KØBENHAVN: Nej til krig mod Cuba!
Der er brug for alle, så vores appel bliver hørt: Cykeldemonstration i København fredag den 18. september klokken 16-18 fra Enghave Plads over Nørreport Station til USA’s ambassade på Dag Hammerskjölds Allé.
Tidsplan:
16 til 16:15 på Enghave Plads: uddeling af materialer og tale
17 til 17:15 ved Nørreport Station: uddeling af materialer og tale
17:45 til 18 ved USA’s ambassade: uddeling af materialer og tale
I spidsen for demoen kører udsmykket bil og trailer med bannere og flag.
Bagefter kommer cykeldemoen med flag og andet. Bemærk: Vi medbringer små Cuba-flag og andet, som man kan smykke sin cykel med på Enghave Plads.
Et par ord om situationen
Trump, Rubio og deres gale slæng i Washington og Miami er desperate forud for USA’s midtvejsvalg om seks uger. Og de kan når som helst finde på at angribe Cuba.
Hele den globale solidaritetsbevægelse er i højt alarmberedskab, aktionerer og er på gaden. Erfaringen fra Venezuela kunne forlede Trump til at tro på en lige så let sejr i Cuba – men cubanerne advarer ham mod denne illusion!
Cuba ønsker at undgå krigen – vi støtter og siger: Nej til krig mod Cuba!
Cykeldemonstrationen er del af en europæisk kampagne imod USA’s krigstrusler og forsøg på økonomisk og energimæssig kvælning af Cuba. Kampagnen ruller i ugen fra 12. til 19. september.
