KØBENHAVN: National aktionsdag: Stop USA’s angreb og trusler – solidaritet med Latinamerika og Grønlands folk
Aktioner og demonstrationer i hele landet: Nej til USA’s imperialisme – stop angreb og trusler imod Venezuela, Latinamerika og Grønland!
Oven på angrebet på Venezuela, der kostede over 100 livet, inklusiv civile, har USA eskaleret sine trusler om militære angreb på Grønland og en række latinamerikanske lande, inklusiv Colombia, Cuba og Mexico.
USA’s trusler og angreb kommer oven på, at over 100 civile er blevet myrdet af USA i colombianske og venezuelanske farvande, og oven på, at dræbende sanktioner har kostet titusinder af civile venezuelanere livet. Nu truer USA med at udvide militære angreb og sanktioner imod flere lande.
Det kan vi ikke acceptere! Derfor indkalder initiativet Stop USA-imperialismen i Latinamerika i samarbejde med omkring 30 freds- og solidaritetsorganisationer, fagforeninger, partier og latinamerikanske foreninger til en national aktionsdag og opfordrer til demonstrationer og aktioner i hele landet!
Der vil være demonstrationer i flere byer. Foreløbig er der planlagt demonstration i København, Odense og Aalborg. Vi vil løbende opdatere begivenheden.
København: 7. februar klokken 14-16. Fra hjørnet af Fælledparken, ved siden af Trianglen metrostation og genforeningsmonumentet, og videre til USA’s ambassade.
Vi opfordrer dig til at tage initiativ til en demonstration eller aktion i din egen by! Skriv til os, hvis I arrangerer noget i jeres by eller har spørgsmål eller ønsker hjælp til det: stop.usa.imperialisme@gmail.com