KØBENHAVN: Vi glemmer aldrig massakrerne i Sabra og Shatila
Vi glemmer aldrig massakrerne i Sabra og Shatila-flygtningelejrene i Beirut, Libanon, september 1982.
Fakkelmarch rundt på Nørrebro fredag den 16. september klokken 18 fra Solidaritetshuset.
I år er det 40 år siden, at libanesiske fascistiske falangister i samarbejde med apartheidstaten Israel gennemførte en lang række grusomme massakrer på palæstinenserne i flygtningelejrene Sabra og Shatila i Beirut. Mindst 1000 mennesker blev dræbt. Også i år (for 19. gang) mindes vi Sabra og Shatila-massakrerne. Det sker ved en fakkelmarch rundt på Nørrebro i København.
Vi mødes klokken 18:00 i solidaritetsbutikken, Griffenfeldsgade 41, Nørrebro. Efter en ’opstrammer’ (Havana Club) begiver vi os med fakler, Boykot Israel-banner og flyers rundt på Nørrebros gader og aflægger blandt andet besøg i bydelens mange cafeer og restauranter, der plejer at tage godt imod os.
Vi glemmer aldrig – vi tilgiver aldrig!
Bekæmp israelsk kolonialisme og apartheid!
Boykot Israel – frit Palæstina!