den danske kødproduktion og kødforbrug fyrer op under klassekampen i Paraguay. Den danske efterspørgsel på dyrefoder og kød fra landet øger udvidelsen af markerne og intensiverer produktionen. Vi er som forbrugere derfor direkte med til at trække tæppet væk under de paraguayanske arbejdere og småbønder, som er afhængige af at have adgang til netop sund og frugtbar jord.
Det er tydeligt for os, som i skrivende stund er i Paraguay for at blive klogere på skyggesiden af dansk svineproduktion og de konsekvenser, den har her.
Agroindustrien fordriver bønder og arbejdere
Cristo Rey er navnet på en lille landsby med omkring 70 familier. Familierne er alle småbønder og lever af at dyrke jorden, hvor de bor. To gange i løbet af de sidste tre uger er landsbyen blevet angrebet af politiet med helikopter, gummikugler og tåregas. Huse og afgrøder er brændt ned til jorden. Der er nemlig en stor sojaproducent, der har besluttet sig for at ville udvide sin produktion til det område, hvor landsbyen ligger. Det er alment kendt, at hvis man har penge i Paraguay, kan man mod en rimelig betaling leje statens politistyrke og deres arsenal samt måske et par private lejesvende til at jage småbønder og andre uønskede, fattige mennesker væk fra deres hjem. Og penge, det har agroindustrien en masse af.
Med rå magt og vold forsvarer staten altså den meget ofte meget tvivlsomme private ejendomsret, som agrogiganterne har tiltusket sig på korrupt vis. Det er nemlig ikke unormalt, at småbønderne jages væk fra deres hjem og jord, selvom de har papirer på den. For nye rettigheder til den samme jord kan erhverves, hvis bare man har penge nok. Angrebene betyder, at bønder og arbejdere efterlades uden noget som helst. Der er intet sikkerhedsnet. Det, vi er vidne til, er en klapjagt på fattige mennesker, der i bund og grund fratages deres mulighed for at eksistere og leve.
Staten kriminaliserer bønder og aktivister
Den paraguayanske stat har skruet op for jagten på bønder og undertrykkelsen af arbejderklassen i landet de sidste par år. I 2021 vedtog parlamentet en lov, som gør at småbønder og aktivister risikerer op til 12 år i fængsel for at tage del i jordbesættelser, og som har til hensigt at kvæle enhver form for politisk modstand og oprør.
Når vi taler med de fordrevne familier på marken og vores samarbejdspartnere i civilsamfundet i Paraguay, så er der ingen tvivl om at den nye lov betyder, at både organisationer og individer er mere nervøse for at protestere mod fordrivelserne, afbrændingerne og ødelæggelserne. Det er tydeligt hvordan statens lovgivning entydigt har til formål at beskytte kapitalinteresserne og eksporten af afgrøder til det internationale marked.
Staten bliver mere og mere repressiv både i lovgivning og i dens voldelige crackdown på det organiserede civilsamfund og arbejderklassen, og det skyldes blandt andet den efterspørgsel på soja, der er fra det danske og europæiske marked og danske og europæiske kødproducenter.
Den kapitalistiske kødproduktion
Vores efterspørgsel på soja til svinefoder gør, at der reelt set ikke eksisterer nogen grænse for forarmelsen og klapjagten på arbejderklassen i Paraguay. Den kapitalistiske kødproduktion er per default nødt til at udvide sit produktionsgrundlag for at kunne vækste og opretholde sig selv.
At den danske svineproduktion efterlader store og døde sacrifice zones ses kun alt for tydeligt i Paraguay. Helt konkret efterlader de intensivt dyrkede sojamarkers monokultur og ekstreme oversprøjtning med gift livløse områder og øger ørkendannelsen. Det betyder, at jorden snart ikke længere kan bruges til noget som helst. Det betyder, at den frodige landbrugsjord, der stadig findes i landet, bliver en mere og mere eftertragtet vare for kapitalen og agroindustriens mulighed for at tjene penge.
Alt sammen noget, der fører til yderligere intensivering af undertrykkelsen af bønderne og arbejderklassen. Udover klimakollaps, selvfølgelig.
En revolution af landbruget
Derfor bør diskussionen om hvordan vi grundlæggende forandrer dansk landbrug og beskæftigelsesmæssige prioriteringer i hele fødevareklyngen stå helt centralt, når vi taler international arbejderkamp og international solidaritet.
International solidaritet i en dansk kontekst betyder, at vi er nødt til at reducere den animalske produktion og forbrug herhjemme.
Vi er nødt til at insistere på, at vi er nødt til at producere og spise mad, der lægger beslag på meget færre knappe ressourcer, er grønnere og derfor også meget mere plantebaseret. Og vi er nødt til at insistere på, at vi skal producere mad på en måde, hvor solidaritet og økonomisk og klimamæssig bæredygtighed står i centrum.
Derfor skal vi ikke have flere dyr i dansk landbrug, end vi selv kan brødføde fra danske marker. Vi skal ikke lægge beslag på de ressourcer, andre mennesker er afhængige af for at overleve.
Det betyder nødvendigvis en ordentlig revolution af landbruget herhjemme og derfor også en revolution af det arbejde, der lige nu finder sted i landbruget og sektorerne rundt om. Det er en opgave, vi skal må og må i fællesskab og solidaritet med hinanden – både indenfor og udenfor Danmarks grænser.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
