VALBY: Kom trygt til Verdensjulemarked
Vi vil skabe et corona-trygt verdensjulemarked, så derfor skal bodholdere, aktivister og alle gæster vise coronapas eller negativ test ved indgangen! Og der skal bruges mundbind.
Lad os lige nævne, at det betyder (ifølge corona-oplysningen) at børn til og med 11 år har adgang uden at vise pas eller test. Vi ber’ forældre være opmærksomme på, om børnene har de mindste tegn på at være smittede.
Arne Würgler underholder ved årets Verdensjulemarked, som afholdes søndag den 5. december i Casa Latinoamericana/Valby Kulturcenter, Høffdingsvej 10 i Valby. Det samme gør rapperen Marc Sanganee.
Verdensjulemarkedet åbner klokken 13 og slutter mellem 17 og 18, når vi har offentliggjort vinderne i det store Cuba-solidaritets-lotteri, hvor hovedpræmien er et rejsegavekort til Cuba på 16.000 kroner.
