Mange vælgere havde ikke et parti eller en bevægelse at stemme på ved søndagens EU-parlamentsvalg i Danmark.
Ikke mindre end 52.346 vælgere stemte blankt. Det svarer til 2,1 procent af de i alt 2,5 millioner afgivne stemmer. Og det er ny rekord i blanke stemmer i Danmark.
Herudover blev 5965 stemmer vurderet ugyldige, fordi der eksempel var tegnet eller skrevet på stemmesedlen.
– De mange blanke stemmer og den lavere stemmedeltagelse er interessant. Det fortæller noget om, at mange vælgere ikke har haft et parti eller en bevægelse, de kunne stemme på, siger Karen Sunds fra Kommunistisk Partis EU-udvalg til Arbejderen.
De mange blanke stemmer og den lavere stemmedeltagelse er interessant. Det fortæller noget om, at mange vælgere ikke har haft et parti eller bevægelse, de kunne stemme på.
Karen Sunds fra Kommunistisk Partis EU-udvalg
Hun uddyber:
– At stemme blankt er en klar markering af, at man ikke er doven eller ligeglad. Du markerer, at valget interesserer og vedkommer dig – men du har ikke et parti at stemme på. Det er en bevidst handling at gå helt hen til sin lokale stemmeboks og aflevere en blank stemme.
For første gang siden 1979 var Folkebevægelsen mod EU ikke at finde på stemmesedlen til EU-parlamentsvalget.
Talsperson for Folkebevægelsen mod EU Susanne Dyre Greensite er ikke i tvivl om, at mange vælgere ikke føler sig repræsenteret af ja-partierne.
– Mange har stemt blankt, fordi de ved, at EU-politik er vigtigt og gerne vil blande sig, men de har ikke følt, at kandidaterne repræsenterede dem, siger hun til Arbejderen.
Mange danskere valgte slet ikke at aflevere en stemmeseddel ved EU-parlamentsvalget.
Valgdeltagelsen i Danmark landede på 58,2 procent. Det er otte procentpoint mindre end det seneste valg i 2019, hvor stemmeprocenten endte på 66,1 procent.
– Der var ingen EU-modstandere at stemme på. Valget gik ud på at fordele stemmer mellem EU-venlige partier. Alle de vælgere, der er rigtige EU-modstandere og ikke vil acceptere, at nu skal vi have mere EU, havde ikke et parti eller en bevægelse at stemme på. Det har fået en del flere vælgere til at blive hjemme. Vi ved ikke, hvor mange sofavælgere der har boykottet valget. Det er udtryk for, at rigtig mange vælgere ikke tror på, at det kan lade sig gøre at trække EU i en rød-grøn retning, vurderer Karen Sunds.
Også valgforsker Roger Buch vurderer, at mange vælgere er partipolitisk hjemløse, når det gælder EU.
– Folkebevægelsen mod EU var ikke at finde på stemmesedlen denne gang. Det kan have fået vælgere, der ville have stemt på dem, til at stemme blankt. Og det kan også have fået nogle vælgere til at blive hjemme, fordi de ikke kunne stemme på Folkebevægelsen mod EU denne gang, siger centerleder og forskningslektor i samfundsvidenskab ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus Roger Buch til Arbejderen.
Han uddyber:
– Det kan være svært at vide, hvad de mange blanke stemmer skyldes. Men det kan være udtryk for en grundlæggende systemkritik hos nogle vælgere, der vil signalere, at EU er noget skidt, eller vil vise, at de ikke har et parti at stemme på. Det er helt sikkert en form for protest, uddyber Roger Buch.
Folkebevægelsen mod EU mener, at den lave valgdeltagelse bør mane til eftertanke.
– Det er ikke overraskende, at mange blev hjemme. Denne gang lå der ikke et andet valg samtidig med valget til EU-parlamentet, der kunne drive stemmeprocenten op. Det burde give de EU-glade stof til eftertanke, at selvom størstedelen af vores love kommer fra EU, så er EU stadig for langt væk for de fleste, konstaterer Susanna Dyre Greensite.
Under valgkampen blev der ikke talt om det. Men ja-partierne – Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet – har givet hinanden håndslag på, at de er klar til mere Union.
– Ja-partierne indgik kort før jul en Europapolitisk aftale, der slår fast, at partierne er klar til mere Union og flere flertalsafgørelser på en række nye områder. Så længe det kan klares uden at ændre EU-traktaten. For ja-partierne frygter en folkeafstemning, fortæller Karen Sunds.
Ja-partiernes Europa-politiske aftale skulle samtidig sikre fælles fodslag og lægge låg på debatten om den overordnede kurs mod mere EU.
– Aftalen er udtryk for, at ja-partierne ønsker fælles fodslag om kursen for Danmark og EU. Ja-partierne ville for alt i verden undgå, at følsomme emner som flere flertalsafgørelser, mere EU-overstatslighed og EU-integration skulle fylde i valgkampen op til EU-parlamentsvalget, fortæller Karen Sunds.
Hun uddyber:
– Samtidig har Folkebevægelsen mod EU ikke været opstillingsberettiget og har derfor ikke siddet i panelerne til debatmøderne lokalt og på tv. Det betyder, at der ikke været nogen kritiske røster til at rejse debatten om flertalsafgørelser og mere Union. Så ja-partierne er under valgkampen sluppet afsted med at tale om EU i overordnede, ukonkrete vendinger. Det har betydet en politisk tynd valgkamp. Og det er en del af forklaringen på, at så mange har stemt blankt eller slet ikke stemt, vurderer Karen Sunds.
Folkebevægelsen mod EU ærgrer sig over, at man ikke kunne deltage i de lokale debatpaneler og i debatprogrammerne i TV og radio.
– Det, at vi ikke så Folkebevægelsen i de store paneldebatter, betød, at hele debatten om EU’s centralisering af magt var stort set fraværende. Det på trods af, at vi sjældent har set EU få så meget ny magt på så kort tid som i løbet af de sidste fem år, siger Susanna Dyre Greensite.
Venstre og Socialdemokratiet fik en ordentlig lussing af vælgerne.
Socialdemokratiet gik 5,9 procentpoint tilbage – til 15,6 procent af stemmerne. Partiet fastholdt dog tre mandater.
Venstre gik 8,8 procentpoint tilbage – til 14,7 procent af stemmerne. Det betyder, at fire mandater bliver til to.
Det tredje regeringsparti – Moderaterne – stillede ikke op ved sidste EU-parlamentsvalg. Men hvis man sammenligner med, hvor mange stemmer Moderaterne fik ved folketingsvalget, så gik partiet tilbage fra 9,7 procent af stemmerne ved folketingsvalget i 2022 til 5,6 procent af stemmerne ved EU-parlamentsvalget i søndags. Moderaterne opnår et enkelt mandat i EU-parlamentet.
Enhedslisten gik 1,5 procentpoint frem og fik syv procent af stemmerne. Og bevarer sit mandat.
Men Enhedslisten ligger 2,2 procentpoint under det samlede resultat for Enhedslisten og Folkebevægelsen Mod EU ved det foregående valg i 2019.
SF blev det største parti i fire ud af landets 10 storkredse. SF blev det største parti i København og i Københavns Omegns Storkreds, Nordsjællands Storkreds og Østjyllands Storkreds.
Dermed sikrede SF sig tre mandater. Det er et ekstra mandat i forhold til sidste EU-parlamentsvalg i 2019.
– SF fik et godt valg. Det skyldes især, at SF har profileret sig på en grøn dagsorden, der har slået igennem hos vælgerne. Jeg tror, at især mange unge har stemt SF med en forventning om, at EU gør noget på klimaområdet, vurderer Karen Sunds.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Hvis Folkebevægelsen Mod EU skal have flere stemmer til komme på TV med, bliver Folkebevægelsen nødt til at kommunikere deres politik og politiske budskaber ud i alle medier og i de såkalte foraer
Log ind for at svareHvis Folkebevægelsen Mod EU skal have flere stemmer til komme på TV med, bliver Folkebevægelsen nødt til at kommunikere deres politik og politiske budskaber ud i alle medier og i de såkalte sosiale foraer, hvor unge førstegangsstemmer bestemmes.
Endvidere skal Folkebe-vægelsen organiseres bedre og derved blive set og læst!
…ens data linje blev hakket og e-post afsendt før den var færdig. ligeså mangler et orddelings program enten på ens mobil eller på Arbejderens server.
Log ind for at svareBoligaktionen/ GO globaloffice Politics
Boykot EU-Valget 2024 kampagnen
Vi som førte “Boykot EU-valget” kampagnen og undlod at stemme, vandt en stor sejr på godt 50%
– vi skal være politisk bevidste om at vi repræsenterer et stort befolkningsmæssigt mandat som begrunder vores holdninger, hensigter og kommende handlinger.🫵✨
Tak for ordent indlæg.
Spørgsmålet er, hvordan det vi får organiseret den store befolkningsmæssige mandat?
Hvordan man også gennem Arbejderen når ud til de mange protest stemmer?
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
