Jeg står her i dag, fordi jeg ikke bryder mig om den vej, vores velfærdssamfund er på hen – og på mange områder allerede er havnet!
Jeg bli’r ked af det – og så bli’r jeg harm!
Ikke fordi jeg er fortaler for, at vi skal være uansvarlige og blot bruge penge, men…
”Nødvendighedens politik” – ja, I kender sikkert flosklen, som jeg er bestemt ikke enig i: Danmark er robust, hvad angår de offentlige finanser, det siger både Nationalbanken og flere ”kloge hoveder”.
Men ikke desto mindre: Jeg bliver harm, når ”nødvendighedens politik” sammenholdt med konsekvenserne af budgetloven gør, at kommunerne ikke tør bruge alle de penge, som der er afsat i de årlige budgetter til serviceudgifter.
De sidste 10 år har kommunerne brugt minimum 27 milliarder mindre på serviceudgifter, end der har været afsat!
Karla Helle Kirkegaard
Prøv at hør’: Der bruges færre penge, end de politiske fortalere for ”nødvendighedens politik” bevilliger til de store velfærdsområder.
Vi taler her om færre midler til det sociale område, folkeskoler, daginstitutioner, ældrepleje, administration og mange andre fællesudgifter.
Der er ingen tvivl: Kommunerne vil rigtig gerne prioritere velfærdsområderne – det har de ladet os borgere – og Folketingets politikere – vide gennem alle årene.
Men de sidste 10 år har kommunerne brugt minimum, (for der er mange beregninger), 27 milliarder mindre på serviceudgifter, end der har været afsat!
Alene i 2020 er der tale om et mindreforbrug på 2,6 milliarder kroner! (Retfærdigvis skal siges, at noget af mindreforbruget sidste år formentlig kan henføres til coronasituationen, som så meget andet kan.
Knap 27 milliarder kroner!
Jamen – det gi’r jo slet ikke mening!
Tænk, hvad vi kunne have fået for dem!
Tænk, hvilke kvaler mange borgere har gennemgået, som kunne have været undgået!
Det er ikke til at bære at tænke på!
Giver I mig ikke ret?
For mig at se spænder budgetloven ben for kommunernes selvstyre.
Fra centralt hold bestemmes (for en stor del), hvad der skal bruges penge på – og ikke mindst, hvor mange penge der må bruges.
Bruges der flere – ja, så falder hammeren sgu’!
– Og kommunerne skal betale!
Det er ikke i orden, og derfor mener jeg, at budgetloven skal skrottes!
Danmarks finanser er som nævnt robuste, og derfor er der ingen grund til at spare på velfærdsområdet i den grad, som vi gør med budgetloven.
Vi bør i hvert fald som minimum regulere satsen fra den vedtagne halve procent af BNP til 1 procent, som EU har fastsat som minimum.
Det vil give yderligere 11 milliarder til velfærd – og om ikke andet, så vil kommunerne turde at bruge mere, end de vover i dag – og det er der behov for!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.