KØBENHAVN: Med ryggen mod muren
Først forsøgte man at ignorere klimaforandringerne. Så prøvede man at latterliggøre advarslerne for siden at udskamme de aktivister, som stædigt forsøgte at råbe politikerne op.
Men man vidste jo godt, at de havde ret. Det passede bare temmelig dårligt med planerne for øget forbrug. Derfor overtog man slet og ret klimakampen – det vil sige, politikerne udarbejdede deres egne klimastrategier, hvor hovedforudsætningen var, at væksten skulle fortsætte. Helst i al evighed – hvilket vil sige frem til næste valg.
Men CO2-udledningerne fortsatte. Det samme gør den globale opvarmning.
Foreløbigt har udviklingen nøje fulgt den bane, som forskerne forudsagde ved årtusindskiftet. Det kan ingen af de 179 folketingsmedlemmer være uvidende om – og hvis de stadig tvivler, kan de finde en plads i en hvilken som helst 9. klasse i den danske folkeskole og repetere det pensum, som alle skoleelever har gennemgået.
Den politiske indsats over for klimaforandringerne må betegnes som helt utilstrækkelig – og med pil nedad. Man har troet, at man kunne se bort fra fysiske love og i stedet føre politik med galluptal som ledestjerne.
Resultatet er ikke “kun” den uoverskuelige klimasituation. Det har også skabt et tillidsbrud mellem befolkningen og det politiske system. Mange af de unge kræfter, som burde være klar til overtage stafetten, er sunket dybt ned i skuffelse og afmagt over mangel på perspektiv.
Men man har ikke ønsket de unges tilstedeværelse ved udformningen af deres fremtid.
Treparten blev gennemført af visionsløse politikere og landbrugslobbyens stærke kræfter – og endte med at belønne dem, der er ansvarlig for ødelæggelserne. De reformer, som regeringen i dag bryster sig af, er kommet med mindst 20 års forsinkelse. De vil ikke påvirke klimasituationen nævneværdigt – og i mellemtiden forurenes vores grundvand, og havmiljøet dør.
Men der er stadig seje grupper af unge, der trods alle odds alligevel forsøger at hamre på statsmagtens lukkede døre. De har været på gaden, da forhandlingerne i Trepartsministeriet fandt sted, de har forsøgt at organisere protester mod iltsvind, og de har for egne midler insisteret på at deltage i COP 29.
Der er en fremtid at kæmpe for – også selv om mulighed for indflydelse er mindre end nogensinde. Til gengæld har statsmagten beskåret deres uddannelser med hele og halve år.
Mød nogle af disse modige og ukuelige mennesker, og støt den kamp, der føres på vegne af kommende generationer!
Med ryggen mod muren
Ida Lund og Laurits Winther, Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Rigsdagsgården, torsdag den 9. januar klokken 8:30-9:30.
