KØBENHAVN/ONLINE: Fællesskab som drivkraft
Politikerne er vant til at blive kritiseret for deres beslutninger om miljø – eller for mangel på samme. Men der findes en voksende gruppe borgere, som i stedet for at brokke sig vælger at kigge på, hvad de selv kan gøre, der hvor de bor, for at leve mere bæredygtigt.
Det gør de i grønne fællesskaber, foreninger eller grupper og ved at deltage i fælles miljø- og klimaaktiviteter. Deres engagement kaldes “praktivisme”, en type hverdagsaktivisme som fokuserer på at forandre egen praksis i stedet for at prøve at ændre andres.
Fordi de ikke råber højt, går de nogle gange under radaren. Men deres engagement fører til bemærkelsesværdige resultater.
Aktivt medlemskab i grønne fællesskaber fører til reduktion i CO2-fodaftryk: 44 procent lavere end det danske gennemsnit for medlemmer af økosamfund, 43 procent lavere for aktive medlemmer i grønne nabofællesskaber og 31 procent lavere for de frivillige i Danmarks Naturfredningsforening.
Der er tale om massive reduktioner, som foregår på grund af græsrødders engagement, uden økonomisk incitament, uden informationskampagner og uden indgreb oppefra. Forskning viser, at efter et års medlemskab i sådanne fællesskaber opnås der en markant reduktion i CO2-fodaftryk.
Det interessante er, at det er den lidt længere fokusering, der skaber reduktionen. For personer, der har været medlemmer i mindre end et år, ligger CO2-fodaftrykket tæt på gennemsnittet. Det er altså det aktive medlemskab i et grønt fællesskab, som fører til lavere CO2-fodaftryk, og ikke omvendt.
Disse studier indikerer også, at medlemskab i grønne fællesskaber fører til betydelig højere livstilfredshed på trods af markant lavere materialistisk forbrug.
Livstilfredshed kan være svær at måle på, men studier antyder, at man kan være lykkeligere med mindre forbrug, når man handler i fællesskab.
Politikere og embedsmænd må forstå rækkevidden af, at mange grønne fællesskaber skabes nedefra af græsrødderne. Der er tale om lystdrevne fællesskaber og ikke pligtdrevne, bureaukratiske foreninger.
Derfor er noget af det bedste, en politiker eller en embedsmand personligt kan foretage sig, at engagere sig som almindelig borger i et lokalt grønt fællesskab.
Der, hvor vi ser eksempler på dette, er der en langt smidigere kommunikation mellem ildsjæle og det politiske segment.
Men frem for alt er det uhyre vigtigt, at politikerne forstår det potentiale, der ligger i den folkelige vilje til omstilling.
Klimapåmindelsen
Christiansborg – ved trappen i Rigsdagsgården, torsdag den 6. november klokken 8:30-9:30
Fællesskab som drivkraft
Quentin Gausset, lektor, Institut for Antropologi, Københavns Universitet.
