ROSKILDE: EU-modstandere inviterer til sommermøde med grill
Vi serverer grillbuffet med oksekød, kalkun, pølser, salat og flute efterfulgt af lidt dessert. Det til en pris af 75 kroner. Der kan købes øl, vand og vin til overkommelige priser. Eventuelt overskud går til Folkebevægelsen mod EU.

Vi sælger en købmandskurv på kinesisk auktion ubeskåret til fordel for Folkebevægelsen. Du må meget gerne tage noget drikkeligt eller spiseligt med til kurven. På forhånd tak.
Efter vi har spist os mætte i grillmaden, så vil Niels Eriksen fra landsledelsen give et oplæg om det danske EU-formandskab i anden halvdel af 2025. Vi skal også snakke om situationen i Folkebevægelsen.
Alle er velkommen. Tag venner og familie med til en hyggelig sommeraften i kolonihaven!
Af hensyn til det praktiske så skal du tilmelde dig senest den 16. juni til Ingrid Seidenfaden: ingrid.hardis.seidenfaden@gmail.com/ 29 86 18 57.
Arrangør: Folkebevægelsen mod EU Roskilde/Lejre.