KØBENHAVN: Solidaritet med Vestsahara – og i protest mod brandattentatet mod Global Aktions lokale
Solidaritet kan ikke brændes væk! Indkaldelse til demonstration!
Folkets Park, tirsdag d. 14/1 kl. 19:00
Natten til mandag blev en brandbombe kastet gennem vinduerne hos Global Aktion, og ødelagde organisationens kontorer og truede naboerne på livet.
Graffiti foran bygningen gjorde det klart, at angrebet var politisk motiveret på grund af GA’s mangeårige solidaritet med Vestsahara og deres kamp mod den marokkanske besættelse.
Dette er blot en brøkdel af den voldelige undertrykkelse, som Vestsaharas befolkning har oplevet på daglig basis i de sidste 50 år.
Som alle andre EU-lande profiterer Danmark på Marokkos salg af Vestsaharas ressourcer, og er tilbageholdende med at handling og omtaler ikke engang besættelsen som andet end en “territorial strid”.
Civilsamfundets råderum skrumper ind, og aktivister på tværs af mange befrielsesbevægelser overalt oplever øget undertrykkelse af deres arbejde.
Det er nu, vi skal vise, at vores solidaritet ikke kan brændes ned. Mød op for at vise, at vi ikke vil bringes til tavshed!
Befri Vestsahara, befri Palæstina, befri Congo, knus imperialismen overalt!
Demoens rute:
Start: Folkets park kl. 19:00
Vi går forbi de nedbrændte GA-kontorer
Afslutning: Rådhuspladsen