2,9 milliarder som kunne have været brugt på mere nærvær til vores børn i hele landets dagtilbud. 2,9 milliarder som kunne have været brugt til mere velfærd. Det er endnu et voldsomt underforbrug i en tid, hvor alle kommuner skulle have fremlagt et kæmpe overforbrug.
Budgetloven fastlægger nogle rammer, som udfordrer vores demokratiske rettigheder som forældre – vi får en pose penge hvert år til dagtilbuddene. Men vi kan ikke frit bestemme, hvor mange penge den pose skal indeholde, selvom vores kommuner efterhånden har en stor formue sparet op. Budgetloven betyder reelt set, at hvis du giver dine børn lommepenge, så kan de ikke selv bestemme, hvad de vil bruge dem til. Nej, de skal først høre mor og far, hvor mange de må bruge og på hvad.
Lige nu forhandler politikerne om, hvor mange penge kommunerne skal have til at lave velfærd for. Vi er glade for de ekstra midler til minimumsnormeringer. Men hvis de virkelig skal have gang på jorden, så skal vi også have penge nok til alle de børn, som der bliver født. Det nytter ikke noget, at kommunerne skal spare, hver gang der fødes et nyt barn – fordi den samme 1000-kroneseddel skal bruges på alle børn.
Rengøringen er et overset område – men det betyder utrolig meget for vores børns trivsel. Aldrig har der været så få indlagte børn på børneafdelingerne.
Signe Nielsen
Corona, vi kommer ikke uden om det, har i den grad vist os, hvad små børnegrupper og høj normering kan gøre for børn. I en kort periode fandt kommunerne og staten pengene til at give børn det liv i deres dagtilbud, som burde være indlysende, gør en forskel. Børnene voksede, udviklede sig og vigtigst af alt – vi hørte om glade børn, som løb afsted hver dag. Pludselig var der ture ud, der var tid til at smide bleen, der var ro og nærvær, og tænk, så trives alle. Det er den barndom, som vi alle ønsker for vores børn – og mange steder kan vi komme tættere på den, hvis I skrotter vores budgetlov. Vi oplevede endda som forældre at have en lang periode uden syge børn – tænk, hvad ordentlig rengøring kan betyde!
Rengøringen er et overset område – men det betyder utrolig meget for vores børns trivsel. Aldrig har der været så få indlagte børn på børneafdelingerne. Børnepest, som børnelægerne kalder det, forsvandt, da rengøringen kom ind ad døren. Det er ikke okay, at der skal en epidemi til, før at kommunerne investerer i bedre rengøring og hygiejne. I Københavns Kommune blev der i en periode brugt 9 millioner ekstra til rengøring på skoler og dagtilbud – det siger mere om, hvor lidt der var råd til inden corona, og det vil vi ikke tilbage til. Vi vil ikke vælge mellem færre syge eller flere hænder til vores børn – det er alt sammen en del af den velfærd, vi forventer, vores børn får.
Men én ting er samfundets hensyn, de voksnes behov og andet. Helt centralt i denne problemstilling står børnene. Friholdt fra økonomisk kalkule, psykologiske fakta og anden videnskab har vore børn fortjent bedre. Bare fordi de har en værdi i sig selv. Bare fordi de er mennesker. Mennesker som vi skal passe på. Derfor skal vi skrotte budgetloven – så vores børn får den nærvær, de har krav på!
Tak for ordene.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.