Reportage
Store grupper af sundhedspersonalet i de traditionelle kvindefag er utilfredse med deres løn og arbejdsvilkår – og med rette. I regionerne har vi problemer med at fastholde og rekruttere kompetent sundhedspersonale. Derfor vil Enhedslisten opfordre til, at der findes den nødvendige økonomiske ramme via økonomiaftalerne mellem Danske Regioner og Finansministeriet.
Det har vi brug for, så vi i regionerne kan ansætte flere og gennemføre flere uddannelsesforløb og dermed skabe bedre arbejdsforhold, hvilket selvfølgelig også vil være til gavn for patienterne.
Desværre er regionerne relativt magtesløse, når de ansatte er utilfredse.
Enhedslistens regionsrådsmedlemmer
Et stort fællesskab på tværs af faggrupper i kommuner og regioner har peget på tjenestemandsreformen af 1969 som en årsag til en strukturel skævhed i lønnen. Det er på Christiansborg, man har vedtaget tjenestemandsreformen; derfor vil vi opfordre til, at man finder løsninger på det store lønefterslæb for kvindedominerede faggrupper i den offentlige sektor i Folketinget.
Efter en lang og fortsat kamp mod corona og låste rammer i forhold til at opnå ligeløn gennem overenskomstforhandlingerne, ser vi flere personalegrupper gøre modstand. Sygeplejersker, radiografer og jordemødre har stemt nej til den forhandlede overenskomst.
Vi har i Enhedslisten fuld forståelse for frustrationerne, og vi mener, de skal tages meget seriøst. Desværre er regionerne relativt magtesløse, når de ansatte er utilfredse. Regionen har ikke selvstændige skatteindtægter, men er afhængig af de årlige forhandlinger med staten og de reguleringer, som automatisk sker fra statens side efter en vurdering af pris- og lønstigninger.
Regionerne kan alene investere i arbejdsmiljøet og lave forskellige mindre aftaler, men pengene vil altid skulle tages fra behandlingsområderne. Det er ikke en gangbar løsning. Det er personalet, der holder vores sundhedsvæsen sammen. Vi har brug for personale, der er både kompetente og glade for at gå på arbejde, så det hele ikke smuldrer.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
