SKANDERBORG: Omvendt valgmøde i Landsbyen Sølund
Velkommen til et ’omvendt’ valgmøde, hvor politikerne får mulighed for at stille spørgsmål til brugere, videnspersoner og mennesker med en interessepolitisk tilgang omkring status og behov for mennesker med kognitive udfordringer – et konstruktivt samarbejde mellem viden og beslutningstagere er vejen frem.
Valgmødet indledes af Anne-Marie Kruse, leder af Landsbyen Sølund, der vil fortælle lidt om Sølund.
Herefter vil mødets moderator, Jan Schouby, chefredaktør Aarhus Stiftstidende, introducere til aftenens forløb herunder præsentere aftenens paneldeltagere:
Lars Gjermandsen, formand for ULF
Anni Sørensen, formand for Lev
Gert Landergren Due, formand for SL Østjylland
Poul Erik Clausen, generalsekretær, Jysk børneforsorg/Fredehjem
Leo Komischke-Konnerup, uddannelsesdirektør i Karise Fonden
Politikere
Der er inviteret ”gode” politikere, der opstiller til Folketinget fra Østjylland.
Alle er velkomne (gratis).
Grundlag for mødet
Det er jo alment kendt og accepteret, at de sidste mange års regeringer har udsultet den nødvendige indsats til mennesker med handicap. Den seneste regering lovede sammen med sine støttepartier, at nu skulle der sættes ind over for de voldsomme problemer på området: Stadig ringere kvalitet i indsatsen, lavere faglighed og mindre specialisering, derudover er der voldsomme retssikkerhedsmæssige udfordringer på socialområdet, samt uden hensyntagen til eksplosionen af kognitive og andre lidelser hos børn og unge, som ubehandlet skaber dårlige livsvilkår for de unge og deres familier. Men regeringens resultater er beskedne, så behovene står stadig i kø!
Der er derfor et stort efterslæb og store fremtidige udfordringer, hvis Folketinget (og kommunerne) skal leve op til FN’s Handicapkonvention, der blev ratificeret af Danmark i 2009. Lige muligheder, tilgængelighed, ligestilling, fuld effektiv deltagelse og inklusion i samfundet, respekt for menneskers værdighed og frihed til at træffe egne valg uafhængigt af andre er blot nogle af forpligtelserne.
I praksis er der tale om mennesker med handicap, der uden egen skyld har brug for hjælp til at opnå et acceptabelt liv – i daglig omtale kaldet velfærd (fra gammelnordisk ’at fare vel’ gennem livet) med ønskværdige vilkår for trivsel, sociale relationer, nødvendige materielle goder og lykke.
Altså et liv som alle andre i samfundet ønsker sig.
Hvis Folketinget vil leve op til sine forpligtelser, må de indstille skåltalerne, sende regnedrengene hjem og i stedet lytte til borgerne og den kæmpe viden, der er tilgængelig i sundheds- og socialvæsenet, pårørende, universiteterne, forskningsfonde og foreninger med flere. De kender de økonomiske udfordringer og mulighederne for effektiviseringer, så det er dér, løsningerne ligger – og så skal Folketinget lytte, prioritere og tilføre de nødvendige økonomiske midler til området.
