KØBENHAVN: Novemberkonference: Til kamp mod krig og for bedre levevilkår
Program
Kl. 14:
Velkomst
Hilsen fra CIPOML
Markering af den internationale solidaritetsdag med det palæstinensiske folk.
Kl. 15
– Hvordan samler vi kræfterne mod imperialismen
– Arbejderklassens rolle
– Danmark i den internationale rivalisering mellem stormagter.
– Debat
Kl. 17 Afslutning
Efter konferencen er der mulighed for fælles spisning.
Arrangør: ArbejderPartiet Kommunisterne, APK
Krigene, vi ser i dag, er ikke tilfældige. De er en direkte følge af imperialismen. Fra Ukraine til Palæstina går stormagterne i krig for profit, magt, militær kontrol og adgang til ressourcer og handelsveje.
Der er i dag over 50 lokale og regionale krige i verden, drevet af en stadig mere skærpet rivalisering mellem imperialistiske stormagter. Krigen i Ukraine er ikke isoleret, men en stedfortræderkrig mellem Rusland og NATO/USA/EU – en testplads for våben, hvor det er arbejdere og almindelige mennesker, der betaler prisen.
Danmarks regering og danske monopoler er dybt involveret i krigsforberedelser. Det ser man i amerikanske baser på dansk jord, massiv oprustning og en krigsøkonomi, der stjæler milliarder fra vores velfærd, sundhed, uddannelse og sociale rettigheder. Og man ser det i regeringens støtte til Israels folkemorderiske krig mod det palæstinensiske folk, udvidet værnepligt, militær ind i uddannelserne, krigspropaganda, nationalisme og øget overvågning.
Regeringen fører en politik der trækker Danmark tættere på direkte deltagelse i en storkrig i Europa.
På Novemberkonferencen diskuterer vi, hvad der konkret kan gøres, og hvordan vi kan forene kræfterne, organisere os og kæmpe sammen. I stedet for at nære illusioner om, at endnu et kryds ved Enhedslisten – der bakker op om de imperialistiske alliancer EU og NATO – vil ændre kursen.
Arbejderklassen har ingen interesse i at støtte nogen af krigens parter
APK siger klart, at NATO og EU er reaktionære, imperialistiske krigsalliancer, der ikke kan ændres. Kravet må rejses om at kommer UD. Kina, Rusland og andre stormagter er heller ikke et alternativ – de forfølger deres egne imperialistiske interesser og er ikke en progressiv kraft.
Den virkelige solidaritet går på tværs af grænser – mellem arbejdere og undertrykte folk i alle lande.
Situationen kræver fornyet modstand mod krigsforberedelser, dansk krigsstøtte, militærbaser, våbenproduktion og oprustning. Opgaven stiller sig at bygge en dansk antikrigsbevægelse mod al imperialisme og imod det danske borgerskab, uden illusioner.
Mød op til Novemberkonferencen! Vær med til at styrke modstanden, samle erfaringer og tage konkrete skridt i kampen mod krig, imperialisme og for bedre levevilkår!
Tid: Lørdag den 29. november kl. 14 – 17
Sted: Mølle Allé 26, 2500 Valby, (3F BJMF, i bygningen der kaldes Musikhuset)