Underbetalt arbejdskraft
Ord har magt
Det er ikke bare pjat at gå op i, om det hedder formand eller forkvinde. For ord kan udvikle eller sætte udvikling i stå, skriver forkvinden for de nordjyske sygeplejersker.
|
Det er nemt og taknemmeligt at gøre grin med Lagkagehusets kageperson og med, om mænd nu også skal have en tisseperson. Det er vigtigt, at vi fortsat kan bruge humor, når vi trykprøver nye udviklinger og nye begreber i samfundet.
Men den nødvendige humor må ikke stå i vejen for erkendelsen af, at ord betyder noget – også når vi taler ligestilling.
Vi har for længst vænnet os til at sige rengøringsassistent i stedet for rengøringskone, det hedder i dag en politibetjent, og skraldemand er ved at blive erstattet af renovationsarbejder. I fagforeningerne siger vi også som noget helt naturligt tillidsrepræsentant i stedet for tillidsmand.
Enkelte spørger selvfølgelig, om det ikke er noget pjat og spild af tid og ressourcer. Men det er ikke spild at følge med tiden. Ord har magt, ord skaber vaner, ord kan udvikle – eller det modsatte: Sætte udvikling i stå.
Alle forventer ligestilling
Vi forventer alle ligestilling – ikke mindst de yngre generationer. Men det kommer ikke af sig selv.
På mit område – sundhedssektoren – er det i sig selv en udfordring, at arbejdsgivere og politikere ikke kan se problemet med manglende ligestilling mellem køn og løn. Dermed er de reelt med til at forværre krisen i sundhedsvæsenet ved at gøre det sværere at rekruttere den nødvendige arbejdskraft.
Det løser vi selvfølgelig ikke med ord alene. Men ord og begreber kan være med til at vise, at fag som sygeplejerske ikke handler om kvindelig omsorg. Vi ønsker ikke at blive omtalt som ”varme hænder”, for det kræver en hel del hjerne og omtanke at udføre forsvarlig sygepleje. Det er benhårdt arbejde på baggrund af en krævende uddannelse. Det er et fag, der kan give faglige udfordringer og stor jobtilfredshed for både mænd og kvinder.
Derfor indførte kongressen i Dansk Sygeplejeråd i maj måned i udgangspunktet kønsneutrale titler, men det er op til den enkelte, om man vil kalde sig forperson, formand eller forkvinde. Vi ønsker at være med til at vise vejen til en fremtid, hvor ligestilling ikke bare er fine ord på et stykke papir, men er helt naturlig, uanset om vi taler løn, karriere, husligt arbejde eller politiske poster.
Formandskab fortid
Formandskabet i vores kreds i Nordjylland er derfor fortid – nu har kredsen et politisk lederskab på tre personer, der i denne periode alle er kvinder.
Politikken er den samme. Men de ord, vi bruger, er en vigtig del af ligestillingskampen. Ordet ”formand” sender signaler om, hvem der kan bestride posten.
Vi ser det som en helt natur udvikling, når vi taler ligestilling. Mange andre organisationer har da også allerede ændret betegnelserne.
Den ene af vores næstforkvinder, Bodil, har fortalt mig en historie, der illustrerer det på glimrende vis. For da hun blev valgt i efteråret, fortalte hun familien, at hun nu skulle arbejde sammen med Caroline og Christina. Hendes tiårige datter ville selvfølgelig vide, hvem de var. Jo, Christina er vores nye formand, forklarede Bodil.
Det skulle datteren lige tygge lidt på. For hvordan kunne en formand hedde Christina?
I ved jo godt, hvem vi skal høre sandheden fra. Ord har betydning og magt – også for børn. Så selvfølgelig kan formanden ikke hedde Christina. Det kan kun en forkvinde.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
27. juni 2022 | 06:00
