KØBENHAVN: Mød forfatteren bag bogen Den Sidste Sabotør
Tirsdag den 26. november klokken 16 kommer Anders Hauch Fenger forbi Arbejderens lokaler og fortæller om hans nye bog Den Sidste Sabotør.
Få fortællingen om hans møde med modstandsmanden Ejler Borch, der var sabotør i BOPA, og hør om tiden, hvor unges mod og beslutsomhed var med til at løfte Danmark ud af besættelsestidens mørke for 80 år siden.
Bogen tegner et portræt af Ejler Borch, der i 1944 kastede sig ind i kampen mod den tyske besættelsesmagt.
I bogen Den Sidste Sabotør fortæller Ejler – efter mere end 80 års tavshed – om de ni måneder, hvor han var aktiv sabotør i modstandsbevægelsen.
I dag er Ejler Borch 98 år og har besluttet at dele sin historie. Hans fortælling giver et indblik i de valg, ungdommen måtte træffe under krigen.
Ejler Borch er den sidste sabotør fra modstandsorganisationen BOPA og den sidste industrisabotør.
Kom forbi og mød forfatteren, køb bogen og få den signeret.
Køb et glas gløgg for 10 kroner, tre æbleskiver for 10 kroner, og støt Arbejderen.