GO globaloffice Analytics
Fredstopmøde Madrid 2022
Anti-nuklear og anti-Nato
Det en super aktiv og progressiv debat og aktivitet der har været i og omkring det nyligt afholdte fredsmøde/ antinato i Madrid!
En bred folkelig demonstration på enhed.
Kommunister og fredsfolk er begyndt at røre på sig overalt i Europa.
Det virker så organiseret nu at der bliver en reel modstand👊
Det er i gang nu og visse lande som Italien, Spanien og Grækenland har stærke kommunistpartier og en lang anti-nato tradition.
: Vi går venstre om venstrepartierne og samler de forskellige kommunistiske partier og folkelige bevægelser til anti nuklear -og antinato enhed; – i hele Europa.
Det bliver en stærk samlet ny enhedsfront i Europa og det der sætter kommunismen på dagsordenen i en tidsvarende aktuel form.
Det, – er revolutionær marxisme, kammerat.👊
Den 24. juni er fredsaktivister fra alle verdenshjørner samlet til topmøde i Madrid arrangeret af det internationale fredsnetværk “Nej til krig – nej til NATO”. Fredstopmødet modsætter sig efterfølgende NATO-topmøde, der også finder sted i den spanske hovedstad.
I to dage bliver der gennemført taler, paneldebatter og workshops i lokaler tilhørende CCOO, der er Spaniens største og mest militante fagforbund.
Her bliver der debatteret alternative sikkerhedsstrukturer til NATO, kvinders rolle i fredskampen, krigen i Ukraines globale konsekvenser, flygtningepolitik og meget andet.
Topmødet runder på tredjedagen af med en massiv fredsdemonstration, hvor tusindvis af aktivister fra fredsorganisationer og kommunistiske partier marcherer gennem Madrids gader for at sige fra overfor NATO’s krigshandlinger.
Åbningsceremoni
Ved ankomst til CCOO’s auditorium, opkaldt efter en af fagforbundets grundlæggere, Marcelino Camcho, sidder aktivister fra forskellige fredsorganisationer ved små stande i entreen, hvor de uddeler flyers og sælger bøger. “En plan for at redde planeten”, står der på en grøn folder.
– I sidste uge havde vi 44 grader i Madrid, siger Nora Garcia Nieves, medlem af organisationen No Cold War, inden hun byder de hundredvis af gæster velkommen ved topmødets åbningsceremoni.
Omkring mig snakker folk en række forskellige sprog: spansk, engelsk, koreansk, portugisisk, finsk og tysk. En håndfuld kamerahold og journalister suser allerede rundt og interviewer aktivister – nogle af journalisterne er lokale, andre har asiatiske tegn på mikrofonen.
NATO er den trojanske hest, der bringer USA-kapitalens interesser, forklædt som fred og sikkerhed, ind i Europa.
Franziska Kleiner, delegeret for International Folkeforsamling
Omkring 30 procent af de fremmødte taler ikke spansk og sidder derfor iført høretelefoner, så de kan høre tolke oversætte alt, der bliver sagt på den store scene i auditoriet.
– Det internationale netværk Nej til krig – nej til NATO har arbejdet på at delegitimere NATO siden 2009 og har siden da ledsaget alle NATO-topmøder med modvirkende aktioner, siger tyskeren Kristine Karch, medformand for Nej til krig – nej til NATO.
– Aldrig før har verdenssituationen været så anspændt og farlig som i disse dage, fortsætter hun og understreger, at Ruslands invasion af Ukraine “ikke er forsvarlig”, men at man samtidig ikke må glemme, at det er NATO’s udvidelse mod øst og ambition om at optage Ukraine i alliancen, der har lagt grundstenen for krigen.
På NATO-topmødet i 2021 gentog NATO, at militæralliancen ville arbejde på at optage Ukraine. Denne ambition blev gentaget, selv om Det Nationale Sikkerhedsarkiv i USA beviser, at USA i 1990 lovede, at NATO aldrig ville udvide sig østpå mod Rusland, da en sådan udvidelse ville true den russiske sikkerhed.
Venstrefløj vinder frem under krisetid
Det er allerede tydeligt, at jeg i dag er i selskab med den del af den internationale venstrefløj, hvis synspunkter adskiller sig betydeligt fra vestlige mainstreammediers narrativ om krigen i Ukraine og NATO’s rolle. Endnu mere tydeligt bliver det, da scenen indtages af Roy Daza, medlem af São Paulo Forum (FSP), der er en konference for den latinamerikanske og caribiske venstrefløj.
– God eftermiddag, og tak for invitationen. Jeg kommer fra Venezuela, og mit politiske hold er Hugo Chávez’ politiske parti (Venezuelas Socialistiske Parti, red.), siger Roy Daza efterfulgt af aftenens hidtil højeste klapsalve. Han understreger, at han i dag repræsenterer São Paulo Forum.
– Vi (FSP, red.) kommer fra lande, hvor folkelige bevægelser, der går ind for fred, gør fremskridt, ikke kun ved at skabe væsentlige sociale bevægelser, der ændrer politikken i vores lande, men også ved at vinde betydelige valgsejre som den, Gustavo Petro netop har vundet i Colombia, fortsætter han.
Efter at have vundet parlamentsvalget indtager Gustavo Petro posten som Colombias præsident den 7. august, hvor Colombia for første gang nogensinde vil blive ledet af en venstrefløjsregering.
Men Roy Daza understreger, at alt langtfra er liv og glade dage i Latinamerika, Caribien og resten af verden. Krigen i Ukraine har på mange måder forværret internationale kriser efter covid-19-pandemien.
– Vi mærker den internationale økonomiske krise, inflation, problemerne med olie- og energimarkederne, de verdensomspændende problemer med fødevarer, gødning og international handel og skaderne på det finansielle system, der finder sted i kølvandet på sanktioner, som især rammer mit land, Venezuela, siger Roy Daza og fortsætter:
– Da dette er vores virkelighed, er tiden nu inde til, at vi samler os og møder hinanden for at opbygge en ny menneskelighed og arbejde for store politiske aftaler, der stopper krig.
NATO er den trojanske hest
Sidste person på scenen er Franziska Kleiner, delegeret for International Peoples’ Assembly (International Folkeforsamling), der er “et netværk af over 200 organisationer for arbejdere, bønder, unge, kvinder, studerende” forenet i kampen for “en verden uden imperier, neokoloniale strukturer og militærmagt”.
Franziska Kleiner anser det som nødvendigt at “afmontere NATO”. Hun fortæller, at det nemlig er den almene befolkning i Europa, som bliver straffet for NATO’s krigshandlinger.
– NATO er den trojanske hest, der bringer USA-kapitalens interesser, forklædt som fred og sikkerhed, ind i Europa, siger hun og fortsætter:
– Det er først og fremmest Europas arbejdende folk, der nu er tvunget til at betale for amerikanske olie- og gasfirmaers evigt udvidende profit.
Som følge af krigen i Ukraine vil blandt andre Tysklands regering forsøge at straffe Rusland ved at løsrive sig fra afhængighed af russisk gas og i stedet importere gas fra USA. Men USA’s naturgas er 40 procent dyrere, oplyser energimediet AA Energy. Franziska Kleiner fortsætter:
– Og det er Europas arbejdende folk, der kommer til at hjælpe med at finansiere det militærindustrielle kompleks, da deres regeringer genbruger gamle våben gennem Ukraine, mens de køber nye fra USA.
Eksempelvis har Tyskland vedtaget en “specialfond” på 744 milliarder kroner for at opruste landets militær oven på Ukrainekrigen. Blandt andet har Tyskland købt amerikanske kampfly, der kan medbringe atomvåben.
Demilitariseret fælles sikkerhed
“Alternativer for en demilitariseret fælles sikkerhed”, lyder titlen på den første paneldebat, jeg overværer. Her er Spaniens Kommunistiske Parti (PCE), Portugisisk Råd for Fred og Samarbejde (CPPC), São Paulo Forum (FSP), Unidas Podemos (UP) og Europæisk Forum (EuF) repræsenteret.
– Vi lever i tider, hvor det er nødvendigt at debattere NATO. Mens Afghanistan var et ydmygende nederlag for alliancen, har krigen i Ukraine givet nyt liv til NATO, og flere lande ønsker nu at tilslutte sig, siger Sira Rego, medlem af EU-parlamentet for den spanske venstrefløjsalliance Unidas Podemos.
Da kvinder flygtede fra Ukraine, blev de tilbudt arbejde på bodeller på tværs af Europa. Det er sådan, vi byder dem velkommen.
Elena, medlem af Nej til krig – nej til NATO
Efter Ruslands invasion af Ukraine har både Finland og Sverige ansøgt om at blive medlemmer af NATO. For at blive medlemmer af militæralliancen har Sverige og Finland bukket under for flere krav fra Tyrkiets præsident Recep Erdoğan. Sverige vil eksempelvis intensivere arbejdet for at udlevere “mistænkte” fra kurdiske partier og foreninger til Tyrkiet, hvor de er i høj risiko for at blive fængslet.
– NATO’s nye strategiske koncept understreger, at NATO vil tage handling overalt i verden, siger Willy Meyer, medlem af EU-parlamentet for det spanske kommunistparti PCE.
Det nye strategiske koncept skal med NATO’s egne ord sikre, at NATO “forbliver stærk militært, bliver endnu stærkere politisk og får en mere global tilgang”.
– Vi bliver nødt til at skabe en alternativ form for fællesskab bygget på social deltagelse og menneskelig sikkerhed. Mennesker skal have adgang til arbejde, uddannelse og sundhed. Folks stemmer skal kunne høres. Trusler bør blive bekæmpet af sygeplejersker og læger, ikke soldater, fortsætter Willy Meyer.
Eduardo Lima fra den portugisiske fredsorganisation CPPC mener ligeledes, at en ny form for sikkerhed i verden bør “bekræfte venskaber mellem folk”, hvorfor Fredstopmødet spiller en vigtig rolle.
– Krigen i Ukraine har skabt fare for atomkrig, og atomkrig er en trussel mod menneskeheden. NATO fremmer konflikter mod Kina og Rusland, bygger baser og gennemfører militærøvelser. Vi må gøre en ende på NATO og skabe en alternativ vej til fred, der bygger på solidaritet, fastslår Eduardo Lima, før han retter kritik mod EU:
– EU er NATO’s europæiske søjle. Militarisering af EU er ikke et skridt på vej mod fred.
I øjeblikket opererer EU militært i syv lande, hvoraf de seks er afrikanske lande som Mali og Libyen.
Imperialistisk politik rammer dagligdagen
På Fredstopmødets anden dag den 25. juni byder formiddagen på en paneldebat med titlen “Sociale bevægelser: Hvordan imperialistisk/militær politik har indflydelse på vores dagligdag”.
Hele panelet består af kvinder, der præsenteres på fornavn: Marga fra den faglige organisation Hushjælpsgruppen, Marta fra studenterorganisationen Studenter i Bevægelse, Elena fra Nej til krig – nej til NATO og Mariebelle fra Platformen for Offentlig Sundhedspleje.
Marga fra Hushjælpsgruppen taler for Spaniens 615.000 primært kvindelige hushjælpere, der ifølge den spanske medieplatform Madrid No Fills udgør 3,3 procent af Spaniens samlede arbejdskraft. Hun kritiserer, at Spaniens regering i marts besluttede at øge sit årlige militærbudget til 24 milliarder euro (179 milliarder kroner), hvilket er mere end en fordobling.
– Hushjælpere kunne gøre meget med de 24 milliarder euro. Vi mangler mindsteløn og socialt sikkerhedsnet. Mine kolleger går på arbejde, selv om de er højgravide. Vi tager os af bedsteforældre og børn, men vi bliver behandlet som slaver. Hvis vi mister vores job, ender vi på gaden, siger Marga og fortsætter:
– Vi respekterer flygtninge fra Ukraine. Men hvorfor har en hushjælp fra Guatemala ikke de samme rettigheder?
Den unge Marta fra Studenter i Bevægelse kritiserer ligeledes, at Spanien prioriterer militæroprustning over uddannelse, der har set talrige nedskæringer de seneste år.
– Med 24 milliarder euro kunne vi sørge for, at studerende ikke behøvede at arbejde ved siden af studiet og var garanteret et sted at bo. Vores undervisningslokaler ville have nok stikkontakter til alle, og vores udstyr ville ikke være så forældet, at vi var nødt til at starte forfra med at lære, når først vi kom ud på arbejdsmarkedet, understreger Marta.
– Som følge af krigen i Ukraine vil politiet være endnu mere til stede på campus, hvor de vil forsøge at hæmme studenterbevægelser, fortsætter hun og tilføjer: “Det er ikke Putin, som fattige studerende frygter”.
Så sent som den 7. juni kom det frem, at en spansk betjent havde infiltreret en række studenterorganisationer, som blandt andet kæmper for Cataloniens uafhængighed og boligrettigheder, skriver det catalanske dagblad ARA.
Mariebelle fra Platformen for Offentlig Sundhedspleje er enig i, at Spanien fejlprioriterer, når landet øger sine militære udgifter under krisetider, der har set den offentlige sundhedsektor “være en af de mest underprioriterede sektorer i Spanien”.
Militær konkurrence mellem Rusland og USA om kontrol over Ukraine har splittet mit land fra hinanden.
Yuri Sheliazhenko, Ukrainsk Pacifistisk Bevægelse
– Aftaler med privathospitaler har gjort, at vi mangler læger på offentlige hospitaler. I Madrid har 150.000 mennesker ingen læge på deres sundhedskort, hvilket betyder, at de får en ny læge fra gang til gang. For hver 10. sundhedsansatte, der går på pension, bliver der kun ansat én ny. Der er ingen håb i horisonten, forklarer Mariebelle.
Elena fra Nej til krig – nej til NATO bliver af ordstyren beskrevet som en “militant feminist”. Hun kritiserer også, at Spanien investerer yderligere i oprustning.
– At investere i krig er at investere i mandschauvinisme, seksuel vold og voldtægt, for dette sker i krig, og det har altid været tilfældet. Vi er nødt til at begynde at tælle antallet af ofre for seksuel vold og ikke kun bomber og missiler. Da kvinder flygtede fra Ukraine, blev de tilbudt arbejde på bordeller på tværs af Europa. Det er sådan, vi byder dem velkommen, fnyser Elena.
– Krige kommer ikke ud af det blå. De kommer fra en kapitalisme i krise. Men vi må vise magthaverne, at hvis de tvinger os i krig, fremtvinger vi en revolution. Vi er nødt til at tro på det. Historien har vist os, at vi kan vinde, fortsætter hun.
NATO og Ukrainekrigens globale konsekvenser
Den næste paneldebat, jeg deltager i, går under titlen: “Krigen i Ukraine, NATO og globale konsekvenser”.
Panelisterne inkluderer Yuri Sheliazhenko fra Ukrainsk Pacifistisk Bevægelse, Oleg Bodrov fra den russiske økologibevægelse OS UBFZ, Mikaela Nhondo Erskog fra International Folkesamling og No Cold War, Ann Wright, der er tidligere oberst i USA’s hær, men i dag fredsaktivist i Code Pink og Veteraner for Fred, Ulla Klötzer fra Kvinder for Fred, Reiner Braun fra Nej til krig – nej til NATO og sidst Greorio Piccin fra fredsgruppen i Europæisk Venstreparti.
– Jeg undskylder for USA’s handlinger i verden. Vi bør boykotte og isolere USA, siger den tidligere amerikanske oberst Ann Wright, hvorefter publikum pifter og klapper.
Hun oplyser, at når hele verdens øjne er på Ukraine, fjernes fokus fra Stillehavet, hvor USA for nylig har anført verdens største militærøvelse, RIMPAC, med hele 26 lande inklusive Australien, Japan og Indien.
Ann Wright fortæller også, at krigen i Ukraine fjerner fokus fra, at “USA og NATO forsøger at provokere Kina til at tage militær handling overfor Taiwan” ved at sende militærudstyr og diplomater til øen. Størstedelen af verdens lande inklusive USA anerkender ellers officielt, at Taiwan er en del af Kina.
Historisk har både regeringerne i Kina og Taiwan erklæret, at de råder over det sande Kina. Men alle undtagen 14 lande i verden anerkender Ét Kina-politikken, der erklærer, at der kun findes ét Kina, og at Taiwan er en del af Kina, som ledes af Kinas Kommunistiske Parti (CCP). Ét Kina-politikken er underskrevet af alle NATO-lande inklusive Danmark, oplyser Al Jazeera.
Fredsaktivisten Mikaela Nhondo Erskog fra Mozambique fortæller om AFRICOM, der er USA’s militære kommando for Afrika og “et direkte produkt af NATO”. AFRICOM administrerer 29 officielle baser inklusive en dronebase i Niger, der er USA’s største base udenfor NATO’s grænser.
– USA misbruger tilstedeværelsen af jihadister for totalt at underminere afrikanske landes suverænitet. I Ghana må amerikanske soldater, i modsætning til lokalbefolkningen, bære våben i lufthavnen, selv om de er iklædt civilt tøj. Men hvis USA’s soldater begår kriminalitet, kan de ikke blive dømt i Ghana, fortæller Mikaela Nhondo Erskog.
Og imens USA og NATO plejer sine interesser i Afrika, mener hun, at Kina tilbyder en reel form for sikkerhed på kontinentet. Hun peger blandt andet på lande som Etiopien på Afrikas Horn, som vestlige magter har sendt store mængder våben til og dermed bidraget til konflikt. Kina, derimod, har sendt videnskabsfolk og ingeniører for eksempelvis at lægge vandrørsledninger, der kan give folk bedre adgang til rent drikkevand.
Ukraineren Yuri Sheliazhenko og russeren Oleg Bodrov deltager i paneldebatten over Zoom. Begge fredsaktivister er under stort pres fra deres respektive regeringer og kan derfor ikke deltage fysisk i Fredstopmødet, oplyser Reiner Braun.
– Vi er med sikkerhed nødt til at opbygge en massiv fredsbevægelse som i det 20. århundrede, hvor menneskeheden lykkedes at undgå atomkrig. Aktivister må gå på gaden på tværs af verden, i Rusland, Europa, USA og Kina, for at protestere mod den farlige højreorienterede politik, fastslår Yuri Sheliazhenko og fortsætter:
– Militær konkurrence mellem Rusland og USA om kontrol over Ukraine har splittet mit land fra hinanden, og det bør blive stoppet. Krigen har allerede øget global hungersnød, inflation og universal nedgang i social og miljømæssig velfærd. Vi bør ikke tillade en fortsættelse af våbenleverancer, økonomisk krigsførelse og hadkampagner for at skubbe verdenen hen mod atomkrig.
Yuri Sheliazhenko mener, at verdens lande bør investere i “diplomati og fredskultur” frem for våben og krig, imens afskaffelse af atomvåben bør være et centralt mål for fredsforhandlingerne.
– Først og fremmest vil jeg sige tak til Yuri, fordi jeg støtter alle dine ideer. Og det er rart, fordi vi kommer fra de lande, som nu er i militær konflikt mod hinanden, siger russeren Oleg Bodrov.
– Men det afslører den propaganda, der føres frem om krigen i vores lande. Den russiske propaganda siger, at vi har fjender overalt, og at selv almindelige mennesker i vestlige lande er vores fjender. Men dit budskab viser nu, at det ikke er sandt, fortsætter han.
Oleg Bodrov kritiserer NATO og Rusland for at spille befolkninger ud mod hinanden. Han mener også, at der er behov for at samle unge fra hele verden for at bekæmpe krig og klimaforandringer.
Flygtningepolitik
Næste begivenhed på Fredstopmødets program er en workshop ved navn “Perspektiver og strategier for den internationale fredsbevægelse” organiseret af den hollandske fredsorganisation Vrede, den belgiske ngo Intal og International Folkeforsamling.
Workshoppens 60 deltagere bliver inddelt i grupper, der sammen skal komme med bud på, hvordan vi “gør fred mere mainstream” for at motivere mennesker til at kæmpe for fred. Grupperne har forskellige emner at forholde sig til. Min gruppe har fået emnet “flygtningepolitik og racisme”, mens andre eksempelvis debatterer økonomi eller miljø.
Østrigeren Katerina Anastasiou fra Transform! Europe leder gruppen, hvis øvrige medlemmer kommer fra lande som Belgien, USA, Spanien.
– Jeg blev interesseret i flygtningepolitik, fordi jeg kommer fra Belgien, der er et af verdens rigeste lande, men hvor flygtninge stadig kan være tvunget til at sove på gaden og blive behandlet som kriminelle. Det er hårdt at se på, siger en ung kvinde fra Belgiens marxistiske studenterorganisation COMAC.
Katerina Anastasiou nikker genkendende. Hun oplyser, at der i går den 24. juni var omkring 2000 flygtninge, der sammen forsøgte at komme til Spanien ved at kravle over et hegn til den spanske enklave Melilla i Marokko. Dét førte til sammenstød med politiet, hvor 23 flygtninge mistede livet.
Vi bliver i gruppen enige om, at en af fredsbevægelsens vigtigste opgaver på flygtningeområdet er at vise den almene borger, at “flygtninge ikke er en trussel. Truslen sidder i en limousine”.
Demonstration gennem Madrids gader
Fredstopmødet bliver søndag den 26. juni rundet af med en massiv fredsdemonstration i det centrale Madrid, hvor tusindvis af mennesker er troppet op med skilte og bannere ved Plaza del Emperador Carlos V.
En lang række fredsorganisationer og revolutionære venstrepartier mødes forskellige steder i området, hvor de gør klar til at danne hver deres blok, som skal marchere gennem gaderne i protest mod det kommende NATO-topmøde.
Klapsavler og jubel bryder ud, da en gruppe på omkring 40 demonstranter kommer gående forbi med Grækenlands Kommunistiske Partis (KKE’s) faner.
Men massivt til stede er også ordensmagten – politivogne kan ses langs de snoede gader, så langt øjet rækker. Selv bliver jeg af to omgange stoppet af betjente, bedt om at åbne min taske og drikke af min vandflaske – måske for at bevise, at mit vand ikke er sprængfarligt eller giftigt.
– De plejer ikke at opføre sig sådan, siger en ung spansk demonstrant fra Extinction Rebellion til mig.
– Kan du se deres skudsikre veste? De har et tykkere lag end de veste, som betjente i Spanien normalt bærer. Det er fordi, at det her handler om NATO, fortsætter han.
Da demonstrationen skal til at gå i gang, står jeg på gaden foran en lille gruppe medlemmer af partiet Marxistisk-Leninistisk Parti (Kommunistisk Rekonstruktion), som forkortes PML(RC).
Politiet antaster partiets medlemmer for at konfiskere deres flag – tilsyneladende med begrundelsen om, at flagstængerne er for lange. Nogle af PLM(RC)’s medlemmer går forbløffet i gang med at pille flag af stængerne, mens et andet medlem bliver ophidset og diskuterer med betjentene.
Snart går de kraftfulde kampråb og slagsange i gang, blokke af demonstranter begynder deres march, og det spanske politi fortrækker til fortovet, hvorfra de skuer på demonstrationen.
At Reuters samme dag skriver, at de tusindvis af demonstranter i Madrid “bar det tidligere Sovjetunionens flag med hammer og segl” er bygget på en misforståelse og passer ganske enkelt ikke. Rigtig nok er der hammer og segl overalt, men flagene tilhører blandt andet den kommunistiske ungdomsorganisation CJC og en lang række spanske kommunistpartier som PCPE og PTE. Til stede er også palæstinensiske solidaritetsgrupper og flere klimaorganisationer som Extinction Rebellion og Fridays For Future.
Turisterne i centrum af Madrid bliver chokerede, da tusindvis af mennesker pludseligt kommer gående gennem gader med modebutikker og fine tapasrestauranter. Det var vist ikke lige dét, turisterne havde regnet med at opleve, da de bestilte flybilletter til den spanske hovedstad.
Men det er her i midten af Madrid, at blokkene af demonstranter stopper op og synger de sidste kampråb efter en flere timers lang march for fred og imod militæralliancen NATO.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.