SKÆLSKØR: Arbejdernes og de arbejdsløses internationale kampdag
Det bliver et ARBEJDERNES og de ARBEJDSLØSES internationale kampdag, som skal løbe af stablen på Gammel Torv i Skælskør.
Der vil være fællessang, progressiv musik og politiske taler fra både Enhedslisten, Kommunistisk Parti og Socialdemokratiet.
Det bliver både sjovt, underholdende, skræmmende virkeligt og ikke til at komme udenom.
Enhedslisten inviterer til et udendørs 1. maj-møde, for nu kan vi ikke holde mund længere!
Men selvfølgelig holder vi afstand og har både mundbind på og håndspritten klar. Der bliver naturligvis også mulighed for at købe øl og vand.
Programmet er som følger:
Kl 10: Velkomst – fællessange ved Stig – tale ved Anne Bjergvang – Dialekt
kl. 11.00: Fællessange ved Stig – tale ved Nynne Pagels – Dialekt
kl. 12.00: Frokostpause
kl. 13.00: Dialekt – tale ved Thomas Clausen – fællessange ved Stig
kl.14: Afslutning
Vi har allieret os med den mest garvede 1. maj-troubadour Stig Thorup Rasmussen på harmonika. Han har gennem en menneskealder spillet til samtlige 1. maj-arrangementer i Skælskør.
Men også det coronaaktuelle band Dialekt kommer og spiller et par af deres numre fra cd-en Øen i Hjertet, som også kan erhverves ved samme lejlighed. Ud over, at man kan slentre en tur ned ad Skovvej og besøge de arbejdende værksteder hos de mange kunstnere, som holder åbent for gæster den dag. Se mere på https://skovvej.art/.
Vi glæder os til at se jer igen. Kommer du fra din lokale klub eller fagforening, så find fanen frem og tag den med!