World Socialism Forum 2024
Over 1400 elever på den forberedende grunduddannelse, FGU, strejker tirsdag den 31. maj om formiddagen.
26 af de i alt omkring 85 FGU-skoler rundt omkring i landet er med i det, der bliver kaldt FGU’ernes kampdag.
Det er FGU-elevernes organisation Modstrøm, der har taget initiativ til kampdagen. De kræver forbedringer af både skolernes fysiske rammer og af økonomien.
Eleverne på hver enkelt skole samles i dag enten på skolen eller på en central plads i området for at vise deres protest gennem blandt andet kampråb og taler. Protesterne afholdes lokalt for at få så mange med som muligt og for at kunne rejse konkrete lokale krav.
– Det, vi hører fra eleverne, er, at der er problemer med dårlige lokaler og bygninger, der ikke er egnede til undervisning. Nogle steder regner det ind, andre steder er der skimmelsvamp. Derudover er der pressede og stressede undervisere, og der er nogle steder også bekymring over sikkerheden på skolernes værksteder, siger Sissel Moos, der er organisator i Modstrøms sekretariat.
Hun understreger, at situationen er forskellige fra skole til skole. Nogle steder er lokalerne i meget bedre stand end andre. Men problemer med gamle og nedslidte lokaler samt pressede undervisere går igen i mange beretninger fra eleverne.
Demonstration til rådhuset
På FGU i Gladsaxe og Ballerup er eleverne med i kampdagen.
– Vi mødes til morgenmad og derefter går vi fra skolen på Gladsaxevej hen til Gladsaxe Rådhus. Her er der kampråb og taler, og vi vil fortælle om vores oplevelser på skolen til hinanden, siger 22-årige Cassandra Vesselgaard. Hun er forperson for elevrådet på FGU Gladsaxe og med i Modstrøms Ungeråd, der har taget beslutningen om kampdagen.
– Vi talte om betydningen af 1. maj og om, at FGU’erne også har brug for en kampdag.
FGU Gladsaxe er ikke blandt de skoler, hvor problemerne er størst. Men også her oplever eleverne lokaler, der ikke er sat i stand, forældede undervisningsmaterialer og alt for meget pres på lærerne.
Der er problemer med dårlige lokaler og bygninger, der ikke er egnede til undervisning. Nogle steder regner det ind, andre steder er der skimmelsvamp. Derudover er der pressede og stressede undervisere.
Sissel Moos, organisator i elevorganisationen Modstrøms sekretariat
– Vi mangler lærere. Det har ført til, at nogle af klasserne på den almene FGU er blevet slået sammen, så der nu er rigtig mange i klasserne. Hvis læreren bliver syg, kan de ikke få vikar, så bliver undervisningen bare sat på pause, fortæller Cassandra Vesselgaard.
Problemerne med gamle og nedslidte bygninger er veldokumenterede. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fik sidste år lavet en undersøgelse af alle FGU-institutioner. Den konkluderer, at der er brug for et beløb i størrelsesordenen 1,1 milliarder kroner for at sikre bygninger, der er egnede til undervisning.
Undersøgelsen beretter om nedslidte bygninger, hvor der er problemer med indeklimaet og dårlig akustik. Der nævnes problemer med kloaklugt, skimmelsvamp, manglende isolering og ingen ventilation.
En vigtig uddannelse
Cassandra Vesselgaard understreger, at FGU-skolerne kan noget, som ungdomsuddannelserne ikke magter, og at de derfor er meget vigtige.
– Mange af os passer ikke ind andre steder. På FGU føler vi, at vi bliver set og hørt, så skolen er vigtig for os. For mig har FGU’en betydet, at jeg har fundet mig selv. Jeg har gået på to forskellige gymnasier, men droppede ud igen. Det var ikke det, jeg ville. Her på FGU har jeg lært meget mere. Her er plads til, at jeg kan være mig selv, man bliver ikke hele tiden skyndet på som i gymnasiet. Lærere og vejledere har tid til dig. Jeg oplever, at mange andre har det på samme måde. På FGU kan de finde ud af, hvem de er, hvad de vil, og hvor de vil hen, forklarer hun.
Den forberedende grunduddannelse startede op i august 2019 som et tilbud til unge, der ikke umiddelbart er klar til at starte på en ungdomsuddannelse eller komme i arbejde. I samme forbindelse blev en række andre tilbud til denne gruppe af unge nedlagt som for eksempel produktionsskoler og erhvervsgrunduddannelsen.
- Den forberedende grunduddannelse, FGU, startede den 1. august 2019. FGU skal forberede unge under 25 år til at komme i gang med en ungdomsuddannelse eller i arbejde.
- Lov 199 om FGU blev vedtaget den 29. maj 2018 af alle Folketingets partier.
- FGU erstattede en række tidligere uddannelsestilbud for unge under 25 år, der ikke umiddelbart er klar til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet: Produktionsskoler, kombineret ungdomsuddannelse, erhvervsgrunduddannelse, almen voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og forberedende voksenundervisning.
- Der er 27 FGU-institutioner, der samlet set omfatter 85 skoler spredt ud over landet.
- Der er tre spor på FGU: Almen grunduddannelse rettet mod unge, der gerne vil starte på en erhvervsuddannelse eller i gymnasiet. Produktionsgrunduddannelse med en stor del værkstedsundervisning er beregnet til unge, der ønsker at starte på en erhvervsuddannelse eller komme i ufaglært arbejde. Samt erhvervsgrunduddannelse, der består af en stor del virksomhedspraktik og er til dem, der godt vil blive klar til at komme i beskæftigelse eller starte på en erhvervsuddannelse.
Mange af eleverne på FGU har faglige eller sociale problemer, nogle har diagnoser eller slås med andre vanskeligheder. Andre har alene brug for en faglig opgradering eller en afklaring på, hvilken vej de skal gå.
Det er ikke første gang, at FGU-eleverne kæmper for bedre vilkår på skolerne. I oktober sidste år demonstrerede omkring 400 elever foran Christiansborg med krav om flere penge på finansloven. Det lykkedes faktisk at få en ekstra bevilling på 75 millioner kroner til FGU-skolerne i henholdsvis 2022 og 2023.
Læs også
– Det gør selvfølgelig en forskel at få 75 millioner kroner ekstra. Vi er glade for alle de penge, der bliver sendt i FGU-skolernes retning. Men der er stadig underskud på skolerne samlet set. De her penge løser ikke problemerne med en forfejlet økonomimodel, siger Henrik Hvidesten, formand for FGU Danmark, der er en fælles forening for alle FGU-institutionerne.
Skoler har underskud
Økonomimodellen betyder, at når elevtallet falder, som det gør i øjeblikket, får skolerne færre penge. Det giver en usikker økonomisk situation med gentagne sparerunder og stor usikkerhed for både lærere og elever.
FGU Danmark har beregnet, at skolerne havde et samlet underskud på 24 millioner kroner i 2021. Selvom de også der fik bevilget ekstra penge, var der nedskæringer på 200 millioner kroner på grund af faldende elevtal.
– Dertil kommer, at taxametret (pengene per elev – red.) fra starten af har været for lavt sat. Det har vist sig, at elevsammensætningen ikke er som forudsat i reformen. De elever, der er på skolerne, har behov for flere ressourcer end forventet. Den seneste rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut EVA viser også, at vi får den del af målgruppen for FGU-skolerne, der har flest udfordringer, forklarer Henrik Hvidesten.
Det er kommunerne, der skal visitere unge til FGU-uddannelsen, men det sker i langt mindre grad end forventet. Der er unge, som kan have gavn af det her tilbud, som ikke får muligheden, vurderer Henrik Hvidesten
– Vi hører gang på gang om de omkring 40.000-50.000 unge, der hverken er i uddannelse eller arbejde. Dem har vi en forpligtigelse overfor. FGU er sat i verden for at bringe de her unge mennesker godt videre, men vi har ikke fået den fulde målgruppe, siger han.
FGU Danmark har for nylig fremlagt en række forslag til tiltag, der kan forbedre situationen for FGU-skolerne.
De mener, at der skal være frit optag på skolerne, så de unge selv kan søge ind. Derudover skal det årlige beløb per elev øges med 5000 kroner, der skal indføres en ny og mindre konjunkturfølsom økonomimodel, og der skal bevilges 15.000 kroner per årselev til at sikre ordentlige fysiske rammer på skolerne.
Læs også
Indland
Kræver politikerne på banen
Demonstration mod uddannelsessnobberi: Vi sikrer Danmark, hvem sikrer os?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
