Danskerne skal stemme, om forsvarsforbeholdet skal afskaffes eller bevares den 1. juni.
Regeringen har udskrevet en folkeafstemning på et tidspunkt, hvor vi oplever de tragiske konsekvenser af Ruslands invasion i Ukraine. Men afstemningen handler ikke om støtte til Ukraine.
Afstemningen handler, om vi vil afgive suverænitet. Vi ønsker ikke at give EU mere indflydelse eller magt, heller ikke over forsvarspolitikken. Selv om samarbejdet på dette område endnu er mellemstatsligt, er der intet til hinder for, at det kan udvikle sig overstatsligt. Forsvarsforbeholdet er befolkningens garanti for, at EU-glade politikere på Christiansborg ikke afgiver suverænitet på det militære område til EU.
De politiske partier, der ønsker et ja, vil altså have mere oprustning for at sikre freden! Vi synes, det er en farlig vej at gå.
De politiske partier, der ønsker et ja, vil altså have mere oprustning for at sikre freden! Vi synes, det er en farlig vej at gå. Oprustningsspiralen fører erfaringsmæssigt kun til mere militær, til mere ufred og krig.
I dag har vi et forsvarsforbehold, som betyder, at Danmark kan deltage aktivt i samarbejde med såvel europæiske som andre lande og allierede, for eksempel gennem NATO, FN-missioner eller andet, hvis et flertal i Folketinget ønsker det.
Udenrigsminister Jeppe Kofod var så sent som i februar ude at sige, at forsvarsforbeholdet ikke står i vejen for, at vi kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som vi vil. Tværtimod.
Den franske præsident Macron og kommissionsformanden von der Leyen har udtrykt deres støtte til ideen om en EU-hær. Kommer der en fælles hær, så fanger bordet, hvis vi har afskaffet forsvarsforbeholdet.
Allerede i dag er der EU-kampgrupper på op til 1500-2500 soldater. Med EU’s nye strategi på området er der planer om at udvide disse militærgrupper til at tælle 5000, så det bliver til 60.000 soldater, ligesom EU også arbejder på at udvande det nuværende princip om enstemmighed. Det handler om at gøre det nemmere for EU at handle militært.
At afskaffe forbeholdet er dyrt. Både for selvbestemmelsen, freden og økonomien.
3F BJMF opfordrer derfor til at stemme NEJ.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.