KØBENHAVN: Regenerativt landbrug
Bag menneskelig grådighed – “drill baby drill” – findes 500 millioner års erfaringer med symbiose. Hør mere på torsdag:
Klimapåmindelsen
Christiansborg, Rigsdagsgården ved trappen.
Torsdag d. 14. november, kl. 8.30-9.30
Hensigten er at minde politikerne om, at de skal stole på faktuel viden – ikke på lobbyister.
Politikerne er uden tvivl bevidste om, at klimaforandringerne kræver, at vi ændrer vores adfærd og levevis. Det er en vanskelig opgave – for hvem ønsker forandringer, når det egentlig går meget godt.
I dette oplæg på Klimapåmindelsens gademøde har vi fokus på et område, der har været et grundlæggende princip i menneskets stræbsomme kamp for livets opretholdelse. Nemlig ønsket om at få størst muligt udbytte. Det er så indgroet, at ingen vil kalde det grådighed, hvis en bonde gennem erfaring og faglig dygtighed får en større høst end naboen. Man kan ikke bebrejde nogen, at de søger at optimere deres udbytte – eller kan man?
Lige så længe der har været agerbrug, har man vidst, at jorden forbedres med gødning fra dyrene. Det handler bl.a. om kvælstof. Derfor er det en nærliggende tanke, at det lige så godt kan tilsættes i ren form – dog ikke så meget, at det svider afgrøden af. Men helst så meget som overhovedet muligt. Der giver større aks på kornet – og med målrettet forædling bliver planternes evne til at optage kvælstof endnu større. Det samme er mængden af pesticider og plantegift – for de nye dyrkningsmetoder gav som sideeffekt mere skrøbelige planter end tidligere.
Det har udviklet et vanvittigt kapløb om at overhale de gældende økosystemer i naturen.
Al opmærksomhed var rettet mod en forøgelse af udbyttet – mens jordens beskaffenhed, var en biting. Der blev ikke slået alarm, så længe udbyttet pr arealenhed bare steg og steg. Men i dag mærker vi følgerne af den ensidige satsning. Landbrugsjorden er blevet en gold affære, hvor muldens indre liv med svampesporer og jordbakterier er dræbt af kemiske midler. På overfladen er det meste småkravl forsvundet. Agerhøns og lærker er sjældne gæster i det danske agerlandskab. Og i dybet er vores uerstattelige grundvand forurenet med landbrugets kemiske stoffer i over halvdelen af boringerne.
Samtidig kæmper landbrugets interesseorganisationer for at unddrage sig en CO2-afgift, der kunne begrænse skadevirkningerne og gøre landbruget til aktiv medspiller i kampen mod global opvarmning.
Teknologien er løbet fra fornuften – og jordbrugeren er fanget i et system, som styres af økonomi: Bonden har ikke råd til at ændre praksis.
Regenerativt Landbrug
Oplæg
Steen Nørhede, agronom
Christiansborg, Rigsdagsgården ved trappen
Torsdag d. 14. november, kl. 8.30-9.30
